Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
273
med det Moder- og Thronrige, hvormed Bistaten til Verdens
Ende skulde være forenet? . . . Saa, og ingenlunde anderledes,
er da Gangen, Vendingerne og Hensigten i min saakaldte «Stille
Brevvexling under de første Universitetsuroligheder i Norge».
Og monne det da nu skulde være mueligt, at det ærede norske
Publikum, som indtil denne Dag frydes ved Tvillingrigets milde,
veldædige og retfærdige Regimente, som saa inderlig elsker
Dannerkongeslægten, at det aldrig, ihvor mange
Ondskabs-Aander sig tilbyde, kan beslutte sig til at adskilles derfra . . . .
monne, siger jeg, det da er mueligt, at saadan et stemt og
klippefast Folk, fordi en saa ussel Skribler som jeg yttrede
nogle ringe Tanker i Anledning af al den Snak og Pral om
academisk Selvstændighed, Uafhængighed o. s. v., skulle ville
hade og forfølge mig som en Forbryder?» 1 — Ved dette
Indlæg forbedrede den velærværdige Spytslikker naturligvis ikke
sine Sager. Han blev, — ligesom Kollegaen i Stavanger, hvem
Enevold Falsen tog under Behandling i sit, efter Wergelands
Udtryk «med Salt og Peber krydrede Indlæg «Et Par Ord om
et norsk Akademi», — haanet Jpaa det ubarmhjertigste. En
Indsender i et af de følgende Numere af «Intellig ents-Sedl erne»
(1796 No. 22) lod, som om han mente, at her nødvendigvis
maatte foreligge et Falsum: — «en Embedsmand, en Provst kan
umulig have skrevet noget sligt meningsløst Sludder». — «De
benytter Dem af nogle Ord i Hr. Ottesens «Stille Brevvexling»,
for deraf at faa Anledning til i et væmmeligt Virvar af
sammendyngede Ord at anbringe den skammeligste Mistanke om det
norske Folk, som kunde avles i nogens Hjerte; thi saa
vanskeligt det er at udfinde en Mening i dette Chaos, — suod
Forstand maa man ikke lede efter, — bliver det dog nok denne,
at Norge gjorde Forberedelser til i Tiden at rive sig løs fra
Danmark, fordi nogle Norges Mænd talede og skreve og ansøgte
om et Akademi. Mageløse Dumdristighed! Paa en Tid, da
vor Landsfader har skjænket os Trykkefrihed, paa en Tid, da
der i Danmark skrives saa frit om alle Statsindretninger, paa
en Tid endelig, da det norske Folk i disse to sidste Aar bar
vist umiskjendelige Prøver paa sin Hengivenhed til Kongehuset
og Kjærlighed til det danske Folk, — paa denne Tid er De
1 Intell.’Sedl. 1796 No. 17. — Ottesen var en dansk Mand af Fødsel,
Giellebøl derimod Nordmand.
2 Mnemosyne, I. S. 19.
18 — J. E. Sars: Udsigt over den norske Historie.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
