Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - A - Afglatte ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
6 —
(-smal): Nå skal det smælle. (Raadsiut
ning), råd-gjærd., f., rådlag, n.
3tffllottC, slette(ee.) 9lfg. med Slethovl,
*slethøvle.
Afglattelfe, sletting, f.
Afgneden, ut-æva(d), *utmåd, *av-måd’.
Gl. n. må.
Afgrund, av-zrun’, m., ov-d^up, n.; (Styrt
ning, Styrtdyb), flåg(o), n., stup, n.
(B. Bj.), brå-st. (C. Er.), brå-djup? ufs,
f., hamar, m., bråt(o), n. ; (i Vand feet*
lig), dra-Hup, kav, n., dotne-ls^e, f.;
kåla-djup(p), n. W.
Afgrcesse, *ete av, *bejte av (om’ buskap,
hæst). At—t, *bejt’, *av-bejt’.
Afgrflde (Aarsvcext), av-grøde, n., avle,m.,
avling, f., *avlo’in^, adur(d)(u’), m.,
(åbol). Afg. fra forrige Aar, gamle
åringen, m., fjors-avle, m. /fr. fjors
korn, -li»), -gras.
Afgrflfte (et lordstbkle), duke(ar). Afgrflf
tet Rnde el. Telg, duk, m., rest, f.
Afgrpftning, *duking, vejting, f.
AfgUd, *av-gud.
Afguderi: bedrive A., drive avguds-dyr
kelse.
Afhandle (t. abbanbeln), lægge ut (om),
greje (ut), 2VZ«?e. Jfr. Behandle, For
handle.
Afhllndling, opsæt, skrift, arbejd (over et
vist æmne), redegørelse (for noget), ut
grej(d)ing, inlæg (i en foreliggende sak),
under-søkelse.
Afhafe (stille NMerne fra Haserne), tene
(i-ar), *hamse.
Afhafpe, *hæspe (av snælden).
Afyaare, *røjte, røsje (y- ruste). A—
*røjt\
Afhaaring, røjte, f., *r»jting. Mk. hår
fælling, -skifte.
HfljeUttm (2<j^»), sol-fjærne, n. (fjæmhet
fra solen).
Af(h)jasie, *re^(d)e av, r. til, 3Ulpe (ar);
*skjæmme ut, slurve med. Jfr. Slurve,
Sluste, Skjpdeslps (verre); Kludre.
Afhjcelpe, *råde bot på, hjælpe. »Kan ikkje
hjælpe det*.
Afhjcelpelfe (af en Mangel), *råd-bot (råd
bøte, n.).
Afhold, fråhald, n. Jfr. *frå-halden, o:
som holder fig fra noget, ikle tåger Del
i bet".
Afholde (Forretning), *halde (råd, møte).
A. fra Voldsomhet», *av-styre (sv. af
styra). Dv. av-styring. A. fig, *berge
seg, *hytte seg (efter t. hitten?), tøjme
seg (-de). Jfr. Seberfte. A. sig fra at
tale, tægje (-tagde), t. seg ; fro at klynke,
knurre (flrige), tægje (e), t. seg.
Afholden (smaatcrrende), *svm’ ,*små-nøUen,
små-rådleg, *fråhalden. Avhalden i *er
— hindret, standset.
Afholvenhed (i Mad og Drikke), svhVlejk?
Afholdt, *likt, væl-lika(d), godt likt, folke
kjær. Jfr. Indet.
Afhugge (Knuder el. Kvister), *Karte. Af°
hugget Stykke, av No3’, n.
Afhul, avlizi(o). Jfr. Afkrog.
Afhylle, se Nfdcekke.
Afycelde (afsie) langsomt, 3ike (ar).
Afyoende, *av-hænde, *ut-vende(-e), vit’re
av (år; ar); *late, 1. bort, 1. frå seg,
*avlate, yte (dv. yteleg, o : let at afh.j.
*Ejn lyt mangt i naudi late*. A—bet,
*laten, væg’(e)-låten.
AfhwNdelig, *latande; yteleg.
Afhcendelse, lating, f.
Afhcrng (t. Abhang), nal’,»., hælling, sne(d),
n., *li(d), f. I)v. *sne’-berg, -kant, -væg,
0 : siraa Bjergflade, f. Kant, f. Vei. Jfr.
Skraaning.
9tffiænger af (bet), det spørges (om), *spers
(om), (det) hviler på. Jfr. Beror paa,
Kommer an paa.
Afhoengig (t. abbiingig), ufri, bunden;
underordnet. A. af, stående under ; ræd
for ; *under-komen (p : kommen ien lavere
Still.), ukrei3 (H. D). *^frei3 er ikke
ganfie fri el. uskyldig". 3v. okraise er
«adelig.
Afhsfte, av-loe (-loda). Av lo(d), f. Jfr.
IndhMning.
3tfffllb, *av-kal; frasigelse. Jfr. Renoncere
og Resignation.
Aftaftning (Affald af Kreat.), r»6(y). n. :
(af Kvceget, Melkevarer), dråt’, m., bu
dråt’(H. Winsn.), av-dråt’, m., sæter-mat
•(H. Winsn.). Jfr. Udbytte.
Afkjele, *kj»le. Aftjgles, *kj©last, *kolne
(gl. n. kolna).
Aftjslelse, *kj»ling, avk., kjdl . mM kol
ning(oo), f.
Afklarere, avregne med (J. L.), gåre av
regning med (J. L.), give opgør. J. L.
Afklaret, *av-klåra(d).
Afklcrde, *avklæ(de). Afklcedt, *av-klæd’,
*or-faren. Av *fare or klædom.
Aftnappe (forminbfte), *knæppe (er, te).
Asknappelfe, IcnNppin^, f., av-skjærding,
k. Av *skjær(d)e, formindste, afkorte.
Afkog (Dekokt), låg(o), m., iv*bar-låg, *sørpe
låg, ejne-låg) ; (Varmt), *ba’k (f. e. ejne
bak til mjølkekopper). Låg er ellers „en
Vcrdste, hvormed man otoergtyber noget".
Tjøre-, humle-, bar-, ejne-låg. Sy. lag.
Gl. n. logr (lagar).
Afkom, a’l, n., ælde, n. (ældre, n.), av
ælde, n., unda(n)-ælde, n. ; (©fterfottt*
mere), av-kjøme, n. (avkvæme, n. ; gl. n.
aflcvZemi). /kr.ZYngel.
9tf!o^tcre, se Kopiere.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
