Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - B - Befrugtning ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
54 Befrugtning — Begjære.
og fijéra, gjøre frugtbar. Befrngtes,
ti(d)e seg, tidast (tidgast). Befrugtet,
fræva(d). Se Drcegtig.
Befrugtning («dyrisk ©æb"), tidn, f. ; (af
Vcext), over-stsvninA. Lrslev, H. D.
Befugte, se Bedugge og Fugtig. T. Ve
feuchten.
23efulbmce$}tiget, ful-mægtig (H. D.), om
bud (Molb., H. D.). Sy. ombud.
Befcenge, smitte. N. med, *fylle med,
føre(en) ful’ av. Befcengt, smittet,
*fængd (av *fængje, 3 : smitte), *ful* av
(f. e. *klåe) ; (med Utpi), *be’tot, *ful"
av be’t(i’), av at *bite.
Befoeste (t. befestigen), fæste (1.m.), sætte
el. slå fast; (By, Stad), l»3te (1.M.),
gjære fæste kring (Lm.) ; værne, omværne
(Molb., H. D. ; jfr. brystværn, landv.,
s^«v.); styrke, trygge, (stad)-lZe3te (sig
pa tronen). Befcrstet By, fast.
Befoeftning, virke (gl. n. virki, Befcrstn.),
væra; fæstelse (det at befcrfte), fæste, e
(Lm.), fæstning(s-værk). £imlenå 8.,
hs. tjæld?
BefoeftMNgslUNft, fæstnings-kunst? hær-,
(o : «krigs.-») bygnings-kunst.
Seføie (t. fcefugen), gi adkomst, gran’,
årsak, ret til. Boere Beføtet til, *turve
(med infin.) : «du tarv ikkje tvile» ; »han
tarv vist ikkje bry seg», o: behpver ilke
at forføge.
SBtføtelfe, adkomst, grun’, årsak, ret.
Nefsle (t. befuhlen), ta(ge) på, kænne på,
*fingre, f. på, *nand-fare, *handsame.
Vefyre, føre, bære (en) ut (blant folk), bak
tale, nedsette, sværte, søle til, rakke til.
Jfr. Infamere.
Beg, be’k(i’), n. Mk. : *bekot (bikutt), o :
beget; *bek-huve (sv. beck-hufva), o :
Beghue; dek-aslc, m., 3: Begkop; bek
skrå, f. (også -*læp’), o : Beglllp, Skind
lap at bege med; *beli-bl2e6’, 3-. beg
smurt, oversmurt med Seg; *bek-svart,
begfort; bek-saum, m., NegsM.
Begabe, *gape på, glo på, stire på, *glane
på. Mk. og *Zlane, *^^e, *3lape,
*3105e: 3l»tte(v).
Ssegat)C, *gåve, gi gaver; forsyne, «utstyre»,
rejde, *bu.
Begavelse (Anlceg, Aandsgaver), 3ave(r),
gåve, f., givna(d) , f., Zevner (store),
æmne, n. (til at bli noget : mans-, kone
æmne); (stort) pund ; nåde-gave. Gl. n.
gåfa; sy. gåfva.
Begavet (talentfuld), *^kve-rik, Zevne-I.
(H. D.), Nlnnele^, vel-sevnet (Dr. Ros.,
H. D.). Sy. valåfnad. (Mk. gåve-laus,
talent!^). Mk. og prydet (med), ut
sæt’, e (med), utrejcl (med). Jfr. også
kost (i sp»k) : ha god hårkost, god
skin’kost, o: ha’ vakkert Håar, sin Hud.
B. (om Person), med (store) gaver, med
ævner, ånd-rik, åndful’. Jfr. Talentfuld.
23egaa (t. begehen), gere, g. sig skyldig i
Øfr. Bedrive). B. sig, stå sig, klare sig,
*berge seg, halde ut; komme sig, stå
det ut, s. det over. B. Selvmord, gdre
av med sig.
S3egegne, *fare med, omgås med. Se Be
handle.
Begegnelse, medfærd(-»farte), adfærd (mot),
omgang (med).
Begeistre (t. begeistern), ovlive, l«Ne (også
H. D.); ilde, op-ilde, elde op (Lm.),
kvejke op (Lm.) ; varme, opvarme, glede?
ånds-lefte (VV. Birked., H. D.) , h©jne.
Sscgetftrc§, livne op(i’), bli varm m. m. Se
Begeistre; jfr. og Bruse op. Begeistret,
varm, glødende, brænnende, luende, het,
gl«d’ (Lm., av gl»de, o: seere gloende),
op-gl»d’ (Lm.); jfr. varm-blodig, ild-ful’,
varmhjærtet. B. of, -drukken (f. e.
glæde-), ildful’. D. * in-tærfdt, in-blåst?
B. Vlere f«r, brZenne for, lue for.
Begeistring, ild, ild-hu(g), left(n)ing, l©f
telse (H. D.), ånds-1. (H. D.), tro(ens
varme), in-givelse, (h»jeré) invielse, (h»j)
flugt, varme, liv, hug-varme, m. (Lm.) ;
varmt hjærte, hjærte-varme, opgløding
(Kr. Janson). Også nidkærhet? rørelse.
Jfr. Entusiasme, Opbrusning, Flamme,
Salvelse. Uden Begeiftr., vin^e-lss (om
l. e. ungdom).
Begge, tvi-: tvi-nalde (holde med begge
Hcrnder); tvihændes (med begge H.); tvi
hænding, se Redflab, Haand.
SBegioe sig (t. ftd^ begeben), I. hænde, til
drage sig (det hændte, tildrog sig, gik
så til); 2. gå, fare, drage, "°komme (på
vse’B(en) til-, i hus, til ro, o: til Hvile),
*ha(ve) seg (h. seg hejm), *gi seg (i
kloster, fra verden), søkje (-te) : s. lag,
skule, hamn, hus. B. sig til Hvile, kure
sig. Asbj.
SBegittenljeb, hændelse, n., hænde, n., til
dragelse, tilgang, m., hændskap, m.
( lidet brugel."). Ufoedvanlig B. (som
rygtes vidt og bredt), til-spurna(d) (u’),
m. ; jfr. fråsægn(e), f. «Detta verd ej
fråsægn*.
Negjoe»(Kjpbm.),s»knin^, efter-spørsel. J.L.
begjære (t. begetøren), «ønske», længes
efter, *nike, gire (-te), kri (-dde) etter,
på (sy. *kria), stunde efter, *fyse, *huge,
*lange, lyste, trudde), *tråtte(ar), stræve
efter ; påstå, krZeve, gøre krav på, kr»v)«
(-kravde), spørre efter, søke; l?e(de) om,
ytre ønske om ( an begjcrrede en Tavles,
søke om. *bejdast (gl. n. bejdast), kvæde
(e -kvad) etter el. på. «Han fek alt,
som han kvad på«. B. sig fri, *be seg
unda. Begjoert, beden.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
