Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
275
som det blev forstaaet og praktiseret af de Styrende, gik altsaa
ud paa at holde Norge fast, om ikke ved en ydre, saa ialfald
ved en indre Tvang, — ved at la det ligge i et barbarisk
Halvmørke, opløst i sine Bygder, som en hovedløs Krop, uden
noget Centralorgan eller nogen Indstiftelse, der kunde danne
et Foreningspunkt for det hele Folk. Man plejede at lovprise
det norske Folks Loyalitet og arveundersaatlige Troskab, og
Nordmændene havde været vant til at anse det for en national
Æressag at holde ubrødelig fast ved denne Troskab. Nu viste
det sig, at denne Ære kunde være overmaade tvilsom; det viste
sig, at man inden Regjeringskredsene frygtede for, at Troskaben
ikke længere vilde bli at lide paa, naar Oplysningen steg og
Norge fik opfyldt de Krav, om hvilke det blev sagt og erkjendt,
at intet ærekjært Folk kunde undlade at stille dem. Det viste
sig, at det norske Folk, som man var saa stolt af at tilhøre,
som man krævede saa megen Agtelse for, og som der blev gjort
saamegen Stads af, alligevel fra det gjeldende Helstatssystems
Standpunkt blev opfattet og maatte opfattes som staaende i et
«Subordinationsforhold» til et andet, ikke meget større eller
mægtigere Folk. Det var, med alle sine Fortrin og Kvaliteter,
umyndigt, afhængigt, — en Tjener, en Husmand, som blev «holdt
i Lydighed» og ikke kunde røre paa sig uden at paadrage sig
Mistanke om at være «oprørsk»; — med al sin Frihed og
Fri-baarenhed, bastet og bundet til at følge Danmark i Kjølvandet,
uden Hensyn til om dets eget Tarv og egne Ønsker pegte
andetsteds hen.
Vi kan ikke tvile paa, at Universitetssagens Skjæbne og
den om samme førte Diskussion har fremkaldt disse og lignende
Betragtninger hos oplyste Nordmænd og derigjennem virket til
at undergrave Grunden, hvorpaa den dansk-norske Helstat
hvilede. Vi kan ikke tvile paa, at oplyste Nordmænd har faaet
et Indtryk af den skrigende Modsigelse mellem de mange store
Ord om Norge og det norske Folk og den højtstemte nationale
Selvfølelse, som disse Ord gav Udtryk for, paa den ene Side
og saa paa den anden Side: Opfatningen og Behandlingen af
Norge som Biland eller «Bistat» efter den ved Universitetssagen
givne Prøve, og at dette Indtryk hos mangenen er blevet et
værkende Saar, der ikke gav ham Ro, — at det har beredet
Grunden og afgivet Tilknytningspunkter for revolutionære
Tanker, for Impulser og Indtryk af den europæiske
Frihedsbevægelse i Samtiden, saa disse kunde fæste saameget dybere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
