Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
293
Nordmændenes Patriotisme eller Nationalfølelse var ogsaa
ujævn i den Forstand, at den havde det med kortvarige Rier,
at den for op rykkevis for saa atter at falde sammen, som om
den var bleven træt og ikke kunde udholde nogen vedholdende
Anstrængelse. — Vi har omtalt, hvorledes den livlige
Diskussion i Trykkefrihedsaarene afløstes af et «angenemt Stille»1.
De «Norske Intelligents-Sedler» fik under Indflydelse af det ved
Trykkefriheden vakte Liv et virkeligt Indhold efter Tidens
Lejlighed: en og anden indsendt Artikel om et norsk Universitet,
en norsk Bank, Norges forsømte Tilstand o. s. v. Efter 1772
faldt Avisen tilbage i sin gamle Tomhed: — i en lang
Aarrække bare Avertissementer og nu og da et allerunderdanigst
Loyalitets Kvæk: «Tanker paa vor allernaad. Konge Kong
Kristian VII.s Fødselsdag» — «Følelse af den inderligste Glæde
over Princesse Louises Geburtsdag» o. s. v., — en Tomhed, som
ikke alene kan forklares af den i disse Aar herskende
Presse-tvang. I 1793 kom der ny Fart i den offentlige Diskussion
ved den i dette Aar paanyt optagne Universitetssag. Det varer
et Par Aar, og saa dør Bevægelsen atter tilsyneladende ganske
hen. I Slutningen af det attende Aarhundrede begyndte for
Norge atter en Række «gyldne Handelsaar», svarende til dem,
som det havde havt under det Guldbergske Ministerium ifølge
den nordamerikanske Uafhængighedskrig, og nu som dengang
synes det materielle Velvære at ha øvet en søvndyssende
Indflydelse paa Folkets Aand. Jakob Aall har, som bekjendt, ikke
uden en vis Begeistring skildret denne Norges kommercielle
Guldalder, — «en Igjentagelse, men i en større og herligere
Stil, af de Handelsphænomener, som under den nogle Aar før
vægt ved at betegne Staten, Sproget, Literaturen o. s. v. som dansk, uagtet
Norge havde en god Broderpart deri». Disse Ankeposter har dog, saavidt
angaar Benævnelsen Dansk om Sprog og Literatur, neppe været gjort
gjeldende i den offentlige Diskussion, uden paa en Maade i Wergelands
Mne-mosyne (I. S. 63 ff.), hvor der hentydes dertil; idetringeste staar det fast,
at der ikke sees Spor af nogen bevidst Emancipationsstræben fra norsk
Side paa det sproglig-literære Felt, svarende til den vi kan iagttage paa
det politiske. — En helt anden Sag er det, at norsk Nationalitet som en
særegen, fra dansk adskilt Folkeejendomelighed gjorde sig gjeldende og
gav sig Navn i Literaturen allerede ved Holberg og det norske Selskabs
Digtere; for dette skete indenfor den givne Sprog- og
Literatur-Sammen-hæng og uden nogen bevidst Tendents til at bryde ud af denne eller nogen
Tanke om at etablere sig paa egen Grund.
1 Se ovenfor S. 216.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
