Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
237
ningstiden ifølge de nye politiske Idéer, og som ogsaa gjorde sig
gjeldende i Danmark, aabenbarede sig her bl. a. i en Rejsning
ligeoverfor det tydske Væsen, der bredede sig saa sterkt og paa
saamange Omraader til Fortrængsel af hvad der var dansk.
«Kampen mod Tydskeriet» spiller, som man véd, en meget
iøjnefaldende Rolle i det danske Aands- og Samfundsliv i sidste
Halvdel af det attende Aarhundrede og blev ført med stor Bitterhed
og under almindelig Deltagelse. Under denne Kamp vænnede
Danskerne sig til at se i Nordmændene nyttige og nødvendige
Forbundsfæller. Tydskland var stort; det tydske Herredøme
i Danmark gammelt og vel befæstet; det var noksaa naturligt,
at man, ved at rejse sig mod det, havde en Følelse af at ville
faa med Overmagten at bestille; Dansken alene vilde maaske
bli for svag; men Dansk og Norsk i Forening maatte kunne
greje det. Man vidste jo nok, at Dansk og Norsk ikke faldt
sammen; man kunde ikke undgaa at se, at der var en afgjort
Forskjel, i visse Maader endog ligefrem Modsætning mellem de
to Folk i Hensyn paa Karaktér; men man var blind eller
lukkede sine Øjne for de politiske og nationale Konsekventser heraf.
Adskillige af de Egenskaber, hvori Tydskerne mentes at ha et
Fortrin fremfor de Danske, — de «egentlige Danske», — dem
gjen-fandt man netop hos Nordmændene i ligesaa høj eller endnu
højere Grad, — som t. Ex. den «nationale Selvfølelse» eller
«Livligheden». 1 De to Folk supplerede altsaa hinanden, og de havde
at Bønderne ikke alene have lært sig selv de fleste fornødne Haandværker,
men og frembragt undertiden Originaler og Mesterstykker .... Med
saa-megen Lyst til at tænke forener dette Folk en Dristighed til at tale og
handle, som det tænker, og dette gjør dem baade nidkiere og bestandige i
deres Foretagender. Ingen kielen Opdragelse eller Trældoms-Frygt har
endnu svækket denne Styrke. De elske deres Fædreland, fordi de fra
Barndommen af vænnes til at taale dets Luft og anføres til saadanne
Beskjæftigelsen hvortil Naturen har dannet dem. De ere modige til at forsvare
det, fordi de tillige med Fædrelandet forsvare deres egne Eiendomme og
Rettigheder. Alle, indtil Almuen, ere Patrioter, og i Bønderne lever endnu
den gamle nordiske Geist; men hvor er den hos os? Den har dog været
der engang, og Naturen er endnu den samme. Dersom Aarsagerne til denne
Forskjel ere saadanne, som jeg her har anført, da bør Normændene ikke
misunde os, om vi end i andre Ting kunde synes at have nogle Fordele
fremfor dem».
1 Se en Afhandling i <Minerva» 1790, II. S. 74 ff. «Er der nogen Grund til den
Uvillie, der skal være mellem Danske og Tydske?» — Afhandlingen er
forfattet af Pram, som var norskfødt og regnede sig for Nordmand, men som
siden sit 9de Aar havde levet i Danmark og derfor i Virkeligheden nærmest
tilhørte dette Land.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
