Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - A - Arkturus ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Arktnrns — Arrogant 33
(Th.Kj.), h®j-nordlig (H. P. S.), is-havs-?
A. Expedition, nordpolstog, -færd, ishavs
færd?
Arltnrns, *dag-stjærna, f., vagn-s. (vang-),
stjærna, f.
Slrtoøløg, oldkyndig, oldgransker, (bedre?)
forn-g.
Arkceologi, oldgransk(n)ing, forn-gr., -viten
skap.
Arkoeologist (Granskning. Kundsiab), old-,,
som i old-granskning, oldkyndighet. A.
KvNgres, oldgransker-m^te. H. D.
Arm, *arm. Mk. "°arll»-I<«^’ Benet i Over
armen): arm-kalve, m. Mufilerne paa
Bagsiden af Overarmen); 2rni-1iale(o’), f.
og arm-staup, n. (fuling under Axelledet
mell. Arm og Bryst) ; *arm-stål, a.-styrke
(Kraft i Armen) ; *arm-stælt (o : -stålsat,
ftcerk i Armene); arm-ve^K (svag i Armene);
arm-sleten(i), o: svcrlket i Armene; arm
slet(i), n. (Arbeide, forn fvcrtter Armene).
Hun tog Barnet paa Armen, — på
Hlan6e-kreken(i), (kreke, m., krok, her
den inbajede arm, også ålbåg-lykk’j)a
(o’-o’), o: Krumningen paa indre Side
af Albuen). Underarm. hande-læg’, m.
Indre Side of Underarmen. -hande
milte, n. Underarmens smaleste Del,
hand-skoming(u’), f. Arm (af Fjord,
Flod, Fjcrldrhg), grejn, m.
Arm (2lbj.; t. arm), 1. (beklagelig), *arm,
stakkars, sælog(u) : sæluge hesten ; 2. (fat
tig), *arm ( libet brugelig"): 3. (ussel,
kummerlig), arm, *uBZel; (hjcrlpelps),
*slap’.
Armada, flåte (orlogs-), skipshær? Gl. n.
skipaherr.
Armatur, våpen, v.-grejer, -stel?
ArmatDlr, væpnet handelsskip, frirøver?
sjørøver (fribytter, t. greibeuter). Jfr.
Kaper.
Arme, hær.
Armskommission, hær-nævn (H. D.), hær
nævning, f. (Lm.).
Armere, *rej(d)e ut; væpne.
Armereglement, hær-skrå. H. D.
Armod, ve32i6(o), f. (gl. n. veBi)l6), van
råd, f., fante-mægd, f. Jfr. Mangel.
Stycempe med A., jfr. inkje slite silke.
Mk. : slite silke føre(y) armod, o : fordi
man ikke har Raad til at faa nye Hver
bagSftøber.
Armodsflrrd, umans-færd, f. ( is<er om det
Tab, som man lider ved at undvcrre en
nødvendig Ting, f. E. ved et bortlaant
Redstab"). D^n låne dæ væk, og så
fær ejn sj»l omansfær’a«.
Arnelsted), åre, m. (B. B.) (are, m.), år
hælle(e), f., gru(v)e, f. (grue, f., J. Lic;
også i * og sy.), *år-stad, *eld-stad, *stejn,
spis, *spejs, pejs, m., mur, m., omn, m.
Mk. : 3re-stein, gruve-s., 2re-3tHve(o), f.
Også i sy.
Arnica, se Volverlne, solblom, m.
Aroma, vellugt ; lugt-æmne, -»stof* (i blom
mer og krydervækster), god-tsev(e), m.
(I^nl.), muske, m., kr^6er-2ii^e ? Jfr. Duft.
Aromatika, kryderi(er), krydding, f.
Aromatisk, vellugtende, *krydde- (k.-luft,
-smak), krydret, krydder-angende (-«duf
tende.)? A. Sæjter, krydde (y’), f.;
jfr. lcr^dde-vHkster, m., -smak, m.
Slrquebufere, se Ark—.
Arrangement, agering, ordning, jfr. stel
(ling), tilstelling, f., læmpelse (H. D.),
stel’; avtale, *laging (-ning, -else), skje
ping (ski-). Se og Ordning, Indretning.
A. med Kreditsrerne, overens-komst,
forlik, sæmje, f. (e). Jfr. Akkord.
Arrangere, ordne, stelle, s. til, lage til,
«k^epe (ski-): s. til i huset; in-rede (H.
D.). A. sig med Kreditor, sæmje, -jest,
bli forlikt. Jfr. Ordne.
Arrangene, ordner; steller? 8k)eplll (ski-).
Arrest, fengsling, hæftelse (jfr. hæfte i *,
som er „hilde, binde f. E. en Hest" med
Hilde", hælde); fengsel, varetækt(s-f.) ;
mOTke-ståve, f. (v’-o’). Lm. Jfr. Kaschot.
Arrestant, fange, fengslet, ufri (person).
Arrestere, fange, sætte fast, *sætje, fengsle,
*gripe, hæfte? ta(ke): «Tjuven er tat« ;
»ta under forvaring*. Jfr. Beslag. De
bleve arresterede, de blev *sæt (sat),
blev sæt (sat) fast, blev *fangen, *tat.
Arriergarde, bak-»trop«, b.-hær, b.-»tog«
(H. D.), efter-trav, b.-trav (H. D.).
Efter * bedre ferd: bak-færd. Jfr.
*fiske-, *fugle-færd; *brud-, *lik-førd.
Arrierpenfs bak-tanke.
Arrig, *il’, *lak, arg, "°vil’, *an,per, *il’
sint, *ilsleg, *ilske-ful’; (om Dyr), olm
(o’), vond. »V^n von’ stut*. Jfr. Bister
og Barsk, Vredladen, Pirrelig, Hidsig.
A. af Natur, *il’-håtta(d), *il’-hærd, il’,
kyndt, vond’k. (hos P. Dass?), vond
lyndt. A. Kvinde, *trauske. A. M.fle,
skas’, n. Jfr. Hustyran. A. Tingest,
il’-tinde, m. A. Trold (arrig Pers.),
uting, n., °>°^ro [o: Tudse), illing, m.,
ugre(d)e, n., il’-mænne, n., il’-ting, n. (?),
ejter-pise(o), *e.-blåse (o : Edderbloere,
sy. etterpåse), *sinne-påse (*s.-tagf), bust
yvel (o: Pindsvin): (Dyr el. M.fle), *il’
bo{r)ste(y), *il-nojte, uting, n., *kvæps,
*kvæfs, d: hveps.
Arrighed, *ilske, f., *ilskap, vondske, f.
Arrivere, nå frZeni, komme; hænde.
Arrogance, overmo’t, Kravstoruet(Fordrings
fuldhed)? Jfr. Anmasselse.
Arrogant, opblåst (t. aufgeblafen), over
modig, kry, inbilsk, kravstor? Se An
massende.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
