Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - B - Belte ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Belte — Bemærke, 61
Belte (at binde op Slæberne meb), stytte
band, n. (jfr. Opkilte.). Bredt 8., liv
gjord, f. Smalt 23., liv-rejm, f. (lord
belte), jord-bålk(o), m. Jfr. Zone.
Beltested, *bælte-stad(e), mjåryg, m. Oven
for 83., *ovan-bæltes. Mk. *bælte-sne,
-spænning, ’2»l^e(v).
JBelttre (t. belauern), lure på, *lure etter.
B. Ens Ord, mærke ord, gisle(ar) etter,
gjæte (-te) på (ens ord).
Belurer, om-sæte, f. (u). Jfr. Speider,
Spion.
Belyse, lyse over, lyse (-te), *1. op (i
værelse). »ve) have lyst op stava (o’)*.
Belysning, lys-(n)ing, opi., f., lys. I falsk
8., i falskt lys. Kunstig 8., eld-ljos,
n. (Lys at se meb), sjoIn,1n, f., sjåna’, m.,
syn, f.; (naturlig el. kunstig), syn, f.:
»d’er god syn idag« (jfr. *mejnsyn) ;
(Dpftavelfe), om-lysing, f. Saarltg B.
i et Hus (el. Lys, som brænbet baarlig),
*nå-ljos. Jfr. Varsel. 8., uheldig, mejn
ljos, n., m.-lyse, n. I fmttf 8., i
fagert lys.
Belysningsstof, lyse, n., lys-æmne.
Sscll)»e, lyve (lyge, ljuge) på.
Seljetlttf), over-djævel (eg. fluegud, -herre).
93elæg (af et ©tygebug), in-, optagelse; de
syke, syke-tal; (til Dokument), vedlag;
stadfestelse, redegerelse. Jfr. Nilllg.
S3clægge, forsyne, vedlægge (meb Bevis
fteber, Dansk Dagbl.) ; dække med, lægge
på (bly, kobber) ; *læggjé (med sten),
skjule, over-6ra^e; paiZe^e (tol’), tynge
(med skat) ; omringe, stænge inne (fæst
nillss, vej): (med Arrest), fængsle, sætte
fast, *sætje; (meb ©traf), *refse, på
lægge refselse; (med rette Navn), nævne
med r. n. ; (b. sine Drb), vælje osv. V.
rundt, kringlægge (efter kringlagd ?). B.
ett Seng (i Sygehus), ta(ge) seng i bruk,
optage. B. med Fjoele (banne Gulv el.
Vund), flake(ar). B. meb Jern, *jarne
(*jenne). B. «cd Guld, gylle (-te).
83. med Sten, stejne(ar), sten-lægge(Molb.),
stejn-sætje. Mk. stenlagt; sten-bunden
( til Hindring af Plantevcerten"). H.
D. Belcegges meb Is, *krave, *kaste
sig (?). *flake.
Bellrggelse, forsyning, dækning osv. Jfr.
Selagge.
Belcere (t. belehren), undervise, *lære, op
lære. SBelccrenbe, undervisende, lærerik,
*lærande.
SSelærelfe, læring, l.
S3clcc»fc, lægge på, læsse på, overlæsse.
Belllsset (overlastet). *forkava’. Ilke be
llesset, tomhændt, tomrejpes, lausrejpes
(også som adj.); les og ledig, ejnkom:
han kjejrde ejnkom sle’en.
Beloeft, boklærd. Vlrre b., have læst
meget. B. Mand, *boklærd, m. (egtl.
læsekyndig), man med læsning, med
megen 1., *bok-vis, bokfaren? (i likhet
med vid-faren, befaren, erfaren).
S3elcefttyeb, 4æfenheb: med ftor 8., med
megen læsning, bokvishet el. -dom? (efter
* bokvis).
Belsb (©unt ; t. 33etauf), »sum«, ta’l, n., sam
ta’l (Lm., o: det sammen-talte el. -lagte),
utlæg, uttZellin^, fængd, f. Også hegd,
f., o: Hpide (nejle n»^di, o: det bele
BelM; pålydende ( Vetale Vexlens $elc
Paalyd.").
Belfibe sig til, lepe op til (jfr. *laupe op,
o : svulme), Ut-A«re, kome op. »Det
Ic^Zem op i ejt hundra(d)c. Prisen kom
op i e)n dalar».
SBeløtet, på-lågen(o’), lågen (o’, av lyge,
ljuge), lejet på.
SBeløtUie (t. beloßnen), Imne, gengælde,
ve6erlZeF^e, give gengæld, vederlag, atter
gjæld, f., gengæld; pris.
Sclønntttg, len, veder-lag, n.
S3emale (t. bemabjen), male på, over-male.
Bemllnde (©fib; t. bemannen), manne(ar),
forsyne med manskap, m. folk, skjepe
(ski-: »s. ejn fiskarbåt»). Bemandet (for
synet med 3Ranbj?ab), manna(d), (f. e.
fartej), skjepa(d) (ski-): »han er alt s.«,
o: bar alt faact fuld Befcetning. Dv.
skjeping (ski-). Lidet bemanbet, *få
mænt, *van-mænt. Bemllndet 83aab,
red’ (av ro); manna’.
SSemottbtng, forsyning med manskap, m.
folk ; manskap (især på skip) ; skjeping
(ski-) (?)
23entelbte, omtalte, nævnte, fer-nævnte, nys-
n., oven-n.
Bemeftre sig, ta(ge), få i sin magt, få i sin
våld, få ta’k i ; underlægge sig.
Bemidlet, med midler, m. formue, for
muende. Jfr. *bufast, velstående.
Bemost, mås^o^grod’, *måse-bunden.
Bemyndige, gi(ve) myndighet, ful’magt,
lov (t£\.
Bemyndigelse, rådighet (til)? Übetinget
83., frie hænder. *lause hænder.
aSemcegtige sig (t. fictj bema^tigen), til
egne sig, lægge under sig, vinne, drage
under s., under-lægge 8., tåge (d : erobre),
inta(ge), få ta’k i; *få i (uti); tilvålde
sig, til-vælde sig; H. D. Sv. tilvalla
sig, o: »utan ratt tilegna sig*. Mk. og
tilhjæmle og tilhævde sig (ved retten).
Bemoenge sig (t. sich bemengen), blande sig
i, inlate sig på, gi sig av med, ha’ med,
rere ved. Mk. *fåst med.
83emcrrfe (t. bemerken), mærke;. minne om;
bli var, iagt-tage, ha(ve) eje for, få eje
på, gå (-dde), gå å’t, til, lægge mærke
til, mærke sig, ænse, *anse, *give ans;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
