Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Forord
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
XI
skrift kom ut, som var likeBa overlæsset med norske fremmedord — frem
mede for det „ dannede" bymenneske nemlig —, som flerheten av de bøker,
vi bar, er mættet med utenlandske, for menigman fremmede, tyske, franske»
latinske, græske, engelske. Den skoledannede og mangesidig mål-lærde
kunde da få su fornemmelse av, hvor godt almuesmannen har det, som daglig
blir plaget med, bvad for ham er bare kråkemål, tatsrmal, Skeier- eller
Frimurersprog. Han kunde komme til at tænke på, hvorledes han ikke skal
gøre mot andre, hvad han ikke selv vilde hændes og have.
Nogen alvorlig bedring av tilstanden er imidlertid ikke at vænte, hvad
enten den skulde vinnes ved dansknorske, norsknorske eller nymyntede ord,
med mindre skolen vil omvende sig, slå in på den rette vej og
stille sig i det hele på det iuk«3ddeB side imot det fremmede, og ikke længre
som mest hittil på det fremmedes side imot det innenlandske. Gjorde sko
len Biu skyldighet, vilde nok også bladene, som nu går deu en høj gang
i at skæmme ut morsmålet, ja scm morgen, middag og aften, søndag og
hverdag driver sin ødelæggende gærning (undtak gives, men de er få og
skrøpelige), småningom rette på sig og bokligheten (Sitter.) vilde komme efter.
Jeg sa’ ovenfor, at ikke ordbokskriveren, men den skrivende og talende
almenhet hadde den rette myndighet til at løse og binde her, til at vælje
og vrake, og at det derfor ikke tilkom mig enten lov eller last for nogen
utøvelse av slik myndighet. Men i et par klasser av tilfæller har jeg dog
tillat mig at gøre almeubstsuB ZNruiuF ved at stænge ord, som hittil gal’t
for ulastelige, ute av ordforrådet. Mange up>e, halvtyske ord sllsr deler
av ord er nemlig opsagt av tjenesten og tilhålt at flytte. Likeledes mange
tunge og langdragne sammensætninger (og sammenskrivninger), som
nemlig — mærkeligt nok — aldrig synes at støte selv våre fineste finsma
kere, medens de altid er på vakt og banlyser som Bmagl^Bt", „stygt",
råt", simpelt", hvad i ord, ordlag eller uttale smaker av nyhet, især
«m det bar sin rot i folkemålet. Prøver: Beskyttelsessystemet (langt og
læspende, klejsmælt ord, med s-j-s-j-s-f-s-f-s, — d. e. værne-stellet el.
Tærnelol-st.), 2anbeienbom§6efibber (lettere: godsejer), Fortscettelsesskole (o:
efterskole, fræmhålds-skole) , anerkjendelsesvcerdig (o: værd at påskønne;
paZksuvNrdiF?). Majestcetsforbrydelsessag (højhets-brøde-mål el. -bråtmål; jfr.
Kriminalfag). Mærk og isMdagsestermiddags, ifaamaabe, idetssted, ialevig
hed, Faarikaal (o: Baus-ke»t i kål!), hvorialverden?, idetstoretaget. (Ingen
av prøverne er digtet, alle er optegnet efter trykt skrift, og der er mer,
hvor det kom fra").
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
