Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
271
for at holde Norge fast i den gamle Statsforbindelse, og at der
heller ikke kunde bli Spørsmaal om noget saadant. Norges
militære Værn var helt og holdent overladt til Nordmændene
selv; Norge forsvarede sig selv, Danmark maatte søge Hjælp
hos Fremmede; norske Matroser og Soldater indtog en baade i
Tal og Anseelse ’fremtrædende Plads inden den Styrke, der
havde at vaage særskilt over Danmarks Sikkerhed, og gjaldt
og havde længe gjældt som de bedste, paalitligste Støtter for
det hele Monarki. Det kunde forsaavidt syDes, at Forholdet
mellem de to Riger, trods al Ulighed, var et sandt Broderforhold,
der alene hvilede paa gjensidig Hengivenhed, fælleds Sympathier
eller fælleds Interesser, — at Uligheden, hvormeget den kunde
være til Norges Skade, dog ikke indeholdt noget for dets Ære
nedsættende, — tvertom! at Nordmændenes Fastholden ved det
gamle Forhold derved blev saameget hæderligere for dem, fordi
den i saameget højere Grad viste sig dikteret af den blotte
Pligtfølelse, uden nogen Tanke paa Fordelen.
Ved de Krav, der rejstes fra norsk Side i
Trykkefrihedsperioden og senere, og den af disse fremkaldte offentlige
Diskussion kom det imidlertid mere og mere tydeligt frem, at
Sagen havde andre Sider. Man blev tvunget ind paa Synspunkter,
hvorfra Tvillingrigernes Forening tog sig mindre godt ud og
viste sig at ha en med Nordmændenes nationale Selvfølelse
mindre let forenelig Karaktér. — Vi har seet \ at allerede
O. G. Meyer i sine Piecer om det norske Universitet hentyder
til Universitetssagens nationale og politiske Side; han nævner
blandt «Grundene mod et norsk Akademi, som man ofte hører
paaberaabes af begge Nationer», ogsaa den, «at Norge des bedre
maa holdes i Lydighed»; Tyge Rothe taler om det «machiavelske,
hadværdige Sophisteri», at Norge ikke burde faa et Universitet,
for ikke at bli altfor uafhængigt af Danmark; i Ansøgningen
til Kongen af 18de April 1798 nævnes ligeledes den «falske Stats- •
kunst», som kunde tænkes at ville stille sig i Vejen for det
norske Nationalønske2. Sagens Venner indlod sig udentvil
nødig paa dette Punkt og gled ialfald saa let som muligt
derover. Fra den anden Side fik man mere tydelig Besked. Det
«machiavelske og hadværdige Sophisteri» blev offentlig og uden
Omsvøb ført i Marken og gjort gjældende som Argument mod
1 Ovenfor S. 185—86.
* Ovenfor S. 221-22, 226.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
