Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
300
ledes, og her maatte Regjeringens Politik bli Gjenstand for et
helt afvigende Omdøme. Da Budskabet om Kjøbenhavns
Bombardement og Flaadens Bortførelse kom til Norge, var det første
Indtryk vistnok ogsaa her en sterk Harme mod Forøveren af
denne Udaad. Flaaden var jo ikke mindre Nordmændenes end
de Danskes Stolthed, og at den nu var tilintetgjort eller slæbt
bort paa en saa skammelig Maade, var et Slag, der i lige Grad
rammede begge Folk. «Da den Kurér, der bragte dette Sorgens
Budskab til Prins Kristian August, foor gjennem Kristiania»,
fortæller Aall stimlede alle Byens Indbyggere til Prinsens
Standkvartér; thi nu skulde de løse Rygters Mørke adspredes
og Sandheden komme for Dagen. Rolig, men højst bevæget
oplæste Pr insen den ulykkesvangre Depesche og tilføjede nogle
Trøstens Ord, der skulde formilde den bittre Tidende. Men i
dette Øjeblik var Sjælen ikke aaben for Trøstegrunde; der var
intet Hjerte, som jo med varm Deltagelse slog det lidende
Broderland imøde, ingen Nordmand, som jo følte den højeste
Forbittrelse over Voldsmandens grusomme Færd». Rigtigheden
af denne Skildring af Stemningen stadfæstes ved andre
Vidnesbyrd. De norske Blade aftrykte med Bifald de danskes
hævn-fnysende Opraab mod England og bragte selv Artikler i samme
Aand, hvorved Nordmændene opfordredes til af al sin Magt at
virke til at faa straffet den engelske Nation for dens
«Forbrydelse mod Menneskeheden», bl. a. ved Kaperier og ved at stænge
engelske Varer ud fra Landet. «Med usvigelig Samdrægtighed
og ubøjelig Ordfasthed, som egner et Folk, der har en saa høj
Nationalfølelse som det norske, vedtage man for stedse at
afholde sig fra at kjøbe engelske Fabrik- og Manufakturvarer»2,
o. s. v. Men saaledes talte og tænkte man blot i den første
Opbrusnings Hede. Sympathierne for England var altfor dybt
rodfæstede hos det norske Folk, altfor almindelige og naturlige,
til at de ikke atter skulde gjøre sig gjeldende, naar man havde
faaet Tid til at besinde sig 3. Og Norges materielle Interesser
1 Erindringer, 2. Udg. S. 38.
2 Intell.-Sedl. 1807 No. 98.
3 L. v. Buch skriver i sin «Beise durch Norivegen» (1810) 1■ «S’ 224: -Mag
man in Christiania noch so laut sclireien, dass die Englander raiiberisch die
dänische Flotte entfiihrt haben; es liegt in des Menschen Natur, dass man
hier jeden Schein ergreift, der diese Engländer, von denen man viel Gutes
erwartet, rechtfertigen könnte. Man frage in Christiania, wie viele im
Herzen die unerhörte That den Engländern zurechnen, und die nicht mit
voller Ueberzeugung sagen möehten: Nein, ihre Minister haben es gethan,
nicht die Engländer».
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>