Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - B - Bekvemhed ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Bekvemhed — Belove.
60
grtfie til, *tilrenneleg, *trivande. B. at
komme til (tilgjcengelig), *kjemeleg,
*kjem; (passende at bruge el. have i
Haanden), hand-heveleg, hånd-kvæm (H.
D.). Bekvem til at tære, lærsam, *næm,
oplagd(u) til at lære. Opvakt er efter t.
aufgeweckt. Meget b., snåp. Be»
kvemt (Adv.), haglege, o : med Magelig
hed. B. beliggende (om Sted), lejlig
(H. D.), *leleg, i (lidleg); sv. laglig.
Falde bekvemt, narve(o) til. »Det harver
til«.
Vekvemhed (Lethed), KvZemle^K, m., nem
het; (Skikkethed, f. E. et Sprogs), før
leik (Lm. ; gl. n. færlejkr), leleghejt
(lidi.-). For B.s Skyld, for nemhets
skyld.
Bekvemmelig, lunneleg.
9Beføemmeligi)eb, makelighet, nemnet, (Jfr.
Bekvem); (Fordel, Agrement), lunnende,
n., lynne, n. ; (Husleilighed), *nuB-vNr,
n., *hus, *husrum, bosted, bustad, m. ;
hærberg(e), hærbyrge, n. ; tilhald (?).
Bekvemmeligheder (Herligheder ved en
Gaard), lunnar, m. ; lunnende, n. Mk.
lunneleg gar(d). Med tilhørende 33.,
med lo’t(u) og lunnende (lunnar). Man
get paa visse 8., lunnelejse, f. Mangel
paa Husbetvem. et. -Leiligh., husl&jse, f.
Vetymre, *urae, skrNinine. Bcerd at be
kymre sig for, sytande. Jfr. Mngste.
Bekymret, salhalta(6), vannu^a’ (o: mis
modig), *nuA-sar, *s^tan6e, *su’tsam,
*sut-ful’, *syten, hug-il’, il’ -huga’, hug
sjuk, kvi(d)e-ful’, kvidesam, kviden. 25.
Pers., *sytar. Jfr. sutlaus, o : übekymret.
Vcere b., anke på, syte, også: gl og
vZerice.
Bekymring, *hugsot’, *ihug, værk, m., hug
værk, m., bringe-værk, m. ; hjærte-værk,
su’t, f. (B.B.), omsut, ku’r(»gjerdeg ingjen
ku’r fere det»), ank, otte, m., irbug, m.,
kvi(d)e, f., sorg, f. Sag, som vcekter
25., sut-mål, n. En stor B. forfoaubt,
jfr. der fal’ ejn stei« ifrå n^art2t. Plages
af 8., værkje (-(k)te. Ytre 8., syte (-te),
*sutre, ar. Jfr. Klage, Klynke.
33elabt med ©tygbom, ©jælb, tynget, tryk
(ke)t, (over)-læsset.
Belagt med, *ful’ av, *fængd med; (til
dcetlet vcere), v. Vver(v)-la^d, lagd (med
is), liggje (vatnet li^ med is), lagd. Tlet
b., ut-skara(d). Bel. rundt omkring,
*kring-lagd.
Belaste (Konto el. Pers. for et BelFb), på
skrive («debitere"), fere til utgift, mots.
tilskrive, godt-skrive (kreditere).
Nelave sig til, råde seg til, halde sig rede,
færdig (rejde seg til), være tænkt på,
bu seg. Belavet, laga(d), *bud’, *buen:
eg hadde de’ ikkje så(o’) lagat.
Bele, le at, 1. over, 1. ut, ut-le, *læ(je) åt,
*læut. Neleet, åt-læd’, ut-læd, *forhæd’.
Beleen, åt-legje, n.
Beleilig, skikket (vel), heldig, *la^om,
K»vele^, *lagleg, *gjægn(e), næm, måte
leg, *gild, *fallen. «Han er ikkje fallen
(skikket) til det«. »De’ er ikkje fallet
føre(y) megc. Jfr. Bekvem. B. for
Samfl?rdfel, *folksam, folkot, folke
kj«n(t). 25. (f. (g. om Stilling, Belig
genhet»), lele^ (li6le^; gl. n. lisle^r, o:
gunfttg),*lagleg. Jfr. sv. laglig. B. Tid,
tid, f. »De’r god tid ændå«, o: bet
haster ikke. Falde b., *falle til, måte
til. »Det måtar ikkje så fere meg. 25e
leilig for Synet el. Udsigten (om Sted),
sjåsam.
Beleiligen (Adv.), *lagom.
Beleire (t. belagern), KlinF-BZette, inne
stænge, stænge, omlejre (F. H.), *kring
sætje. Krings. er også gl. og nyere dansk.
•Talerstolen blev omlejret af Præster».
Beleiret, Icrin^at, inne-3tsen^t.
Beleiring, om-lV^lin^ (l^m.), klin^’s2etniuL^
Birked., H. D.
Belemre (t. belemmern), bry, fylle op,.
stænge; overlæsse, overfylle.
Bel-esprit, jfr. vittigt hode (»skencånd),
*åndrikt mænneske ; ånd-riking ? I * have&
riking, d: Rigmand.
Leietare, mit- el. hoved-højde?
Beleven (t. belebt), om^Zen^eliL, med op
dragelse, med god omgangstone, med
folke-skik; *folke-van, dannet, *nevisk
(gl. n. hæverskr, d: beleven; jfr. Gentlkl
man). Jfr. Artig.
Belevenhed, folkerik (Lm.), høviskhet,.
sømmelighet. Levemåte er i* = s»de^
næring. Jfr. Artighed.
Beligge, ligge hos, med.
Beliggende, liggjande (om sted), tillig^
g(j)ande (Lm.). 25. h^lt, ovarle^ (over
leg), grtt b., *let-bær’(e). B. i Nord,
j2ft osv., *nord-, *aust-, vest-vend. Vcere
b., *liggje, *liggje til. N. uheldig (for
Fcerdsel), mejn-lændt.
Beliggenhed, læ’g(e), n., læge (e), f. (sy.
lage, gl. n. lægi, skipalægi), lægd, f.
H. D. taler for leje og påviser, at det
er brugt så av adskill. danske. Også
Dyrlund: leje, o: B. ( Ved Sverig").
Bcere beliggende heter allerede ligge:
Byen ligger vakkert.
Belletrist, dyrker av de talende el. talens,
kunster, skaldskaps-dyrker?, -kænner?
Belletriftit, dyrkelse av de »skenne« viten
skaper, skaldskaps-dyrkelse ?
23ettetrifttfl, de »sk»nne« (fagre?) vitenskaper
vedkommende, skaldskaps-dyrkende ?
Belove, love, ar. Belovet (Hjcelp), tilsagt,,
lovet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
