Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
265
selv dengang plejede at gjøre sig til af og føie sig stolt af,
saa var det netop denne deres Frihedsaand og denne deres
Samfunds demokratiske Karaktér. De talte med ikke mindre
Salvelse dengang end i Tiden efter 1814 om sit Land som
Frihedens Hjem eller Sæde; at være fri og norsk, det gjaldt som
enstydig; Nordmændene var «fribaarne» fremfor noget andet
Folk, — endog Engelskmændene ikke undtagne 1.
Disse selvbehagelige Forestillinger om det norske Folks
høje Rang blandt Nationerne, særskilt i Kraft af dets «Frihed»
og lykkelige Samfundsforfatning, kunde nu let virke til at
stænge af for enhver Paavirkning af den politiske
Fremskridts-bevægelse i Samtiden og til at hindre, at man fik Øjnene rigtig
op for det meget, Norge manglede i at være et virkelig frit
Land, og for det ydmygende og skadelige i Landets Husmands-
naar en Undermand paa en nederdrægtig Maade bøjer og krummer sig for
en, som Lykken har sat lidt over ham, er noget, som en Nordmand veed
aldeles intet af>. — J. C. Fabricius, i sin «Reise nach Norwegen» (1779 —
S. LVII—LXIV), og L. v. Buch, i sin «Reise durch Norwegen und
Lappland" (1810 — I. S. lö—76), taler begge om den Frihedsaand, der
karakteriserer alle Nordmænd, og deres «ædle Stolthed, som udledes af den
herskende Standslighed og «ubegrændsede Frihed». — Mary Wolstonecraft
siger (Letters written during a short residence in Sweden, Norway and
Denmark, 1796 — S. 74—76)-. «Though the king of Denmark be an absolute
monarch, yet the Norwegians appear to enjoy all the blessings of freedom
.... You vill be surprised to hear me talk of liberty; yet the Norwegians
appear to me to be the most free community I have ever observed».
1 Der er en Mangfoldighed af Vidnesbyrd herom; vi skal bare henvise til
den populære Visedigter Zetlitz, i hvis Digte man jevnlig finder denne
Opfatning forkyndt paa den sejrsaligste Maadç; t. Ex. i Digtet til
Kronprins Frederik af 1788, hvor han indfører Frihedens Gudinde og lar hende
tale Norsk: —
«Norsk var det Sprog hun talte;
Med disse Ord tilkjendegav hun sig:
Prinds! Frihed er mit Navn, og disse Steder
Mit Tempel; — jeg gjør Norge lykkelig;
Mig skylder det sin Dyd og mig sin Hæder»;
i hans Sang til Frihedens Pris:
«Vi Brødre! Friheds Landsmænd er,
Thi Norge er dens Sæde», —
i hans Sang for den norske Armée:
«Friheds Søn kjendte ingen Tid Skræk,
Frie og norske vi er» o. s. v. (Samlede Digte, Kristiania 1825, II.
S. 36, 92, 134).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
