Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
286
saasom Indbyggerne fast alle have deres Tanker henvendt til
Handel og Kjøbmandskab» Nordal Brun skrev i 1788 til
Zetlitz, efterat han i fjorten Aar havde været Prest i Bergen:
«Jeg besluttede at synge, men følte strax, hvormeget de Ting,
der daglig omgiver os, har Indflydelse paa vor Aand. Her ser
vi kun Handelsoptrin, her hører vi kun om Vexelkurser, om
Lage, om Fragter, om Klipfisk og Rundfisk o. s. v.», — og i
et Brev af 1811 til Selskabet for Norges Vel klager han over,
at hans «Virkekreds blev paa en Kant af Landet, hvor idet
højeste den kjære medioerité trives»2. — Naar det stod
saaledes til i de større Byer, kan man, for at tale med «Norges
Dæmring», «spare sig Ladeplads-Revuer».
Foruden at altsaa Kredsen af dem, der fulgte nogenledes
med i Samtidens aandige Liv, og hos hvem der alene kunde
være Tale om en virkelig vaagen norsk Nationalfølelse, var
meget faatallig, var den ogsaa i høj Grad spredt, hvilket
naturligvis bidrog til yderligere at forringe dens Magt og Evne til
virksom Optræden. Afstandene mellem de forskjellige Bygder
og Byer var store og Kommunikationerne vanskelige og ofte
aldeles afbrudte. Det Søndenfjeldske, Vestenfjeldske og
Norden-fjeldske var hvert som et Rige for sig; Kristiania, Bergen,
Throndhjem havde vel et Slags aandigt Samkvæm med
Kjøbenhavn, hvorfra man fik den literære Føde, man havde Behov for,
og hvor man stundom holdt sin «Nouvellist», der i Breve, som
gik rundt, meddelte Nyheder fra Hovedstaden3, men neppe
noget Samkvæm sig imellem, som er værdt at tale om.
Tilstanden var altsaa saadan, at den politisk interesserede,
nationalt og patriotisk vakte Nordmand fordetmeste levede ensom
med sine Interesser i den By eller Bygd, hvor han hørte hjemme,
eller i bedste Fald havde en enkelt eller nogle enkelte
Aands-frænder at ty til, hvem han kunde meddele sig til, eller med
hvem han kunde diskuttere. Det er let at forstaa, hvor
vanskeligt det under slige Forhold maatte bli, at de Stemninger, der
gik gjennem Nationen, kunde naa frem til Klarhed og Kraft,
— at der kunde danne sig en virkelig offentlig Opinion, en
Folkemening, der tog Sigte paa bestemte Maal og ikke slåp
dem af Syne.
1 Bergens Beskrivelse, S. 94.
1 J N. B,un, Gammelt og Nyt om J. N. Brun, S. 114—15, 391.
3 L Daae, Vidar, I S. 63.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
