Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
272
Oprettelsen af et norsk Universitet, — saaledes særskilt under
Diskussionen i Aarene 1793—95. Hovedmanden blandt dem,
som under denne Diskussion udtalte sig mod Universitetet,
Dr Treschow, var for klog eller taktfuld til at røre ved Sagens
politiske Side. Et Par geistlige Mænd derimod, som søgte at
nytte Lejligheden til at gjøre sig behagelig ligeoverfor
Magthaverne, lod sig af sin Tjenstiver forlede til at gaa paa. Provst
Rejer Gjellebøl i Stavanger, — den samme Hædersmand, der
havde det bekjendte Uheld med den spytslikkende Dedikation
til Struensee — skrev i «Berlingske Tidende» et Stykke, hvor
han bl. a. ogsaa af politiske Grunde vilde bevise
«Skadeligheden af et norsk Universitet». Provst Ottesen, Prest til Fet
paa Romerike, publicerede, efterat den kgl. Resolution af 27de
November 1795 havde vist, hvor man havde Regjeringen i denne
Sag, et Brev til Treschow, i hvilket han hentydede til, at Norge,
om det fik eget Universitet, vilde bli som et «oprørsk Irland»,
og talte om «Stats-Zeloter, der begynder med et Akademi, men
ender med at ville sønderlemme Staten». Han blev i den
Anledning offentlig og i en barsk Tone opfordret til at forklare
sig eller revocere, og fremstillede sig da ogsaa meget forskrækket
i «Intelligents-Sedlerne» med Hustru og saa og saa mange
ufor-gede Børn og prøvede paa at gi en Redegjørelse. «Naar der
spørges», heder det her, «hvad der bevæger mig til at blande
Statssag med Universitetssag, da svares allerærbødigst: — jeg
beder, at Tænkere og Erfarere ville selv tale, og lader os da
høre, om det ikke er en afgjort Sag hos dem, at den literære
Verden i vore Dage er ligesaa virkende som store Arméer. . . .
Og, naar nu Videnskabs-Sædet i en fra Hovedriget særskilt,
langtfraliggende, tillige afhængig Ståt, bliver uafhængig og
selvstændig, pragtfuld og ærefuld; naar tillige Embedsmændene
ene og alene dannes paa denne særskilte Stats Grund, hvor de,
og ingen andre, i sin Tid placeres, . . . lader os da, siger jeg,
atter spørge, om det ikke er mere end metaphysisk mueligt, at
fra alt dette kunde udkomme elektriske Stød? eller med andre
Ord, om ikke Literaturens og Videnskabsklassens
Uafhængighed i Bistaten saaledes kunde sympathisere med samme sit
afhængige Statslegeme, at der kunde komme Strømninger, ja
Sønderrivelser paa Nationalbaandet og Regjeringsfælledsskabet
1 Hvorom se Nyerup, Luxdorphiana, II. S. H6. — F- Schiern, Dansk hist. Tidsskr.
i. Bække, II. S. 827—828.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
