Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
301
drog altfor sterkt og umiskjendeligt i den samme Retning. Om
det fra dansk Synspunkt kunde synes tvilsomt, hvad der var
værst, — en Krig med Frankrige eller en Krig med England:
— fra norsk Synspunkt var det ikke tvilsomt. Norge laa
udenfor Rækkevidden af den franske Magt, men var sikker paa at
bli ruineret ved en Krig med England. Hvor stor Harmen
blandt Nordmændene var over det engelske Overfald paa
Kjøbenhavn, og hvor beredvillig man i Øieblikkets Opbrusning
istemte det danske Opraab: «Krig til Britannien falder eller
giver fuld Opreisning!» — saa maatte man jo fra norsk
Synspunkt snart indse, at dette var den pure Galskab, og man
maatte komme til det Resultat, at Regjeringen, idet den tog
fransk Parti og afviste de engelske Forligstilbud, satte Hensynet
til Danmark foran Hensynet til Norge eller rettere: satte
Hensynet til Norge aldeles ud af Betragtning.
Og, hvad der ydermere maatte undergrave Nordmændenes
Tro paa de gjængse Talemaader om Tvillingrigerne som lige
Børn, i lige Grad Gjenstand for den fælleds Landsfaders Omhu:
— til den engelske Krig, der først og fremst rammede Norge,
føjedes snart efter endnu en Krig med Sverige, hvorom det
ligeledes kunde forudsees, at Norge vilde komme til at bære
det meste af dens Byrde. Sverige var Englands Forbundsfælle,
Danmark-Norge havde allieret sig med Frankrige og Rusland;
Napoleon havde git Rusland Anvisning paa Finland, og Rusland
fulgte Anvisningen ved, uden Krigserklæring, at sende en Hær
ind over de finske Grænser (21 Febr. 1808). Det fulgte paa en
Maade heraf, at Danmark-Norge og Sverige kom til clt Stää 1
et fiendligt Forhold. Men nogen direkte Grund til at paaføre
Sverige Krig havde den dansk-norske Regjering ikke, og fra
svensk Side skete intet, der kunde tydes som en Provokation.
Deklarationen af 29 Februar 1808, hvorved den dansk-norske
Regjering erklærede Sverige Krig, blev da ogsaa et højst
besynderligt Aktstykke. Det gjøres her gjeldende som
Krigs-grund, at «Ingen har kunnet andet end skjelne det krænkende
for Danmark i den Fornøjelse Kongen af Sverige syntes at finde
i at være paa den modsatte Side af Sundet Vidne til al den
Uretfærdighed og al den Overlast dette Naboland vederfores». En slig
Motivering var ikke skikket til at forsone med Tanken paa de nye
Trængsler, hvortil der herved aabnedes Udsigt. Endog den saa
overmaade milde Jacob Aall dømer strengt over dette Skridt af den
dansk-norske Regjering og skildrer i sterke Udtryk den Uvilje, det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
