Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
302
vakte i Samtiden. «Under den hele syvaarige Krigs-Periode var
der neppe nogen Begivenhed, som i Norge opvakte mere Skræk
og Misnøje end denne ubetimelige og uoverlagte Krigserklæring.
Den betragtedes endog af de Landets Borgere, som var den
danske Regjering mest hengivne, som et stort Misgreb fra den
danske Politiks Side, og allerede opstod Anelsen om de mulige
Følger deraf, som i Tidens Fylde aabenbaredes».1
Krigserklæringen mod England stod vel i den skarpeste Strid med Norges
Interesser og det norske Folks Sympathier; imidlertid lod der
sig dog til Forsvar for den anføre Grunde, som man kunde gaa
ind paa, eller som man idetringeste maatte respektere. Men nu
blev man af den landsfaderlige Regjering kastet ind i en ny
Krig, og det uden nogensomhelst rimelig Grund eller tvingende
Nødvendighed. Norge, hvis Velstand var bleven tilintetgjort
ved den engelske Krig, hvis Kyster blev blokeret, og som var
udsat for ligefrem at hungres ud, skulde samtidig forsvare sin
lange Grænse tillands mod en anden overmægtig Fiende. Og
saa viste det sig dernæst, at den samme Regjering, der stillede
saa overdrevent høje Fordringer til sine norske Undersaatters
Troskab og Lydighedspligt, selv havde forsømt paa det
uforsvarligste en af sine fornemste Pligter ligeoverfor disse
Under-saatter. Det viste sig, at der intet var gjort for at bringe
Norges Forsvarsvæsen i en nogenledes tilfredsstillende Stand.
Det var næsten ingen Penger i de offentlige Kasser, — ikke
mere end hvad der vilde medgaa til et Par Ugers Underhold
af Hæren paa Feltfod; Fæstningerne var yderlig forfaldne;
Magazinerne stod tomme, — medens de danske Magaziner var
vel forsynte, — og der raadede den største Mangel paa de
nødtørftigste Ting til en Armées Udrustning: Proviant,
Ammunition, Furage, Vaaben o. s. v. «Vel sjelden», siger Ræder2,
«er nogen Armée draget i Felten, saa beskedent udrustet i alle
Retninger som den norske Armée i Foraaret 1808». . . .
«Cam-pagnen 1808 aabnedes for en stor Del med den samme
Paa-klædning og de samme Feltrekvisiter, hvormed den norske
Armée paraderede ved Kvistrumbro og Götaelv i 1788, og som
følgelig maatte have lidt meget ved Tidens Tand og Modens
Foranderlighed, saa at man hyppig saa Soldaterne, iførte den
dem leverede Beklædning, smile til hverandre».3 Man fik snart
1 Erindringer, S. 135—36.
1 Danmarks Krigs- og politiske Hist. 1807—1809.
3 Ræder, l. c. II. S. 411.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
