Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
252
Norges gunstige, Danmarks ugunstige Handelsbalance; man
regnede ud, hvormange Penge der aarligaars strømmede fra
Norge til Danmark ifølge denne Balance og ved de norske
Skatter og Toldafgifter, hvoraf kun en forsvindende liden Del
vendte tilbage til Norge som Gager eller Statsbidrag til den
norske Hærs Underholdning; man la hertil det meget, Norge
maatte yde til Danmark indirekte, ifølge de Indførselsforbud
eller høje Toldsatser, der sigtede til at fremme dansk Industri,,
og hvorved der aabnedes danske Varer et privilegeret Marked
i Norge og paa Nordmændenes Bekostning, — fremdeles de
mange økonomiske Fordele, Danmark havde af Foreningen, paa
Grund af at Hof og Universitet var der og den fælleds Flaade
havde sin Station der, hvilket medførte, at saamange Nordmænd
droges til Danmark for at bli der sine bedste Aar, førende
baade Penge og Arbeidskraft med sig ud fra sit Fødeland; og,
naar man saa spurte sig selv, hvad Vederlag Norge fik for
alt-dette, saa fandt man ud, at det var for lidet eller intet at
regne. Betragtninger af denne Slags virkede til at skabe en
Strømning, der gik stik imod den gode gammeldags
Helstats-patriotisme, og fremkaldte efterhaanden inden enkelte norske
Kredse en Følelse af Bitterhed ligeoverfor Danmark, som
allerede i Trykkefrihedsperioden traadte frem temmelig hyppig og
i noksaa skarpe Udtryk.
«Jeg bør ej fortænkes som Indfød», skriver saaledes
Philo-norvagus (Even Hammer) i sine «Velmeente Tanker til
veltænkende Medborgere», «om jeg vælger at være Tolk for mit kjære
Fædreneland, det arme Norge, der i saa lang Tid synes at have
været Stedbarn og om hvilket man med Rette kan sige, hvad den
bekiendte Chur-Phalsiske Gesandt Moser har sagt om Ungern;
Phantome d’un peuple jadis libre, vigoureux et subtile . . . Un
sol riche par nature, pauvre par politique. Sandelig jeg kan
ikke uden de inderligste Følelser af Ømhed og Medlidenhed
tænke paa dette mit kjære Fædreneland. — Et Land, hvis
Indbyggere have altid vedligeholdt et værdigt Sted i alle Tiders
Historier for Mod og Manddoms Bedrifter og som, hvad
Kjær-nen af Folket angaar, den Dag i Dag er, vanslægte ikke,
men fortiene med Ære det Skudsmaal, som endog en Dansk
Poet har tillagt dem i følgende Stropher:
Om Nordmænds Mod lad andre tale
Det sømmer Helte ej at prale o. s. v.»
V
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
