Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
276
Rod og bli saameget bedre istand til at skyde Væxt og sætte
Frugt.
En samtidig norsk Forfatter har git sine Landsmænd det
Skudsmaal, at de fulgte den franske Revolution med
sammenligningsvis liden Deltagelse og at specielt de franske
Friheds-idéer fandt mindre Indgang eller Gjenklang hos dem end hos
de Danske K Der synes at være adskilligt, som taler for
Rigtigheden heraf. Det mangler vistnok ikke paa Vidnesbyrd om
revolutionære Stemninger ogsaa i Norge. Vi har anført, hvad
Mary Wolstonecraft fortæller om Begeistringen for den franske
Republik hos Skippere og Kjøbmænd i de østlandske
Smaabyer 2. Forfatteren af en anden Rejsebeskrivelse over Norge
fra Revolutionstiden, den førnævnte antirevolutionære
Franskmand Latocnaye, udtaler sin Forargelse over, at «Republikens
Korsarer» ogsaa har fundet Indgang for sine Principer i denne
Afkrog af Verden, og, — hvad der forarger ham mest, — at
det er især Prester, som er bleven inficeret deraf. «Dersom
Kongen af Danmark vilde holde følgende lille Tale til dem:
«I elsker den republikanske Regjeringsform, nuvel, mine kjære
Herrer, under Republiken er Presterne blevne skudte,
guillotinerede, jagede i Landflygtighed, druknede eller deporterede;
siden I vil ha det saa, skal I faa Lejlighed til at vælge mellem
disse behagelige Alternativer», — hvilket løjerligt Ansigt vilde
ikke disse Herrer da komme til at sætte op! Faktum er, at
Presterne i Norge har, som i alle protestantiske Lande, omtrent
ingenting at bestille; hver Søndag præker de et Par Timer, og
til Vederlag for denne ringe Tjeneste oppebærer some af dem
en Indkomst af 2—3000 Rigsdaler aarlig og har dertil et smukt
Hus. Men ak! deres Hustruer blir ikke kaldt Frue, de maa la
sig nøje med Titel af Madame, — det er en Fornedrelse, som
de ikke kan fordøje» 3. — Om Throndhjem heder det i et Brev
af 1793 (fra J S. Mosting til Joh. v. Bülow), at, hvorvel Stemningen
idethele var god, saa var der nok enkelte Mennesker, som
vanærede sig ved demokratisk Tænkemaade4. Bergen skildres i
et Brev af 1797 som «stemt til Frihed og Republikanisme».
«Religionen eller, om du vil, Orthodoxien staar paa Stylter,
1 Aall, Erindringer, 2. Udg. S. 18—19. — Aall blev født 1773.
2 Se ovenfor S. 233.
3 Promenade en Suede et Norvege, IL S. 142.
4 Holm, Den offentlige Mening etc. S. 129.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
