Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - B - Bestemmelse ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Bestemmelse — Bestride. 69
(o: aftale, oftest fOtub) ; foreskrive; (Vil
faarene)» fastsætte, vedtage, avtale; (et
Negreb), fastsætte, greje ut ; *sætje, sætte
(ejt kår, jfr. Viltaar; en tid, ejn dag,
sted, pris); (Afgift), *sætte, lægge pa,
inføre ; *råde (dej rådde det så av), Tå’
for (noget), stelle med, få til (at blive
der), virke på, lede ; utse (til et æmbed),
vælje (sted), *råme (jfr. Beramme), ætle
(æsle) (en noget), tiltænke, skille (det
var skilt, at-), skilje (skylje, skjulde :
ho fek det, som var skilt ut å h.) ; tænke
(une hadde tsenkt det så) ; (aftale forud,
forudscette sig), skjepe (ski-): dej hadde
skjepat seg hejm-atter til hælgi. Dv.
skjepna’ (ski-), o: Bestemmelfe, Beslutn.
Bestemme noget til noget, tænkje til,
*ætle til (»eg hadde tænkt det til nåkot
(o) annat«). N. sig til (have ifinbe),
tænkje seg til, *ætle seg til ; *ta(ke) (dej
tok og gjek ; tak og vær med os, o :
kom og blitt med os); (beg&nbe), take (me
tok og gjek hejmatte). B. til en tti£
Tid, ejndage. Gl. n. ejndaga. Som
har bestemt sig, råd , Som ifle kan b.
sig, *råd-laus, *r.-vil’. Dertil rådløjse,
f., rådville, f. Jfr. Resolveret.
Bestemmelse, tilsætning, f., avgjærd, f.;
mål (f. Ex. et M,fies V.); (Formaal),
lage, m., råd, f.; (Regel), forskrift,
sætna(d), in., sætning, f., *skil-ord;
(Bestutning), skjepnad (ski-), ætling, f.,
føresætning, f., føremål, n., råd-tækt.
H. D. Jfr. Beslutning. I likhet med
vedtækt, lodtækt, avtZeKt. Forndgaaende
8., føre(y)-skjepna’, føreråd, f., skjepna’.
jfr. Stftole. <ftcerntere 23., vis’-mon, m.,
områd, f., visse, f. Fatte 8., ta’ (det)
råd.
Bestemt (t. bestimmt), *hugfast; (fore
skrevet), føre-sæt’, *sæt’, fastsæt (på sætte
timen, o : det b. Dieblil) ; (afgjort), *skild,
3kjelen(i’), vis’, *avgjord(t), avsagd; tyde
leg (uttrvk) ; fast, uomskitteiiA. B. før,
til, æslet (B. B.), ætla’(e), *tænkt til
(noget), ætlet til, æmnet til (A. Ros.),
myntet på. Jfr. Bestemme. B. vaa
noget (som Bar b. sig til noget), *råd’
(til, på?), Fnldt b. paa (med afgjort
Lyst), helhuget (*hejlhuga’), *ful’-huga.
B. til en vis Dag, *dag-sæt\ *dag-st».
B. as Stjcrbnen til at leve, laget til
liv (M. Thor.), laga’ til. Bestemt Ar
tikkel, avmærket kæn(ne)-ord. G. A. K.
Gjore b. Aftale, *gjære vis’t. (Adv.),
vist, visselig, til visse, unægtelig, utvivl
somt.
Beftemthed, 8e Bestemt.
Bestialitet, fZeiskuet (fZe-dumnet, dvrevilket),
dvriBknet.
Bestialsk, fæisk, dyrisk; som fæ, som dyr.
Lever v., lever som et dyr.
Bestige (t. befteigen), stige op på, opstige,
hævjast: «Han havdest på gangaren
raud».
Sefttgelfe, opstig(n)ing (på fjællet).
Bestiger, opstigende (den, de)? opstiger?
Bestik, 1. sæt’, grejer (kniver, el. passer,
lineal, tænger osv. i et fo’r, et foderal) ;
2. op^»r, utregning (av længde, bredde),
o: Styrmandens N.
Bestilte (t. bestecken), 1. stikke in i, gen
nem-st.; utsy. 2. (t. bestechen), *mute
(zv. muta), under-køpe, smerje, v’,
(-smurde). Jfr. mute-dete(i’), m., *mute
gåve, egtl. mat, gaver, som gives l»nlig,
bete, som får en til at bli »stum«.
«Dauden tZek ingi mute*. 2et at b.,
mute-kjær; som tæk mutor.
SBeftiffelig, mute-takande. Lm.
Bestikkelse, muting, f.; (Stikpenge), mute,
f. (pl. mutor). Lm. Gl. n. muta, Be:
stikkelse. Også klomse-bete, m. (u) =
mute-dete. Se Bestikke.
Bestille (t. bestellen), 1. gåre, iværksætte,
sysle med, stelle med, drive på (med);
sulle(ar), *gjære, *æmbætte; ha føre
seg(y), ta(ge) sig fore. Jfr. Sysle. Ha«
bestiller Intet, han IZeF inkje tvau tre
i kros’. Have at b. med, *ha med,
*ejge ved, *ejgast med, *fåst med, *fare
med, ha at gere med. Bel, slet bestilt
Med ham, (det står) vel, ille til m. ham.
2. *tinge (abonnere) la(de) gore.
Bestiller (?), tinger (*tingar)?
Bestilling, syssel, gærning, stel’, 1,., yrkje,
n., ærend, tjeneste, virksomhet, æmbed
(æmbætte, n.); (Ombud), om-båd(o), n.
(gl. n. umbod, Fuldmagt, sv. ombud).
Beftilliugsmand, tillits-man. Jfr. Syssel,
Ombud.
Beftjcele, st(j)æle fra, *stæle frå (e), *grande
(gl. n. granda, o : f!abe) ; (grovt’, *skam
stæle, *grun’-s. (nåkon, o). Bestjaalen,
stålen(o), *skam-s., *grun-s. Mk. *ham-,
*hug-, *magt-, *mærg-stålen.
Bestorme, storme på, sokje(-te), løpe storm
mot, på; fare på (en person), f. løs på,
gå på; (med NMner, Paamii,delser),
*storme på, gå på. B. med Spgrgs-
Mllal, over-vælde (H. D.), sætje på med
(dej sætte på hånom). Mk. og *ni(d)-,
*mejn-, *nau(d)-, *ejn- som »for«stær
kende tillZeA. Så fik vi m.-spørje, nau
sp. osv. Nau’-fræge(e) har vi, o : wf^3ørge
ittrigt og uottb,ørligt". Jfr. Dber^cenqe.
23eftortnelfef storm på, stormløp mot, *æl
ting. Jfr. Overhceng.
Beftraale, stråle over ; (om Solen), *gylle ;
rjode (- raud - råde’, 0).
Bestride, 1. stride mot, kæmpe mot, imøte-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
