Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - A - Anliggende ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
—
22
skei, grun’, or-sak (oo), f. (nogle st.:
årsak). Jfr. Leilighed. Få, ha lej til.
Det var råd til å kome langt til kvælds.
Anliggende (t. Angelegenheit), sak, f., mål,
n., gøre-mål (også dansk, Molb. ; jfr.
klagemål, søksmål), ærende (N. M. Peter
sen, R. Keyser), spørsmål, *målæmne,
*greje, ting, ra^e-^jZerd, f. (Lm.), vZe’^(e),
penge-vægen, år-vægen, ardejdB-v. «Det
var’t mi sak». «Det var ej let sak».
«Bære op målet». Indre Anliggender,
indre grejer. Fremfpre sit 91., *bære op
måle’ sit.
Anlceg (t. Anlage), 1. (Grundlag, Plan),
*oplag, ut-kast (efter t. ©nthmrf ?), æm
ning, f., grun-ris; 2. (Begapelse, Aands
retning), *ævne (æmne), *givna(d), *op
lag, gåve, f.; (Midler, Krcrfter, Anlcrg,
Tilbpielighed), æmne, n. ; tåt’, m. (—
lagd, m., enkelt «faktor» i taug, snor),
snæv, m., læg, n., kjejm, m. Mk. fante
tat’, Btol-t., o: Anlceg til Skalkestreger,
til Stolthet»; låk t., u-tat, ond TilvKelig
hed; fante-lag (— fante-tat). Ha’ ejn
BNNV av, h. ejn kjejm (dåm) av. Ha’
æmne til ejn ting. Til gåve mærk *
3ave-lau3, o: übegavet; g.-rik, begavet,
Jfr. Talent. A. (©inbelag), to, n., ty,
n. :JZg såg snart, kva(t) to (ty’) som var
i nanom (o). (Natur, Art), snyg’, m.,
jfr. ovenfor Tilbpielighed. A. (af f. E.
en Stad), grun-læggelse, byggelse (Fr.
H.) : Man regnede fra Roms Byggelse".
A. (noget Anlagt), jfr. Etablissement.
A. til Haandarbeide, *lag, n., (godt)
hånd(e)lag. Jfr. Greb. En, som har A.
til, æmne: køpmans-, præste-, bispe-,
kongs-æmne; købmans-æmne (H. v.),
Jfr. ©tof. A. til at lære, se Ncemme.
Med A. til, *oPlagt til. Tfr. Skikket;
Dalagt. Have naturfigt A. til, være
fød til, være fe-d (kunstner o. s. v.)
Ondt A., u-givna(d), n., u-gje’n (gi—),
f., fante-tåt’, ukynde, n. (sy. okynne).
Jfr. Art, ©genflab, Natur.
Anloegge, «stifte», grunne, grun-lægge;
«inrette», skjepe (ski , f. e. en skole);
(bygge, o^f^re — Vei, Hus), *læggje,
bygge (en vej, gate) ; rejse (et hus), sætte
op (hus). Jfr. Oprette. A. (med Skib
for" et Sted), mot-tag(e) fragtgods for
(til) ; (Pris), tilstå, betale (efterJ. Lampe).
A. ftne Penge, sætte penger i, lægge
el. sætte p. bort i—. A. Sorg, klæ
sig i sorg, føre 5. i sorg. De har llN
lllgt Sorg, de går med sorg, er sørge
klæd’. A. Sag, jfr. Anklage. Anlagt
— Übf^rt, jfr. «D’er galet kjøjrt og værre
vælt« ; el. »d’er galet gjort og rangt
Anlob (t. Anlauf), til-løp; (Anfald), jfr.
Angreb, Anfald.
Anlybe, 1. fare (sejle) om (det og det sted),
gå in-om, læggje åt? 1. in til. De farer
om London. 2. A. en Fcestning, storme
en fæstn. 3. (blive erret), Bjarne (o: bli
jæmet) ; (om Gryden), *ejrast, *jarne.
Anlyben, *dum, dem’ (i), Jfr. himen, -mot,
*tårnet, over-dugget, 0.-skygget, uklar,
üblank? Se og Disig; Mat.
Anlybsfted (for Fartpi), I^ndinz. f., lan
dings-sted, stoppe-sted (også H. D.).
Stoppe er i * og Bv. — la’ stanse, ikke
— stå stil.
Anmarsch, *fram-stæmne, f. (til, mot os,
dem), frem-»rykning (Molb.), nærmelse,
(i, under) in^aende, tilkome, f. Jfr.
tilkome, f., d: Tilkomst, Ankomst.
Anmasse sig (t. sich anmassen), tiltale sig
(herredømmet m. m.), tåge sig til, at —.
Jfr. Anmasselse.
Anmasselse, Z,-Klev, n., i (av *Iclive (-kleiv)
in på, o-. trcenge sig ind paa, fornærme),
å-gang, m., til-tægt (jfr. selv-tækt), nær
gåenhet. Jfr. Doergreb.
Anmassende, *a3^nzen. "°vel-3kvldiF,
*sjøl(v)-s., rad-rik (gl. n. raHrikr), *stor
tøk. Jfr. Fordringsfuld ; Herjtesyg ; Ncer
gaaende, $aatrængenbe.
Anmelde (omtale, f. e. en Vog), *Ivse.
låte øver(y) ? (jfr. øverlæte, f.), kun-^re,
gøre vitterligt, sige fra, *vitre (0 : øm;
tale), *ta(ke) fram, omtale («Norsk Folke
blad»), fræmvise, forevise, *syne fram
(jfr. *framsyning, ForeVisning"), fræm
stede (H. D.) ; in-føre (for læser»kredsenc,
R. Schmidt), inlede? (o : introducere");
granske, ransake, skjensame (sky ) (?),
dømme om. (At) omdømme (en bok)
synes bedre at høve som kunstord «en
dømme om. Han blev anmeldt (meldt)
(af Tjeneren), det (eler) blev sagt fra
(da han var kommen). Jfr. Melde.
Anmeldelse (af en Sag), *IvsinF (1.M.);
varsel, tiisi^else, vitring, f., dod (0’), I^m. ;
frasX3n(e), f. A. (som af en Bog), vit
nesdvrd, vitne3mal, n., Bkudsmal, fram
tak? (jfr. Anmelde — ta’ fram), ut-latel3e?
om-mZele (u’), n. (I. omtale («men»
tion nonaraole» overBXtte3 ja med lisederl.
omtale –- rosende Anm), om-rsde (I>m.),
«ver-IZete (v), f. (- at late »ver, ytre
sig, udlade sig om; jfr. Proesentere), ?:
Omtale, Bedømmelse, Resonnement.
5a vel IZete, 5,i11e-lZete, f. om velvillig
Anmeld." 03 det mot3atte. Bognyt",
oak-IvsinF el. l?are Iv3i’nF, inledel3e el.
-leding? flNMstedelse (H. v.; frZem
-svnin^ (a)>). 3V. anmalan, dZer t.
«melde» er omgjort til mala, 3am doz
ej er 3ven3k, men vel norsk: mZele(-te).
A. (–- Kritik?), ran3aknin^, f.,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
