- Project Runeberg -  Ulf Larsen : En Historie fra Stillehavet /
66

(1918) [MARC] Author: Jack London
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.





66 JACK LONDON

For ikke at trætte skal jeg kun sige, at jeg hentede Bogen
fra hans Kahyt og læste »Kaliban« højt Han nød det. Det
var en primiliv Maade at skue Tingene paa, en umiddelbar
Tankegang, som han fuldtud forstod. Han afbrød atter og atter
med Kommentar og Kritik. Da jeg var færdig, lod han mig
læse den igen, én Gang til og endnu én. Vi diskuterede Filosofi,
Videnskab, Evolution, Religion. Han forraadte Unøjagtigheder,
som vel maa findes hos den, der selv har læst sig til alt, men
tillige Umiddelbarhedens Sikkerhed og lige Sigte. Hans enkle
Tankegang var hans Styrke, og hans Materialisme var langt mere
tvingende end Charley Furuseths fint udviklede Materialisme.
Ikke saaledes at jeg — en erklæret Idealist eller, som Furuseth
udtrykte sig: en Idealist af Temperament — skulde lade mig
overvinde, men Ulf Larsen stormede min Tros
Fæstningsværker med en Kraft, som fortjente Respekt, om end den ikke førte
til Overbevisning.

Tiden svandt. Det var Spisetid, og Aftensbordet var ikke
dækket. Jeg blev urolig og ængstelig, og da Thomas Mugridge,
syg og med et forfærdeligt Aasyn, kiggede ned ad Kabystrappen,
gjorde jeg Mine til at gaa for at udføre mine Pligter. Men Ulf
Larsen raabte til ham:

»Kok, du kan gøre Anretning alene. Jeg har givet Hump
noget at bestille, og du maa se at klare det uden ham.«

Og atter indførte Kaptainen en ny Praksis. Den Aften sad
jeg til Bords med Kaplainen og Jægerne, medens Thomas
Mugridge vartede op ved Bordet og bagefter vadskede op — et
Indfald, et Kaliban-Lune af Ulf Larsen, for hvilket jeg, det
forudsaa jeg, siden vilde komme til at bøde. Imidlertid talte
og talte vi, til stor Ærgrelse for Jægerne, der ikke forstod en
Smule af det, vi talte om.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 18:09:39 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ulflarsen/0068.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free