Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - A - Afrydde ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
8 —
Slftttttbet, *rttnda(d), *rund. Bel afr.
ssyldia, valker, om Dyr), jam-bola(d) (u’).
Sæte afr., *kuve (kyve). Jfr. Afstumpe.
Afrydde, r«dje. , (-rudde), *rejnske,
trasje(y); (pille af, blotte), *r»jte. Se ellers
Rydde, Dprl?bbe. At, av-rud; *rojt’.
Kfr^bbelfe, redning(y), røjting, f., rejte, f.,
*av-sn«jding. Jfr. Blottelse.
Aftyste, *riste, skake (av, ned). Jfr. Ryste.
A—t, av-z^Nken (*zkake—
«ffatS (t. »&fa|), (i Have, Trapper), av
sæt (Molb.) ; (liden Flade som ien Trap),
*pal’, *tl2ln (L.Kr.D.). A. ien Bjerg
fibe, *ufse-lag (*upse-lag), lægd, f., hylle,
f., hjæl’, m. ; (mell. bratte Klipper ; smal
Flade mell. Klipperne i en Bjergside),
to (fl. tør), ila. f. (fl. flær), skår(o), f.;
(i et Vandfald), foss-hog’, n. A. under
en Klippe, skåre(o), f.; skorte, f.
SlffODtt, sakn, n., sakna(d\ m.
Afsendelfe, av-gjær(d), f. (gjære av — senda
ut; *av-gjord — avsendt), av-sending, f.
(Av-sending, m. ; jfr. Gesandt).
Afsender, sendar.
Afsides (bort), *tilsides, *avleites, *av-synes ;
*f»re(y) seg sj»l ; *avlejdes, *av lej ; av
vejen. Langt a., *langt av lej.
Afsidesliggende, *av-bakleg, *av-, f. e. i
av-krok, m., *av-dal, *av-bygd, av-bøle,
n., av-hål(o), n., av-håle, f.
Afsie, se Sie.
Afsige (frasige sig, forsage), av-sægje.
Assindig, vet-laus(i), *galen, *dårleg.
Afsindighed, *vetl»jse, f., galenskap, m.,
van-vet ?
Blffi»)e,*sige (ned, fram).
«fffælet, *såla(d). Gl. n. såladr.
Ufjloffe (t. abf^affen), *ta(ke) av, avtake
(Lm.) ; ældre dansk : aftage), læggje av
(skik), gdre ende på, lægge ned, *gjære
av med (I^nl.), gjære om inkje, g. til
inkjes (Lm.), få av-lagt (Lm.), få ned
lagt, kaste overbord (Lm.). Jfr. Slpife,
Ophceve. Afstaffet ved Klage, av-klaga(d).
A. efter offentl. Bekjendtgjyrelse, av
lyst. Ellers *av-lagd, *ned-1., av-tæken(e);
av *take av.
Afftalle, skåle (ar), skule, ar (av skul, n.,
o: Skal, Hylster, Affald af Frugt; jfl.
Skrcrlle), flesje, v (floste, u’), *rænske(e),
*skræde. A. (Poteter), *flækkje, *skale,
fløsje, *rænske. Se Skalle.
Afflaaret Stytte, (skur(u’), m., av-s. (gl.
n. afskurår); (libet afff. Stylte), tær
ning, m.
«fffcb (t. 2lbfd)teb), av-skjel (ski-), n., far
vel, *skilna(d), væl-far, n. (dv. v.-skål, f.) ;
fratrædelse, avgang ? avtakkelse. A. tåge,
sige farvel ta el. be f., be’ væl fare, *be
væl leve(i) ; *takke føre seg. A. tåge
{ta, *skiljast frå. Tåge A. paa et Ligs
Segne, skjele (ski-). Dv. skjel-måU, f.,
o : Affledstale over et 2ig, som bceres til
Graven. Har faaet A., er sagt op, er
*Bkjei6 ut. Har taget A., har sagt op.
Give A. i Naade, takke (en) av; t
Uullllde, sætte av. Efter Molb. heter
tåge: takke av; A. give: avtakke. Ellers
finnes jo takke av i bægge mærkelser.
Sv. aftacka.
Affledige (t. [ber] abschieden), la’ gå, gi lov;
gøre (en) fra sig, gi svar. Jfr. Affaerdige.
A. (Tjenere, Arbeidsfolk), sige op, *skjeje
ut (*skje ut). Jfr. gl. n. skedja, afklippe.
A—t, ut-skjed(ee), (-skjejd, -skjeja\ Jfr.
Abdicere.
Stfffebébag, *avfar-dag. Gl. n. affaradagr.
21fffro6e, *må (av, ut,- -dde). Dv. *av
måd’, ut-måd’.
2lfftrobning, *r«jting, rejte, f.
afffrift, av-skrift, f.
Afstrcetke (t. abschrecken), skræmme fra,
*tregte (»tr. hunden»), *truge, *kippe,
*stekke, *styggje, av», (-de), *kvække,
*skjærfe frå. «Skjærre etter ejn«. Jfr.
Kyse. Afslrcettes, ør-venast(ee) , or
vonast. A. ved nærmere (Sftcrtanfe,
*tænkjesegræd. SlffftCfffet, *av-skræmd,
*av-stygd. . Afflrcetkende, *skræmeleg,
av-s., *skjemeleg, *styg, *styggjeleg. N.
SyN, skræme-syn, f. A. Ting, av-skræme,
f. Jfr. ©frcemme, ©fræf!e, Frastpde.
SBebfrfi^øgelig(beb).
Affkrcektelse, skræmsle, f., var-nagle, m.
»Han sætte v. fare(y) meg«. Sv. var
nagel, o : »varnande exempel».
afffrælte, se ©frceHe.
Afsty, (t. Abscheu), styg’, m., stygge, m.,
styggje, n., mishug, m., motbydelighet.
«Han fek styg til det«. Jfr. 2Robb^be=
itgbeb. Ytre A., fye (ar), fyne -(te);
(ftætfere), see (ar), *ækte, *æskre. Jfr.
Fy.
Affiy, at (t. [bet]abfd^euen), *styggjast,
*askrast (gl. n. askran, Afsky), ha’ mot
bydelighet for, opreres over. Jeg af
styr bet, ham, han er mig ejt *styggelse
(ejt *styggje, ejt *styggeting), er mig
motbydelig, uutståelig. De have faaet
A. for ©tebet, *dej ha’ stygst væk’.
Slfffljetigfieb, *stygdom, styggjclse, n.
Bfffal af 2Rabfar, skål(o), f., skuler, fl.
affftoflet, av-skjøld (sky-).
Asflag (i tyst Mening: Abschlaa), nægtelse,
nej. A. i Pris, pris-nedsættelse, av-slag,
n. Give tvert A., jfr. sætje op nåsi(o)
og sægje nej.
Afstaa, sige nej, nægte, ikke mot-ta(ge),
*mejne, *mænke (»mejnke«). Jfr. For«
mene en noget. A. et Tilbud, *forsake
(2. s. lar3acan; n. t. saken). De afstog
det, *dej sagdest inkje vilje det.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
