Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - A - Angribe ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Angribe — Anledning. 21
’ n., tåke(o), f., åt-s©kna(d), m. („sjelden"),
ut-fal’ (mot, 1.N».), storm på, stormløp på,
(0: heftigt A,), sver(7>lal’ (Lin.), til
grep (Lm.), ågrep (Lm.), el, n., eling, f.
Også ri(d), f., ryk’, n., flage, f., hete(i),
f., åte(o), f. Se og Dyst, Kamp. A.
(af Sygdom el. andet Ondt), ta’k, n.,
tøke, n., kast, n., hete(i), f., ryk’, n.,
ri’, f., flage, f., tørning (af hollandsk
torn, o: ©tj(b). Se Slnfalb. fiibet A.
(som af Sygdom), snært, IN. — Bogligt
A. (mod Paastand, Sæxe), anke, invending,
(eg. tysk), in-ka3t? (3v.). Mk. og tiltale,
påtale. A. (Paroxysme, hos Dyr),
z-take(o), f. Jfr. og Irettescettelse.
Angribe (t. angreifen), 1. gå på (jfr. gå
på-mars), ågange (Lm.), ta (fat) på,
*søkje, søke in på, *sætje på (det siste
om dyr alene?), kringrenne ( De skulde
kringrende Taarnet og tåge Gutten",
Asbj ); lægge sig på («malen, o: Mpl
let, lægger sig på klæderne«). Han
blev ftaagaaet af Morgenbl." (Opi.s Avis).
*Rå(de) på : r. på smør-kanna. r. på
mjoltønna, 0: tåge Hul Paa (gl. u.
rå6a å, angri&e). A. (plage, hjemspge),
søkje: »d’er nåkot, som søkjer hånom*.
Jfr. Betage. (Overfalde), take på (1.m.),
fare på, gå løs på, Huke på (Lm.), sætje
på (Lm.), især om manvonde dyr. 2.
Angribe Krcrfterne (f. @. om haardt Ar
beide), søj(gj)e gde, av suge, saug),
*take åt, lejte på, *røjne, *røjne pa,
*koste på, fremte (ar). Jfr. det syg mær
gen or kroppen, o: svcekker, tcerer. An
gribe noget, jfr. bry. Jfr. naukre seg,
møde seg, *late seg til. Jfr. Vesvcrre,
Anstrcenge. A. langsomt, tære ( de),
tærse (—te). A. voldsomt (som Sygdom),
*forta(ke). — A. dobbelt (volde d. Be
fvcrr), *tvi-røjne. — Som let angribes,
jfr. Modtagelig. — Angribende (ncrr
gaaenbe), *I-lejten, *nær-søkjen, *åt
søkjen ; *søkjen ; (om Arbeide), *frejste
sam, revsam (i’), *har(d). Jfr. *rivar,
o : rast, haardfM Arbeider. — Angreben
(besvcrret), *3»Kt; (af et Onde, Sygd.),
*fængd (*fængje), smittet.
Angst, se Angest.
Anhang (t. Anhang), 1. (Noget, som hcen
ger ved), *å-hæng; til-hæng, n. ; 2. (som
til Bog), til-iXss, etter-skj^t, m., anlenss,
n.; etter-skrift, f.; 3. (Tilhomg, Mb.),
jfr. Parti.
Anholde (t. anhalten), gripe, ta(sse), *sætje,
s. fast, fNNsszle. Jfr. Arrestere. A. om,
de(6e) om, ytre ønske om, søke om
(æmbed). A. om Ens Haand, bede om
ens hånd, fri.
Anhcrngiggjsre (en Sag), sætte i gang.
Av t. anhangig. Jfr. Inkammere.
Animalsk, dyre-, dyr»isk« (f. e. føde; mod
sat vegetabilst. Plante-),
j Animere, ægge, tilskynde, op-mode. Lm.
A—t, livlig, livful’, frisk, kvik. Jfr.
Livlig. Jfr. og Agitere, Ophidse, Op
muntre. Purre.
2lntmoftict, na’g, fiendtlighet, uvilje, hat,
23’, n., N2ss’, n.
Ante paa (vcere utilfreds med), *sægje,
*anke på. Dv. anke, f., o : Utilfredshed.
Jfr. Anmcerke.
Ankel, åkle (o). Også Rkkel (o), m., hek
kel, m.
Ankeltode, åkle-kul (o), m.
Ankelled, akle-le6 (o’—i’), n.
Anker, 1. (Stibsanler og lign.), *ankar,
(oftest) anker, n. ; jarn, n. — Sten som
Anker, ile, m., *nun6; (af Troe med
Stell foestet til det), kske-kladde, m.,
krabbe, m., krake, m., 6lNss’, m. vv.
*anker-botn, *a.-klo, f., a.-fli, f., o: Flig
paa et A., en Ankerklo ; anker-fly (t. Anker
fiiege). Lette A., løjse or hamni. Se og
Droeg. 2. (Hunl), anker, n. Holl. anker.
Ankerplads, læge, f., lægje, n., skips.-l.
Ankerspil, spe’l (e’), n., vinde-spel, n.
Anklage (at), klage (ejn føre e^n), f^re
klage over, f. anke over; sige på en,
sikte, på-sige, tiltale (for retten), «aktive,
*kjære. Jfr. søkje, sak-s. ; sv. åklaga. —
Den Anklagede, tiltalte, sak-vålderen,
sak-værjeren, den in-klagede(Aftenposten),
in-stævnte.
Anklage (en), tiltale, påtale, kla’3, n.,
klage, f., påklage (n. Dagbladet), *klage
mål, *sak, kjæremål, n.; (Bestylduing),
pa-sa^n, anke, f. *(-ive sak, o: bestylde.
Sy. åklaga.
Anklagelse, *klaging. Jfr. Anklage.
Anklager, *klagar, KKla^er? Bv. akla^are.
Anklang, klan^.
Ankomme (t.), komme. Ankommen (Mad,
KM,*ulna(6), *u’l (3v.*ul, ulen), *iXx.
na’(e), o: forligget, *3ka6’, (ut)-3k^Zeint,
med *kjejm, med avsmak (usmak), van
smak? sina(d), såna(d) ; (om Fedevarer),
*trå, *hærsk. Jfr. SSebæt&e, Surne. Se
og Muggen. Jfr. ule, o : vcemmes, kvalme;
ule, m., Kvalme, og ulke, f., Muggeiched.
Ankomst, tilkomst, komme, til-kome, f.,
fram-kome, f. (I dansknorsk er komme
en og et. I *er det «f.«, som i
dansknorsk blir til støtte for en, ikke
for et).
Ankre, *ankre.
Anlangende, jfr. Anbelangende.
Anledning (t. Anleitung), tilfelle, n., (gv.
tilfalle), høve, n., syn, f. (sjå seg s. til),
kans, m., tilføre (Lm.), å-føre (Lm.),
lej’, f., åt-lej1, f.; lejlighet, *tillej(d)ing,
o: «Antydning, Vink" (1.N.), *råd, f.;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
