Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - B - Befarelse ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Befarelse — Befrugte. 53
fs« er vanst. at bef.. uføre, n., ulænde,
n. ; uland, n., viPmark. Jfr. Vildnis.
Nefarelse (Gjennemgaaelse), ever-færd(y’-e),
f., evergang(y’), m.
Befaren, 1. (gjennemgaaet), øver-faren(y’) ;
2. sjøvant (*sjø-faren ?) : halv-faren, hel
f.? Bef. rundtom, "krin^-faren. Lidet
bef., *vangjængen. Nylig befaren (om
en Vei), *nv-faren. Jfr. Bevandret.
Befatte fig Ute», *^i seg av med, også
*fare med (f. med fusk, løgn ; dej fora
med tejkning), have med (*ha mæ),
*ejgast med (est nar er ilt å ejgastmed),
fast m«e’ (est nar er vond å fåst med),
leggje seg i el. fram i ; *hange fram-i
(det), blande sig i, vørde(y’) : Eg vil
ikkje vørde de1 («vyrja da»), o : Vil ikke
befatte mig med det, bry mig om el.
ænse det. 83. sig med noget, føttt ikle
behstves, V2sle(ar). vv. vazl, n., o:
Paafund, unMgt Forspg, Fjas. Befatte
sig idelig med, liggje. L. og trætte el.
1. i trætte. L. og skrive om. . . .
Befinde (t. befinben), 1. finne, opdage,
komme efter, se. jfr. Erfare. Du skal
finne, at hun har ret. 2. Besinde sig,
være (der og der), *bu: »d’er tungt føre
den, som under bur« : o : font er faabant
underkastet; leve (i, -de): kor levde dej?
ve^ levde vel. Også lide (-leM). Gl.
n. lida. *Have godt a lide. Hvor lider
hun? (H. D.); være, IlNnne sig (føle
fig), have det. B. sig Vel, *have godt,
*like seg godt, *leve vel, une (-de);
(paa et Sted, ikke lcenges efter nogen
Omfiiftelse, trives), *hyllast ; jfr. «hanuner
ikkje her Haa oss«. Gl. n. una ( af
©Otb, . vunan, bære glad"), «var er augat
mest, som dat uner best*. N. sig Vel
der, hyggje seg godt der. B. fig vel
fammen, *sam-trivast. 83. sig ilde, ha(ve)
vondt, like seg ille, leve ille.
Nesindende, tilstand; skøn, tykke. Jfr.
Helbred.
Nefingre. *hand-fare, *fingre (på?).
Neflppet, *ille med, *ille sted’, fjætret, for
fjamset, klomset, i knipe, *blau. Jfr.
Forlegen, Forvirret.
Beflitte fig (t. sich befleissigen), lægge vin’
på, gøre sig umak for, lægge sig efter,
stræve, umake sig for, med. H. D.
Befolke, *byggje (-de), du3Zet^e seg (i lan
det). Befolket, *>3lNn<!t (tet-, tun’-g.).
Ikke b<, *ud/^6. Stcrrkt b., lnan-t^ulc
(Lm.). Tyndt b., gres-grændt (land) (i-e) ;
folke-tom. Bel b., folke-rik, *folkot,
*folkesam, folksom. H. D.
Befolkning, folket (på nævntested), folke
tal (Molb.), folke-sætnad (1.M.), folke
mængde, f., man-tal, n. (B.). B. 1
Landet, lands-folket. B. i Oplandet,
*oplændingame. Oplandets lvindelige
8., *opi2en6slcolne. (Det at befolke),
*bvFZMF, *opfolkinZ? (efter talemåten:
*folke op est land). Jfr. Population.
N. (3-. de bosatte, i Land, By), bosæt
ningen? (jfr. *busætning(e) : 2: Boscet
telse). Jfr. bordsætningen, o : de bord
satte.
Befordre, 1. (Folk). skysse (også om spor
vogn og e^mBkid, G. A. K.); sætje
(»s. ejn man iland» ; »s. meg øver
sundet»); (Ting), føre (-de), *førsle,
for(d)e(ar); fløtje(y) fram? f. op? (Varer,
Brev), bære, ta fræm, se båret frem ;
avsende; 2. hjælpe, oph. (Molb.), fræm
me, flNin-n^Nipe ; *nøre (nøre er »nære«
i overført betydn., i * nemlig), fræmde
(ar), *fræmje, *fræmme (-de) ; (som For
dpielsen), fræm-skynde : (b. En), give em
bed, hjælpe fræm. Gl. n. forda, be
vcrge fremad; bringe i Sikkerhed. Sy.
* har fola. H. D. har det gl. danske
og «v. forcle(ar), D: fremme.
Befordring, 1. (vaa en Vei), a) af Perf.,
*sk7B’ (for Reisende), 3^o’t (jfr. Styds),
fordingskap (folningskap) ; (Transport),
lol(6)in^,f.,(oftere)fal(6)nin^, f., fol(^)lNL>
skap, m. (H. D. minner om gl. d. for6else
— Befordr., Vognbefordr. og om fynsk *
fordring); d)(afTing), førsel, førsle, f.,
lor6e, f., ll2mKutnin^(u’), f., føring, l.
av-sendelse ; (Embedsbesordr.), *flutning
(Lm.), *fram-f. (Lm.), *op-fl. ; 2. fræmme
(l. e. av øjemed), fram-hjælp, f., fræm
h., ophjælp (H. D.), hjælp.
Befordringsmiddel, fa’r, n., *far-greje;
(paa Vand), *farkost. Se Leilighed.
Ude» 8., farlaus. Mangel paa B. (Far
kost), farløjse.
Befordringsvcefen, førsels-greje? skys-greje?
førsels-stel ? skys-stel? skys, *for(d)ing
skap. Jfr. Befordring.
Befragte (leje skip), Befragter (lejer av
skip), aSefrogtning m. fl., se Fragt osv.
T. befrachten.
23efragtningéfontroft, lej(g)e-avtale,-sæmje ?
jfr. Kontrakt. Jfr. og Slutseddel, som
bare vedkommer en del af et skipsrum.
Befri (t. befreien), (at) fri, utfri, frelse
(H. D.), bærge(e), (2 : ..redde"), frigøre,
frita(ge), løse, spare for (skade, ufred),
rense (f. e. for mistanke). 33efviet,
*uncla(n)-komen.
Befrielse, ut-I^3in3, f.
Befrier, frelser, „Nebber" (t. Retter), bær
ger? lø(j)ser?
Befrugte (t. befruchten), (Jord), gøre*frøj,
frodig, tæ(d)je (-tadde), e, *fr©je, *gøde,
gødsle^omSlenneffer ogDyr), parresmed,
ha’ samleje (*samlæge, e) med, ti(d)e (-de),
tigge (ti6ga), llNve(ai). Gl. Q. fræa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
