Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - B - Bedrøve ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Bedrøve — Befare.
52
SsebrjH>e (t. betriiben), gøre uglad, *gr»te;
såre, dreve (ældre d. og- sv.). H. D.
»Tha drøvæs manz hugh«. H. Harpestr.
Min siæl ær drøvedh. Lucidar. Det
bedrpver Mig, det gør mig ondt; jeg er
lej over, at — : det er lejt. »Eg trægar
på de’«. aScbrjJtiCt (bære), græmmast(e)
el. græmme seg, *sørgje(-de)(y), træge(e),
*kure, være uglad.
Bedrøvelig. *mørk, y (gjærning); ned
slående; *tung, *tungsam, *sutleg, sør
-3jele3(7). Hflist b., grøteleg, drøvelig.
Fædrel. H. D.
Vedryuelse, sorg, f., harm, m., stur, m ,
tungt sin’, træge, m. (gl. n. tregi); drø
velse (kan ligesom drøvelig forfølges fra
ældre tider lige ned til nutiden. H. D.).
Jfr. Nedstagenhed, Tunghed.
SScbrøtlCt, *uglad, ufægjen, e1 (ofejen, ufi
gjen), *kuren, *sorg-given, *sorg-ful’,
•harm, *sårhuga(d), træge-ful’(e’), hug-il’
(Lm.), sorgal’, nedslåt, *stur, *sturen
(Asbj.), *sturvoren(stural, sturande), *usæl,
*ille ved (med). Da blev Gutten saa
ilde ved, fordi han havde glemt Asenet".
Asbj.
Ssebff (beefl), *bejsk, *trå, *ram\ WoQtt b.,
*bejskleg. Blive b., *bejskne; *tråne.
Mk.: *ram-ost, *r.-smak.
Bedsthed, bejsklejk, m., ræmme, f. (rærne),
brisk, in. Gl. n. ræmma.
Vedfine, *bejskne.
Bedst. best (eg. betst, av bætre nemlig, e),
også *likast. Bedfte (ben el. det B.),
ba’s, m. Mk.: beste lauken i lage’.
Se paa Ens 53., se ejn te godes. I filt
ficbfte Alder, *på sit beste. Det B. er
borte, jfr. «Det er som kolven var utor
bjølla».
SBebftefaber, -moder, *foræfbre, *go’-far,
-mor, -forældre; også farfar, -mor; mor
far, -mor. Scbfteforætbrcitc heter t
visse Forbindelser": gamle-far, -mor
Således i Selbu : gaml’-mo’bro, o : Bedste
moders Bror, gaml’fa’søst, o: S3ebfte=
fabeté Spster. Mk. og ( omvendt") go
i »3c»’-baln, -san(o’), -dåtter, a: Sårne
barn, osv.
Bedugge, dugge, *dæggje, e (d. e. vatne
av *dåg(o), o: Dug), *dynke, *væte
Jfr. *avdæggjast, eg. afdugges, bli fr
for Dug.
Nedoetle, *dækkje, skjule, *skyle(-te) (gl. n
skyla, sv. skyla) ; stakke, ar (dv. ståk
ka(d), o: bedcetket med Sne, om Skov
%x&) ; *live, *værje; parres med; (sv^be
VMville), *kate: »f. seg tile, «f. på seg*
Bedcekket, fatad; (Gang), skjult, lønlig
g. (l«ngang). B. dobbelt, tvi-sæt’(e)
Zttt v., ut-skarad. Vel b., *vel-kl*d\
Bedcelning, *dæk(n)ing, livd, f., skjul;
vsern; trygd, f., tryggje, f., forsvar;
ham, m. (også efter H. D.), fa’t, n. (gl.
n. fat), pl. fåt(V), f., f. e. hovud-fa’t.
Jfr. *sko-fåt, *ljo-fåt, *kløv-fåt. (Klcrd
ning). vZe(6)e, n.; vZe6in^, f., v«6in^, f.
Jfr. Klcebning.
Bedcerves, *dovne, (om KjFd),»ulne, *surne ;
*tynest, lægne, e (bli lægen, o: forlig*
get), glæast, glæggast (o : dovne, blive
flau, — om matvarer), *kasne, *såne, o :
faa Afsmag, — som fisk; (om aSæbfler),
rene(ar). Jfr. *ulne-lukt, *u.-smak, *kasne
smak. Mk. og *mugge, *mugne, 0: bli
muggen.
Bedcervet (Kjf<d, Mad), *u’l, ulna’ (o : ulnet),
*trå, *sur. B. ved gttgttg^Cb, *muggen
(moggjen). Mk. mugge, m., o: ©fitnmel.
S3ebpntme, *døme, d. om ; avgive skøn om,
*skjøne (sky-). Jfr. MMstre. Prpve,
Granfie.
Bedømmelse, dom, omdømme, *skjøn(skyn),
n., skjøning, f., øver(y)-læte, f. (av låte
øver, 0 : udtale fig om); (Kritik), *døming;
oin6»inin3, f., omtale, m., omrøding, f.,
om-sval’, n.
SebjJmtner, *dømar, skønner ? Jfr. Anmel
betfe 03 Kritik. Mk. ransaker, gransker.
23ebøtie (t. betauben), *fjætre, *klomse, u
(lamme), magt-stjæle. 83. Ved fiarm,
*døjve, o : gøre døv. B. Ved Voldsomt
Slag, svime, svæve (-de; s. ejn fisk), sla
i svime. Dv. svimeslag, n. Jfr. Besvi
melse. Gl. n. svimi. Bedøves, fortumleS,
svingle(ar), *svimre. Bedovet, *fjætra\
*klomsa’ (lammet), magtstålen(o), *hug
stålen, hug-sprænd ; (af Larm, Skraal),
*øjre-laus. a3eb>JUeube Drik, sove-drik,
dvale-d., dvale-dryk’, . m.
Bedøvelse lved Spvn), «rske, *svevn-orar,
fit. : (af Larm), øjre-løjse, f.
S3ccbige, *ejd-fæste. 85cebtgct, edelig.
Personen, som har gjort ed, er edbunden,
edfæstet, edtagen, edsvoren (Molb.). Mk.
ejd-fri og ejd-svør, 2: aldeles fri (for).
Befal, et, høvdingskap?
Befale, bjode (-baud), (oftere)be(de) (*bidja),
*sætje til (at gøre), *sægje til at ....
la(de), *styre til, pålægge, tilsige, påbyde.
•Han blev tilsagt at møte», »sat til at
hugge*. B. stroengt, truga(ar). Lm.
Befalet, *be6en, da6en(o’), tilsæt’ (2:
beorbret at giFre). Jfr- Beordret. Lov
befalet, lovtaget, (1.-sat), -fæstet.
Befaling. *båd (bod), båd-ord(o’), bud,
påbud, pålæg.
Sefalinggntaub, høveds-man?
Befare, gennemfare, fare øver(y), over-f.,
endef., *f. kring (kr. landet, o: fare
gjennem, over Landet). Vansselig at
b., uførleg, u-før: uføre vægar(e’). Sted.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
