Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
238
jo, trods al Forskjel, gjennem saa lange Tider arbejdet sammen,
lidt og stridt sammen i den bedste Overensstemmelse; det
maatte da vel kunne ske herefter ogsaa, og derved vilde den
danske Nationalitets Fremtid være paa det bedste betrygget.
Denne Tankegang, som findes udtalt eller antydet paa flere
Steder og som udentvil var meget almindelig, maatte virke til at
styrke de Danskes Interesse og Sympathi for Norge. Man forgreb
sig jo vistnok, idet man ræsonnerede saaledes, paa Norges
Selvstændighed som Rige og Folk; man gjorde Nordmændene til en
Del af den’danske Nationalitet, der paa en Maade forestilledes
som bestaaende af to Slags: de egentlige Danske og de
Norsk-Danske1; men, naar man gjorde dette, skete det under stadig
Erkjendelse af at Nordmændene var uden Sammenligning den
bedste Del. Ligesom man længe havde været vant til at
overvurdere Norges materielle Resurser, idet man forestillede sig,
at Danmark opretholdtes ved Overskuddet af den norske
Handel og Skibsfart, saaledes kom man nu i visse Maader ogsaa
til at overvurdere dets aandige Resurser, idet man vænnedes til
at se i Foreningen med Norge en Livsbetingelse for Danmark
ikke bare i økonomisk, men i national Henseende.
Fra norsk Side kunde man nu ikke være og var man heller
ikke saa ubetinget tilfreds med den saaledes tilbudte eller
anviste Stilling, — som den bedste Del af den danske
Nationalitet. Der var jo Krav oppe hos Nordmændene, som gik ud
paa at være og gjelde for noget andet og mere end det.
Herved maa imidlertid erindres, at det var og længe havde været
sedvanligt, at Nordmænd ikke mindre end Danske nævnte
den fælleds Ståt efter Hovedlandet og i Sammenhæng dermed
opfattede Dansk som et Slags politisk og nationalt Overgreb,
hvorunder ogsaa Norsk gik ind. Holberg kalder sig, som før
fremhævet, efter Omstændighederne snart Nordmand, snart Dansk
og bruger ofte det sidste Navn som Fælledsbenævnelse for begge
Folk. Vi finder gjennemgaaende den samme Sprogbrug hos nor-
1 Se t. Ex. den før citerede Afhandl, af Pram, i Minerva 1790, II. — J. S.
Sneedorff taler i «Den patriotiske Tilskuer» om en Sammensmeltning af det
danske og det svenske Sprog, saa at «Indbyggerne i de tre Riger udgjorde
kuns ét Selskab» .... «Mig synes at næst et oprigtigt og bestandigt
Venskab mellem begge Nationer, som er grundet paa fælleds Fordele, kunde der
ikke optænkes noget, som var bekvemmere til at sætte dem i Ligevægt
med andre slebne Folk». — Jvfr. O. C. Olufsen, Skildring af den danske
Ståt 1811. — «Saml. t. d. n. Folks Spr. o. Sist. VI. S. U5 ff.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
