Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
292
følte Modsigelsen mellem de store Ord om Nordmænds Frihed
og Manddom og Norges Tjenerstilling indeu det danske Monarki,
og som var paa det rene med, at denne Tjenerstilling var
uforenelig med deres Fædrelands Velfærd og Hæder, — da
gjelder det dog, at deres Krav eller Ønsker om en Forandring ikke
synes at være gaaet udover det politiske Omraade. Det
sproglig-literære lod man ligge. At der her var lignende Krav at stille
i den norske Nationalfølelses Navn og lignende Opgaver at løse
som i Hensyn paa Forfatning og Statsstyrelse: synes ikke at
være gaaet op for nogen. Nordmændene brugte endnu i denne
Periode (ligesom tidligere) gjennemgaaende Benævnelsen Dansk
om Rigernes fælleds Skriftsprog og Literatur, hvilket jo ogsaa
var den rigtige Benævnelse, og det ser ikke ud til, at de har
havt nogen Følelse eller Forstaaelse af, at der herved var
betegnet en Afhængighed for deres Fædrelands Vedkommende,
som var endnu værre og vanskeligere at ryste af end den
politiske. Idetringeste har man vistnok ikke fortsat denne
Tankegang, saa der vaktes et bevidst Krav eller Ønske om en anden
og bedre Tingenes Orden. Selvstændighedstanken gjorde sig
gjeldende paa det politiske Omraade, om end fordetmeste i en
uklar og ufuldkommen Skikkelse, — derom har vi mange
Vidnesbyrd, — men saalangt som til Sprog og Literatur var den,
saavidt man kan se, endnu ikke naaet1.
danske Kongeslægt, det danske Scepter, hvorunder Nordmændene staar,
det danske Flag, hvorunder de sejler, o. s. v., paa en Maade, der viser, at
disse Benævnelser ikke har skurret i deres patriotiske Øren. Nor dal Brun
skrev i 1794: «Hvor længe skulle vi dog være den elændige Slægt, der
altid hykler for fremmede Narrestreger og Daarskaber ved at efterligne
dem? . . . Naar skulle vi dog faa Indføds-Patent for en egen Karakter,
vort Sving i Videnskaber, vor Tone i Skrifter! Naar skal dog alt dette
iføres stadig National-Dragt, saa at man kunde sige: «Dette er Dan;k!>
(cit. N. M. Petersen, Bidrag til d. Lit. Hist., V. 1. S. 6). Zetlitz, som priser
sin Lykke ved at ha faaet Norge — «det bedste af Jordklodens Lande —
til Fødeland, bruger Dansk som Fællesbenævnelse for begge Nationaliteter
(t. Ex. Samlede Digte, 2, S. 115: «Man den Gang var original, da kunde
Danskhed noget sige» o. s. v.). Edvard Storm, som mente, at norsk
Fødselsattest var det bedste Adelsdiplom, taler om sig selv som dansk Mand, dansk
Digter, bruger Benævnelsen Danmark, Dannerige eller Dannerfolk som
Fælledsbenævnelse for Norge og Danmark (Samlede Digte 1185 - Fortalen <—
Digtet over Indfødsretten paa flere Steder).
1 A. S. Ørsted, Af mit Livs Hist. II. S. 135, nævner blandt de Ankeposter,
som hyppig blev gjort gjeldende fra norsk Side i den her omhandlede
Periode, «at de Danske anmassede sig en aldeles uberettiget aandelig Over-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
