Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - A - Artistisk ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Artistisk — Assessor. 35
Nogle vil sige kunstman (portman, skyld
man), da endelsen -ner (port-ner, skyld
ner) er tysk.
«rttfiiff, kunst-, kunstkyndig. A. Direk
tfit, KunBt-iol3tan6el ? k.-leder, k.-kyndig
leder, kunstk. styrer?
Artium : examen art., almen-prøven (mots.
fag- el. yrkes-prøverne, æmbeds-preverne),
preven i almendannelse ; første prøve,
adgangs-p. (når talen er om universitetet) ;
avgangs-p. (fra skolen).
9tttåBegret), under-begrep.
Arv, arv, m.; (arvelig Oberlabelfe), ærve, n.
»De’ hæv gjænge i ærve*. Deling af
A., arv-skifte, n. Proces om A., arv
sak, f.
Arve (faa i Arv), *ærve (gl. n. erfa; sv.
arfva; t. erben): (tåge Arv efter @n),
ærve ejn.
2lrt»egob§, arv, m., ærvegods, n. Arve
grunb, ærvetoft(u), f.
Arvelig, *ærveleg. A. Minde, *ærve-minne
( Tradition i en Familie").
«rtteløb, arv-lot(u’)
Arveløs, *arv(e)-laus.
Arveret, ærve-ret, m.
Arvestykke, ærve-stykke, n. Jfr. *ærve-gul’ ,
*æ.-s»lv.
Arvesynd, ærve-synd, m.
«fßeøl, ærve, n., *æ.-el, æ.-drøkkje(y), f.,
grav-«l, n., lik-vejtle, f. (ikke vejtsle,
med »ts«), lik-sjaund, f., sæla-ba’, n.
Arving, ærving, ni.
«Wtager, *arv-takar.
Asbest, bjærg-h«r (H. D., H. P. S.), berg
lin? Sv. berglin.
Sfcettbattt over En, overhånd, overlegen
het (-liggenhet ?) over en, overvægt.
Afcendent, ætman (Gl. Grundtvig, H. D.),
for-ætling?, (en av) forfedre. Gl. n.
ættmaår er bare — Slcegtning. Jfr. og
Stamfader. A—ter, skyldfolk i opsti
gende linje (mots. Descendenter), for
fædre; ætfædre. ( ©tam"faber, Stam-
Moder, bedre ætfa(de)r, ætmor). Jfr.
Aner og Descendenter.
Slfcettbete, gå tilvejrs.
SfcenftOtt, opstig(n)ing, opfærd. I spok:
himmelfærd.
Ase» skal være den ældste form hos os,
men er nu trængt tilside av det yngre,
tyske æsel, Esel. Begge ord brukes som
skæls-ord.
Asfalt, jord-be’k øfr. sv. bergtjare. H. D.),
jede-be’k. Meyer, Asfaltfpen, det d»de
hav (dødehavet? jfr. hvidehavet, sorte-h.).
Asfyzi, skindød, pulshvile, slagåre-stans.
Mk. dyp avmakt, 6ansel, då’n, n., dåe,
m., dvale, m.
S(ffl)fttfff pulsl«s, skinded.
Asgaardsrei(en), skrej, f., åske-rej(d) (o),
f., *rejd, *jole-r., *jole-skrej(d), *gand
færd. Gl. n. gandrejd.
«ff {%ta)f ask, m. Skjor «ff, *frau-ask
(mots. bejn-ask).
Asle, åske(o), f., kun paa faa ©teber"
aske. Sv. aska, gl. n. aska (akk. «3ku).
Let Asie paa Glover (Brandst^v), fa’l,
n., fålge(o’), m., falske, m. (*falke,
fiskje, fausk). Jfr. *fz’n. *yom. *ljukr.
Gl. n. folski. Sv. falaska. D. * falke,
falske.
Aflegraa Farve, åske-let (o’-i’), m.
Astegrnms (Ncrrme af Lud), åske-roe(o’),
m- (°S l.) Jfr- 31. n. hroåi, ©Itab,
2lffalb. o
2tfle^ob, åske-dunge(o), m. Jfr. (Smtltet.
Aflelad, Assepot, *la6(6en). zzl:e.la6’(o),
m.; mere almindelig" åsk(e)-unge(o) og
endnu oftere" *åske-fisen, *kå’l-fut. Sv.
askunge, askfis.
«fleløt», aske-lauv.
Askese, selv-spægelse (Molb.), spækelse.
I * er Bp2ek(lHe (-te) = spcege, tæmme,
av *spa’k.
Asket, bot-færdig, bots-«ver-
Astetik, bots-lære, læren om bots-»velser.
Asketisk, bots-, opbyggelig, selvspægende.
Fædrel., H. D.
9tåntobætt§, ægteskaps-djævel(en).
Asp, i * mest åsp(o’), f. (nordenfjæls iblant
*asp). Gl. n. osp. D. asp, sv. asp.
Mk. åspe-bårk (o’-o’), *åspe-kal’, o :
2tfJ)efiamme ; åspe-skryte, n., o: <stu& af
et nedhugget el. forraadnet Stfpetræ.
Aspekt, utseende; syn (sille-syner), tegn,
von(er), varsel (varsler); stjæme-tegn(pla
neternes stilling inbyrdes) ; tidernes tegn.
Aspernla orodata, m«ske(y’) el. m&sk, f.
Sy. myska. Wille: Amun sjusovar.
Asphalt, se Asfalt osv. (ff for sph).
Aspirant, lysthavende, sekende (om æmbed,
BestiLing"); æmne (^rcefte^ J?ong3=,
Dfficeré^æ.) ; (til en Skole), ny-kommer?
ny-æmne ? I * næming og unæming, in.
(av *næme, lære), d: Begynder, En,
som endnu ikke har lætt en vis Kunst".
Likeså *nymænning (ny man), en Be
g^nber, En, som er uøbet i en Kunst".
Lm. bruker iblant friar for 2lfyirant,
t. d. æmbættes-friar.
Aspiration, åndelyd, h-lyd. H. P. S.
Aspirere til, stræve til, seke om. A—t,
ånde-lydende.
Asplenium septentrionale, olavs-skjæg’, n.
AssemVle, lag, gæstebuds-lag ; danselag.
Asfens(ion), samtykke, medhald, *minne, n.,
*ja-minne, *ja-kvæde.
Assessor (eg. ©amfibber, Medsidder), med
dommer (Molb.), meddoms-man (H. D.) ;
dommer, råd (overrets-, højesterets-),
H. P
. S.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
