Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ULF LARSEN 25
»Det gjorde de, Kaptain.«
»Det var det, jeg tænkte. Og forhandet glad var du ved at
lade dem faa det. Kunde ikke slippe bort for hurtigt, eftersom
du nok havde hørt, at der var visse Herrer, som søgte efter dig.«
Drengen blev aldeles rasende. Hans Legeme trak sig
sammen ligesom i Springstilling, og hans Ansigt blev som et tirret
Rovdyrs, mens han snærrede: »Det er en ....«
»En hvad for noget?« spurgte Ulf Larsen med en
ejendommelig Blidhed i Stemmen, som om han var overordentlig
nysgerrig efter at høre det udtalte Ord.
Drengen tøvede, overvandt sin Hidsighed og sagde
»Ingenting, Kaptain. Jeg tager det tilbage.«
»Jeg tænkte jo nok, jeg havde Ret.« Dette med et fornøjet
Smil. »Hvor gammel er du?«
»Lige fyldt seksten, Kaptain.«
»Det er Løgn. Du er mindst atten og endda stor af den
Alder. Muskler som en Hest. Pak dit Kluns sammen og gaa frem
til Bakken. Du er forfremmet til Jungmand, ser du.«
Uden at vente paa Drengens Godkendelse vendte Kaptainen
sig til den Sømand, som lige var bleven færdig med at sy Liget
ind. »Johansen, kender du noget til Navigation? «
»Nej, Kaptain.«
»Vel, det faar at være. De er alligevel forfremmet til
Styrmand. Tag Deres Ting agter til Styrmandens Køje.«
»Vel, Kaptain,« var Johansens glade Svar, idet han gik forud.
I al den Tid havde den hidtilværende Kahytsdreng ikke rørt
sig af Stedet.
»Hvad venter du efter?« spurgte Ulf Larsen,
»Jeg tog ikke Hyre som Jungmand, Kaptain,« lød Svaret.
»Jeg skrev under som Kahytsdreng, og jeg ønsker ingen anden
Sysselsættelse.«
»Pak dine Ting sammen og gaa forud!«
Denne Gang var Ulf Larsens Kommando gennemtrængende
og bydende. Drengen stirrede mørkt frem for sig, men adlød ikke.
Saa kom der igen et Udbrud af Ulf Larsens forfærdelige
Styrke. Det kom ganske uventet, og det var ovre i mindre end
to Sekunder. Han havde sprunget fuldt seks Fod over Dækket
og plantet sin Næve i den andens Mave. I samme Øjeblik fik
jeg ondt, som om jeg selv havde faaet et Slag i Mellemgulvet,
[52
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
