Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
264
raa, ubevidst Kraft, og hvor lidet den end var enstydig med
en vaagen, virksom, offervillig Fædrelandskærlighed, — saa
kunde den dog under alle Omstændigheder være eller bli
en Støtte for denne, en Kilde, hvoraf den drog Næring. Man
skal lægge Mærke til, at denne norske Selvfølelse havde faaet
i Slutningen af det attende Aarhundrede et helt anderledes rigt
Indhold, en helt anderledes bred og mægtig Grundvold at bygge
sig op paa, end den havde havt i Tiden forud. Og, jo mere
Indhold den fik, des snarere maatte den kunne gaa over fra
at være en kjæphøj Provinsialisme, der bare slaar i Bordet og
bruger sig ved enkelte højtidelige Lejligheder, til at bli en
aldrig hvilende Følelse af Pligt ligeoverfor Fædrelandet, af
Trang og Evne til at arbejde for dets Fremgang. Man kjendte
nu Landets gamle Historie bedre end før, — Schtmings Norges
Riges Historie, hvis 3 Dele udkom 1771 — 1781, og den ved ham
besørgede store Udgave af de norske Kongesagaer, hvis første
Tomer udkom 1777—78, fortjener at nævnes i denne
Sammenhæng, — og man kjendte Landet selv og Folket bedre. Vi
henviser til hvad der i det Foregaaende er bleven udviklet om
hvorledes det attende Aarhundredes Oplysning virkede til, at
Norges og det norske Folks «Herligheder» kom til sin Ret,
særskilt hvorledes det blev erkjendt, hvilket uvurderligt Klenodie
Norge besad i sin ældgamle ubrudte Bondefrihed. I denne
mente ogsaa Nordmænd af andre Samfundsklasser at ha sin
Anpart, og det ganske vist beller ikke uden Føje. Den havde
virket til at gi det hele Folk fra øverst til nederst et
Aandspræg, hvorved det paa en iøjnefaldende Maade adskilte sig fra
andre Folk og ikke mindst fra de Danske. Var der et Fortrin,
som danske og andre fremmede Iagttagere i det her omhandlede
Tidsrum var enig om at tillegge alle Nordmænd uden Hensyn
til Stand eller Stilling, saa var det en vis Frihedsaand, en vis
Djærvhed og Frimodighed og personlig Værdighedsfølelse, der
kom tilsyne i Omgangen Mand og Mand imellem fra den Højeste
til den Ringeste, og som man forklarede af Samfundets
demokratiske Karaktér — og var der et Fortrin, som Nordmændene
1 I den før nævnte af en Dansk forfattede Skildring af Norge fra 1763
(Norske Intellig ents- Sedler) heder det: «Nordmændenes Munterhed er gelejdet
med Frimodighed . . . dette Pant paa en ædel Nation, dette hos os saa
lidet bekjendte Gode . . . Man skal aldrig merke hos dem mindste Spor
af en Trældoms Frygt; det Slaviske, som vi desverre ere vante til at see,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
