Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - B - Beskue ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Beskue — Beslutte. 67
Beskne (t. beschauen), se (vel) på, skade (o’), ar
(Fr. Bfd.) (skoa, skaa, skea og ska’; gl. n.
skoda, BV. skada). Også *gape på, *glo
på, skotte.
Nefinelfe, skue, SVN, åsyn, f., skåding (o), f.,
gies, m., glosing. jfr. Syn, SBetragtning,
SBefeelfe.
Beskner, Bkuen6e, tilskuer, skadar (o).
Skfhjbe, skyte på.
Seftyflge (t. befd&attcn), skygge på, for,
over-s., skyggje (-de), kaste skygge på;
(fordunkle, staa i Lyset for), skyggje (-de ;
gl. n. 3i17W2), merkje (y) (-te). Jfr.
Formørke.
Neftyggelse, skyggje, n. ; også — beftygget
©teb.
Seftyfbe (t. berøulbigen), skylde (B. 8.,
Fr. Bfd., Fr. H.), skulde (ar), s. føre
nåke (o), kaste skylden på, gi skylden
for (Molb. har også påskylde og påskyld
ning), give sak, sak-seke, lægge (en) til
last, påsige, lægge til (en det el. det),
sækte (sikte; gl. n. sekta; jfr. Sag).
Man skyldte Jesuiterne for deltagelse i
et oprør (Fr. H.). «Den, som skulder
alle, skulder ingen». »Det er let å
skulde på den, som inkje kan svare».
Jfr. Anklage, Paadutte. V. for Logn,
legste (Asbj.). Jfr. ljugast hos I. A.
N. for Tyveri, tyvte (Molb.), *tjuv
kænne. Beskyldt, *3knl6a(ch.
SkffJ)lbtttttg, skyld (»du får skylden»), skuld,
f. (»dej fek skuldi føre det»), *skulding
(Lm.), påsagn (d. Fædrel., Molb.), anke
(mot en), sækting, f., siktelse, skylding
(av at skylde en for noget, o: beskylde);
sak, klage(mål) (ikke i * i denne mening),
©igte og Sigtelse ikke i*. Beskyld
ninger, skarv-ord. Jfr. ©tgtelfet.
Neskylle, ovelBkvlle, skylle op mot, til, 8.
in over (marken, landet) ; skylje (-lde, y) ;
(sprudle mod), skåle (o), ar, skvale (ar),
skvælje (e, ar), drage.
Beslutte, berge (ar), *live (-de), (d : 1. daekke,
give Ly, 2. staane ; gl. n. hlffa), *værne,
omværne, (oftere) *varne (vanne, Lm.,
vane), værge, værje (-varde), skjule,
*hjælpe, tryggje (-de) ; *BV2re fere, *for
svare; (Vogte), var^d)e, ar (varte; gl. n.
varcJa, sv. vårda, t. warten); (f. Ex. mod
Utocir), ta(ke) av (det tar av for uve(j)r,
*Hve. Jfr. Garantere, Sikre, Beskjoerme.
Befiyttende, *var-: v.-bord, n., v.-gar(d),
v.-mur, v.-skin, v.-tak. Jfr. Presenning.
Beskyttet, *vard (av *værje) osv.
VestHttelse, livd, f. (gl. n. hlifd), live, n.
(o: Ly, Skjul), *forsvar, værn, f., vær
lUl>3, £» varetækt, værje, f., værje
mål, n., varstudna’(u’), m. ; skjold, værje.
«Han er fcort Skjold og aScfrge." Tåge
i B. (en Vexel, Anvisning), ve6tage ox
Bessyttelfesmiddel .(troldomsagtigt), jlr.
Amulet.
Beflyttelsestold, vZerne- el. V3°lje-to1’? B.
t«zd-Vlcend, Vsernetol-UINN. v2?dl., n.
f. 27. 1. 79.
Beskytter, værje, tals-man, velynder, for
svarer.
Befiag, 1. BPSN3 (o’), f. (pl. spænger),
sko (lleste>B., jærn-skod slæde, o : spång
-3.), skoning, f. (på slæde, kælke), *smie,
n. (smide), *Bmi6inT, f., skrå, f. (fl. skrær,
o: lernplade til Besiag). lernbesiag
OtiCf^OOCbct, jarning, f. (jenning, jær
ning). lernbesiagen, jærn-slagen? *ja(r)n
slegen. B. paa Aare (paanaglet Troe
stykke), lask(e), m. Ude» Beslag. *drag
laus. 2. fængsling? hæftelse, infersel?
(se Beflaglcegge), forbud? (lægge el. sætte
under forbud), d2n?; fredlysing?; (Heftelse),
kværleje (i ældre dansk); kvarlæge?
*kvær-sæte (e) ? Jfr. gl. n. legfesta, o :
lovligt Forbud, Beslag el. og grebltyS-
ning.
Beslagen (i sammens.), -slagen, -slægen(e) ;
*gul’-slægen, *jarn-slægen.
93eflaglcegge (i ældre dansk: fbærfcette),
*kvær’sætje (gl. n. kvirrsetja), prisdemme
(H.D.; sv. prisdoma), fredlyse? 0: v<rrne
om Eiendom ved at forbyde Uvedkom
tnenbe Adgang dertil". Også fra statens
side. Jfr. g«re infersel, lægge, sætte
under forbud ? Også fængsle (om person
og ting), sætte fast, ta(ge), hæfte (»han,
det, er tat«); lov-fæste (wcgtl. kun i det
norske Sot)ft)rog". Molb.). Jfr. gl. n.
logfesta.
Scilogftncb, sko-smed? *hov-slager, hov
smed.
Beståa (t. flagen), spængje (-de), *sko
(hest, slæde), drage(ar), smi’e(gere, smie)
til; fæste, gere fast. B. «tcb Jern,
jarne (jenne). SSeflaact, skod’.
Beslutning, råd, f. og n., *avgjærd (af
gjerd, Kr. Janson); avgerelse (Fædrel.),
råd-gjærd, f., endskap (0: endelig Af
gMelse), m., fere-sætning(y’), skjeping(i’),
B^epn26(i’), forsæt, n., tagetråd, vedtak,
vedtagelse, vedtækt (E. L^b), råd-tækt
(H. D.), av tåge (det) råd, o: bestutte,
Forelpbig 8., fere-råd(y), f. Foelles 8.,
*sam-råd, f. Fatte 8., ta’ det råd, at —.
Tåge rask 8., *smække til, *smerje til.
Bestutfo», rådog (-dig), jfr. *snar-, sejn-,
van-, tvi-, hard-r.), *snartænkt. Sv. snar
tånkt. Jfr. 3?efolut.
Beflutfomhed, tilt2’lc, n., tilræde, n.
Beslutte, *råde (2V), råde (seg) til, rådtage
(Fr. H.), *sætje, s. seg fere (»han hadde
sæt seg det fere«); tænk(j)e («lue hadde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
