Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - B - Beskatte ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
66 Beskatte — Beskrivelse.
en Ottbett N., det fek’ ej ånnor(o) gær(d),
annat lag. Af ondskllbsfuld 8., il’håtta’
(-tet). Jfr. Ondstabsfuld. Haarets 25.
(paa Dyr), *hårlaget. Landets 8., lands
laget (alt 1797). Sindets 93., huglynde,
n., brå, n., to, f., kynd, f.; (synlig), bragd
(alt 1797), -dom (f. e. alderdom). Veiens
95., fere, n. ScttCtg 8., æt’, f.: nor
æt, sør-set (Vindens 3tetning). Jfr. Art.
Beståtte, skatlægge, skatte-lægge (Lm.),
lægge i skat ; ligne, iligne (han er ilignet
100 spd.). Også skatsætte. Fr. H.
SJeffeb (t. Befd)etb), svar, n., greje (på
tingen), f., grejn, f. (gl. n. grein, Seffeb),
*visdom («dan tek ikkje stor v.«; jfr.
Oplysning, Underretn.), børe, f. (»han
fek den børa« : jfr. Forklaring), tydning,
f. (jfr. Unberretn.), rede (H. D.), ord
sending (H. D.); skudsmål (jfr. Pas);
visend, f., visende, n. (gl. n. visindi, o :
Kundstab): »han fell ikkje stort v.«
(Underretn.). »Eg va’ (vart) ikkje vi’s
På«, o: fik ikke ret B. Jfr. Vis. Jeg
ved end»» itke 8., »eg er ændå like vis*.
Mk. *få, *g(j)ære grejn på, ha(ve) greje
på, kenne til ; ha skøn på, forstå sig på.
Aflcegge 8., gøre rede, le6e-^re. Også
H. D. Sv. redegora. Rigtig 95., vit
skap, m.
95effeben (t. befdjeiben; se gforbringåfri,
-lss, Undselig), småtøk (o: som tåger
Itbet; mots. *stortøk), smålåten (Lm.),
*små-nøgd, *let-nøgd, mjuk (snarere
ydmyg?), fin-faran(d)es (O. Vig), høvisk
(H. D.), tækkjeleg, tåkkeleg(o), *blyg,
blygsleg; (om Ting, upersonl.), blyg,
blygsleg, småtøk : blygt krav, o : bested.
Fordring; blyg skjænk, o: bested., lllt
saa simpel Drit. Du kommer i ejt blygt
hus, o: meget simp. Hus. 95. Sporgs
ntaal, smålåten spurnad (Lm). 95. i
Ord, ord-myg (H. D.). Have b. For
dringer, vænte litet.
Besiedenhed, høviskhet, tække (H. D.).
N. er gngHngeng ffjKttttefte Dyd, «blyg
sel er barna-prydc. Jfr. : «lyde og lære
er ungdoms ære«.
93effeler, *stodhest (Molb.) ; s.-hingst (Molb.,
H. D.). Gl. n. stoåhestr.
35ef!ibt, skiden, *skjeten (ski-).
Bestille, skikke, tilskikke (R. Keyser), ordne,
sætje (til), insætte, utnævne (dommer); til
dele, tillægge ; kræve svar (beskikke en ved
tomæn); skjele (ski-), ar, o: ordne sit hus
for siste gang ; også skilje i denne for
stand; *stelle til, *lage til. Mk. »han
er både kåra’(o) og kalla’*, o: Valgt og
bestikket. «Sætje ejn man til forman, til
lærar, til vNlje». Bestikket. *BZet’, *in>
sæt’, *tilsæt’. B. af Stjcebuen, lage(t),
laga’, *lagen (n. : lagje, o : laget), *audet
(aue, auigt, gl. n. ausit, o: tilfallet.
Jfr. Dde = Skjcrbne). »Om han er liv
laget, nallot(o) godt laget«. B. Lod, lågna’
(brukes gærne for skipna’ el. skjepna’,
o: Stjcebne).
93eflittne, skinne på. SJeffinnet of Solen,
sol-åpen. Erslev, H. D.
SBefljOCfttge, syssel-sætte, gi at gøre. gi
arbejd. B. sig med, sysle med, stelle
med; syssel-sætte sig med (o: drive på),
stræve med. I * finnes sysle (at), men
ikke syssel. Bestjlrftiget, sysselsat;
*ansam, *annig. Jfr. Travl.
Nestzwftigelse, ansæmd, f., syssel, stræv,
sysselsættelse. Sv. syssla, f., sysselsattning.
Nestjlrmme, vanære, *ni(d)e (gl. n. nida);
*skjæmme, få til at skamme sig, gøre
skam på; vanhejdre(ar), vanvør(d)e (y, -
de), *svi-vørde (gl. n. svivirda). 95e=
ftjæmmenbe, *skjæmmeleg. 95ef!joemmtt,
*skjæmd, hå(d)-faren, skamful*.
SSeffjæmmelfe, van-ære, f., van-hejder, m.,
skam, f., nid, n., skæmd, f. (»der kjæm
hæmd etter 3k)ZeinH«, ber k. Straf efter
skammelig Adfcrrd); skjæmsle, f., fal’, n.,
håd (I^NI.), Bviv»rcle()s), f.
95effjcettfe (betoærte med 2)rif), skænke (ejn,
o: til, for, en), gi gaver. Nefijoentet,
*skjænkt, *drukken, *ful’, som har i
ho(ve)det. Jfr. Beruset.
95eff|a»e (^ebe) (t. befdjeren), tildele, til
skikke. Et annet ord er beffjære (-star,
fiaaret) (Kloede, Papir), skjære, tilskjære ;
skære på, spikke (ar), smede(i’), ar; (Kant ,
skante (ar), ja’re (ar), ta’ av, kring-skære.
Jfr. Beklippe. N. »g rense Hestens Ho
ver, værke (al). Sv. verka, afverka.
Dv. værkejam, D: Hovkniv. Sv. verkjem.
95eflaarett, *smed\ kring-skåren.
95eft|ærelfe, skjæring, f.
95cffjcerittg, skjæring, f. ; omskæring.
Nestzcerknivf^)3ft)l,skær-kniv,-høvl,skurhøvl?
Bestjcerme, *live, værje, værne (om), dække,
ta av for, frede om. Molb.
Nestjaermelse, =«ter, se Nestytte.
BestriVe, *skildre, skrive om, skrive, fræm
stille, tegne (dertil levnetstegner, L. K. D.),
avbille. Give en Dom bestreden, gi dom
skriftlig, i avskrift, *brevgjære dom? (Jfr.
brevgjærd, -gjæring, e, 3 : striftlig Affat
telse"). B. ett Cirkel,te^ne, avtegne. Mk.:
Før sa(gde)s : beskrive ens levnet, en hi
storie ; nu : skrive levnet, hist. Her er da
»be» avlagt. Så kunde vel og «beskrive»
et sted skille sig ved tyskheten («be»-)
og hete: skrive et sted. Dertil steds-,
levnets-skriv(n)ing el. -skrivelse?
Beflrivelig. 8e Übestridelig.
Beskrivelse, skildring osv., av-måling, f.,
av-reting (i’), Lm. ; avret(i), n. ; avtegning,
tegning (av). Se Bestride.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
