Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - A - Arrondere ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
34 Arrondere — Artist.
Arrondere, av-rnnde, av-ringe. Lm.
Arrondering, avrunding.
Arrondissement, jfr. fjærding ( Distrikt").
Arsenal, tøjhus, våpen-hus.
Strfenif, rotte-krud, berg-gift. Meyer-Dahl.
StrftS, opslag, optakt (tung stavelse).
Art (t. Art), natur (se d. o.), *lag, to, n.
(f.) (»de har det lag, det to«, 0: har
den Art), tote, n., ty, n., *brå, n., håt\
m. (Vanart, *van-håt’?), mynd, f., æt’,
f.; vis (har det på den vis, at —), skik,
måte; *grejn, gren, o: avændring (ejn
grejn av forkjøling); snyg’, m. (barne-s.,
fante-s.), vø’l, f.; *slag (dansk: Slags,
©lagfet, species); (som i Naturhistorie),
sær-slag (N. M. Petersen, H. D.); (Be
skaffenhet,), ro’t, f., røte, n. »D’er ej låk
rot i veret*. Jfr. il’-rot, Uveirsluft; il’
røte, n., u-røte, n., 3: Uveirsluft; Skurv,
Slcrgt el. Selstab af flette Personer.
Jfr. og Skurv. (Slik), sve’m(i), in.,
sve’p(i), in. »D’er ikkje nåkon(o) svep
med det«, o: bet har ikke nogen rigtig
Art. Jfr. Maner. Jfr. »d’er korkje le’t(i)
el. læte på«. Arten knnde ikke for=
plantes, det var ikkje ælde atter. Jfr.
Egenflllb, Befiaffenhed; Stof, Sindelllg,
Bonitet; Genus og Sloegt. Daarlig A.,
u-gjærd, f. Ond A., u-gjen (u-gin), f.,
u-givna(d), m.
Arte efter En, være skyldt (eg. beflægtet).
Han arter efter sin Fader, har er skyldt
far sin el. til far sin, han er sin fars søn.
A. sig, 1. gro, trives, vokse ( bet Trce
arter sig ikke her"); 2. te sig (vel, ille),
skikke sig. A—t (beskaffen), -håtta(d),
(god-, il-håtta’), *-kynd (god-, vond-,
små-, stor-k.), -låten (stor-, ond-, god
låten). Jfr. -agtig. Se Nestaffen. God
artet, *god-lynt, *godsleg, *godkynt.
Arteniisia (Artemisia vtdgaris), grå mal
urt. Se Nynke.
Arterie, pulZ-are, zla^-are (H. I>. 3. Mold.?),
livar, f. Ilr. Pulsaare.
Artes liberales, de frie kunster, højere
almendannelse.
Artesisi Brend, bore-brøn(d), H. D. (boret
brøn).
Arthritis, wr vZerK. 111. Gigt.
Artisiciel, KunBti3.
Artig (morsom), *snål, snodig; heldig
( Indfald, Vers"); Hstig ( et artigt
Puds"); underlig (Hcendelse); (forekom
mende), 8nil(6) (B. B.; «eit snildt barn*;
jfr. *snilde-barn, -gut, -taus), *ty(d) (gl.
n. J>^6r), ve’n-ty’(i) (jfr. Omgjoengelig,
Venlig), *tægleg, god (vær så god, vær
så Bni!6), velvillig (tjenstfcrrdig ?) ; *skik
kelig; *2n, dannet, *ærig, *koseleg, *raust
(jfr. Galant), seda(d), vel opdragen;
(fornMlig, interessant), fyndarleg (jfr.
Interessant); (smigrende, som gjerne
siger Artigheder), *hølen, *hølsam. —
Noere a. mob @n, *høle (og gjøle)
føre(y) ejn, gjære høgtid f. ejn, høgtide
f. ejn, gere krus for en. Meget a.,
smejksam; smejkjen, smiten. Jfr. Qnb;
fmigrenbe.
Artige» (vakkert), *me 6Bnil6e.
Slrtigljeb, snil(d)skap, *snildhejt, vørde(y’),
f., æruge(gj), m.; Mresbevisning), ære,
f. >Gøre ære av (ad?) en*. »Han gjorde
os den æra, at nan kom hit*. Jfr. *ærig
(ærog), o: artig, hpstig, honnet. Mk.
ærekær, som liker Mresbevisning. Artig
heder (i Udtrykket: ftgc A.), *høl-ord,
*3j»Un^. Jfr. heling, f., Smiger. Bise
En A., gøre krus foren (se under Artig).
Han siger dem just ingen 2t., jfr. han
væl (væljer) inkje ordi åt dej. Jfr. føjzff;
lighed.
Artikkel, stykke, led, gren; vare; (f. E. i
Bog, Ordbog), sæt? opsæt’, O: stykke,
som utgør en liten ..Opsats" el. Afsnit"
for sig selv. Jfr. Post, som og kunde
hete sæt’, og Oftsats. A. (Troens),
grejn, f. (Lm.) ; trossætning, lære-s.
Den forfte A., det første trosord. G.
A. Krogh. vare, han
dels-v. Krigsartiklerne, hær-loven ;
Langsartikl., lags-loven.
Artikulere vel, tale tydelig; 82er5lci11e,
enkelt^re (lyden). A—t (Tale), le6
-Blcilt. «. ?. 8.
Artilleri, skyt; grovt, tungt s. (Molb.),
grov-skyt? Eg. = Skydevaaben, men
siges mest om sterre Skydevaaben, Ka
noner (kanonur, Lm.). Artilleri (-rister)
kunde da til skilna fra fotfolk (Infan
teri) og hestfolk (Kavall.) kalles skytfolk
el. og grovskyttere. — I * håves imid
lertid ingen videre støtte for dette skyt.
Jfr. dog skutel, 0: Harpun, og Vcev
ssytte, skyt’, m. H. D. foreslår skyts for
Artilleri, Kanoner, og skyts-karle, -folk
for Artillerist, -rister, Men »ts« er jo
unordisk, i dette tilfælle vel nærmest
efter t. (Ge)schiltz og Schutze. Selv Molb.
vraker ordet (se under Skyt). I de
nyeste Tider har man, siger han, for
vandsket Ordet (Skyt nemlig) ved at
skrive det Skyts". H. P
. S. har ild
værn. Jfr. fot-værn, o: Infanteri, og
hov- el. hest-værn, Kavalleri. Jfr. In
fanteri.
Artillerist, xrav^tter? H. ?. 8. : i!6v2er.
ner. Ikr. totvlerner, Infanterist, osv.
Artist, kunstner, IcunBtn«3tel, llunnin^ (I^m.).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
