Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
299
Den engelske Regjering tilbød, umiddelbart efterat ha
udført sin Overfaldsplan, Danmark-Norge Fred og Alliance paa
Vilkaar, om hvilke den selv siden udtalte, at den danske Re
gjering ikke vilde ha kunnet opnaa dem bedre efter den
lykkeligste Krig, og som virkelig ogsaa maa erkjendes at ha været
meget gunstige. Men Kronprins Frederik vægrede sig ved at
gaa ind derpaa og kastede sig helt og holdent i Napoleons
Arme. Dette var, efter hvad der var passeret, meget naturligt,
meget undskyldeligt, men ganske vist ogsaa meget uklogt. Den
dansk-norske Stats alt overvejende Interesser talte for en
Tilslutning til England. Paa den anden Side var det noksom
bekjendt, at Napoleon var den upaalitligste, hensynsløseste,
egennyttigste af alle Forbundsfæller. Han havde, efterat
Danmark-Norge havde tabt sin Flaade, ikke Grund til at vente sig stort
Udbytte af eller sætte synderlig Pris paa en Alliance med denne
Magt, og Alliancetraktaten mellem de to Parter blev da ogsaa
derefter, nemlig saadan, at det blev væsentlig Danmark-Norge,
ikke Frankrige, som derved paatog sig bestemte Forpligtelser.
Kronprins Frederiks Politik: at kaste sig i Napoleons
Arme og begynde Krig med England, — saa uklog den var, —
synes imidlertid at ha svaret paa det bedste til hvad der var
og vedblev at være den almindeligt raadende Stemning hos
hans danske Undersaatter. Man havde, som før omtalt, i
Danmark under hele Revolutionstiden været ivrig fransk-sindet, og
de franske Sympathier vedblev at holde sig, om de end
kjøl-nede endel, efter Republikens Overgang til et Militærdespoti.
Derimod havde man aldrig følt sig synderlig hendraget til
England, og, forsaavidt engelske Sympathier undtagelsesvis kan ha
gjort sig gjeldende tidligere, var det ialfald aldeles forbi med
dem nu, da Engelskmændenes tilsyneladende saa aldeles
upro-vocerede Overfald og deres brutale Forhold ved Flaadens og
Arsenalernes Udplyndring havde vakt den sterkeste og
almindeligste Uvilje mod alt, hvad engelsk var. Hertil kom, at det fra
et særskilt dansk Synspunkt kunde fremstille sig som en
tvilsom Ting, om ikke en Alliance med Frankrige, rent politisk
seet, var ligesaa fordelagtig som en Alliance med England,
— eller rettere: om ikke Farerne ved et Brud med Frankrige
var ligesaa store [som Farerne ved et Brud med England.
Medens Øerne blev nærmest truet i det sidste Tilfælde, syntes
den jydske Halvø udsat for at ta Stødet af i det første.
For Norges Vedkommende derimod stod Sagerne helt ander-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
