Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
285
Aandsliv. I Norge var man overalt i «Provindsen»1, overalt i
en Udkant, hvor det aandige Liv pulserede svagt eller neppe
mærkeligt. I den før nævnte, af en Dansk forfattede, meget
velvillige, endog enthusiastisk velvillige Skildring af Norge i
«Intelligents-Sedlerne» heder det: «Angaaende den Tilbøjelighed
de Norske har til Videnskaber kand jeg ej meget sige Dem.
Det synes vel som en hist og her har faaet Smag paa Lærdom,
dog er denne Gout ej almindelig. Nye Bøger og de, som ere
af nogen Betydning, finder man sjelden og næsten ikke blandt
dem. Bøger ere alt gamle paa andre Stæder, førend man her
veed, at de ere til. Clarissa og Grandison ere ubekjendte
Navne. Der kand vel findes en og anden iblandt, som har gode
Bøger, men man læser dog ikke i dem, og gjør jeg denne ikke
altfor rosværdige Slutning af de Bøger jeg har faaet tillaans,
hvilke alle have været som nye, som om jeg havde hentet dem
hos Bogbinderen, thi jeg kunde deri ikke finde det mindste
Kjendetegn til, at samme havde været aabnet eller læst udi . . .
Der findes vel nogle, som man fra denne Regel kan undtage,
men det er dog vist, at den største Deel ej endnu har faaet
Smag paa at læse . . . Man elsker alene Fornøjelser og
Divertissements, som fornemmelig bestaar deri, at sidde længe tilbords,
at spille Cart, at kjøre i Slæde, at drikke og at gaa paa Jagt».
— Kristiania var, med sine Hovedstads-Aspirationer, endnu paa
denne Tid en Ravnekrog af den tarveligste Sort. Den svenske
Generalkonsul, Martinau, taler med Gru om den her raadende
Interesseløshed og Mangel paa Afvexling og aandige
Stimulant-ser. Man levede som i et rent Sibirien; hvad der skete ude i
Verden, fik man først sent Underretning om og længe efterat
det var kjendt alle andre Steder; Politik var der faa eller
ingen, som brød sig om; Aviser læste man ikke eller man keg
ligegyldigt paa dem, uden at sættes i Bevægelse endog ved de
største og mærkeligste Nyheder2. — Om Bergen, Rigernes anden
og Norges første By i Hensyn paa Folkemængde og
Forretningsliv, gjaldt fremdeles hvad Holberg siger om den, at nemlig
«Lærdom og boglige Kunster der ikke blev synderlig dyrket,
1 Det var sedvanligt at udtrykke sig saa om Norge ligeoverfor Kjøbenhavn.
Se t. Ex. Minerva 1789, I. S. 307 (Brev fra Norge om Capellanismen):
«os i Provinsen».
2 Brev af 3die Novbr. 1787. Y. Nielsen, Gust. III.s Polit., N Hist. Tidsskr.
2. Række, I. S. 76.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
