Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
251
væsentlige og tilfældige. Den kalder derfor ikke visse af den
forrige Tids Tildragelser før Enevolds-Vældet tilbage udi nogen
ubehagelig Erindring .... Ja, det store og maaskee ligesaa
betænkelige som forunderlige Skridt paa den Danske Herredag
1536 imod Riget Norge anseer den, og mueligens de Danske
selv tillige med den, for et i sig selv efter Retten Intet, hvis
Erindring Arve-Enevolds-Regjeringen saa aldeeles udslettede,
at det ikke engang meere bør nævnes. Ney! den fornuftige
norske Patriotisme (endog uden at see paa, hvorvidt den uden
Foreeningen kunde bestaae og understøtte sig selv . . . .)
forsvarer, ynder og glæder sig ved denne Foreening udi sin
Konges Person, efter Kongelovens 19de Artikel, og ønsker, at den
Tidspunkt, hvorudi denne Lov skulle ophøre, maatte blive selve
Tidens Ende» \ Imidlertid, — saameget Maadehold og
saa-megen Respekt for det Bestaaende der paalægges den norske
Patriotisme i Fornuftens Navn, — antydes det dog tillige, at
den kan eller bør stille visse Reform-Krav til Rigernes fælleds
Regjering, at den kan eller bør arbejde for Opfyldelsen af visse
Ønsker, som har gjort sig gjeldende, nemlig om egen
Højesteret for Norge, egen Bank og fremfor alt eget Universitet. Den
blir, efter dette, ikke saa aldeles «fornuftig» endda, seet fra det
hidtil befulgte danske Helstatssystems Synspunkt.
Nordal Brun henviste i sit Skrift fra 1773 til den «Fordel»,
Rigernes Forening bragte dem begge, deres gjensidige Trang
til hinanden. Dette var at røre ved et Punkt, som allerede
dengang var blevet ømtaaligt, — mere ømtaaligt end Nordal
Brun vistnok havde Anelse om, — han blev fordetmeste ikke
generet i sin rhetoriske Flugt af synderlig megen Viden, —
skjønt det dog neppe kunde være ham aldeles ubekjendt, at
der var en og anden Hage ved den saa sterkt lovpriste «Gj
ensidighed». Allerede Holberg havde jo, som oftere før nævnt,
fremstillet det økonomiske Forhold mellem de to Riger, som om
Norge var stadigt ydende og Danmark ligesaa stadigt
modtagende. Dette var udentvil allerede paa hans Tid en
temmelig udbredt Forestilling, uden at der er Spor af, at man
dengang har knyttet nogen Kritik eller noget Krav dertil, eller at
man fra norsk Synspunkt har reflekteret derover og set nogen
Grund til Misnøje deri. Siden blev det i saa Henseende
anderledes. Man fastholdt og udviklede videre Forestillingerne om
1 Grundtegning etc. S. 59—61.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
