Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - B - Beslægtet ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Beslægtet — Bestemme.
68
tænkt de så«; «eg hadde t. å være med») ;
slå på; (tomme overens om), samråde
seg om (3V. samråda sig), råtasse (Fr.
H.), vedtage. B. fig: som ikte tan
b. f., jfr. Bestemme sig. Besluttet, føre
sæt’(y), avgjort, fere-funnen(y) ; (som har
bestuttet ftg til noget), råd’; (fattet i
Hast), hast-råd1 . Fast b. (paa), ful
huga’. Han havde fast b., hadde sæt’.
Bestlkgtet, skyld (med, til; gl. n. skyldr,
sv. skyld), vardande (våland). Nler 0.,
nærskyld (gl. n. nåskyldr, sy. narskyld).
Seere b., varde, ar (med, til). De’r
skyldt B^se33et og naic2(o).
SScfløret, omsløret?
Besmitte, 3ullce(2r), s. ut. Qm.
Besmudse, sulke, skæmme, til-s«le.
Besmykke, pryde, pynte (på), skjule, «IZekke,
hellige? *gylle {o : forgylde); *slette
øver, *snilde på.
Besmylkelse, pynt, pynt(n)ing, utpynt(n)ing,
pyntekåpe (Molb.), prydelse, åkåste(o), f.,
37MN3, f. (o: Forgyldning) ; helligelse.
Besmpre, smere, y (smurde), over-8., s. på,
over; strjuke på, overstryke; *rø (rjoda,
raud-rodet). Dv. røvippe, o : greje til
at rø fla’brød med. B. med Tjoere,
tjære, t.-bræ*. B. (t. E. Hjulaxel), smørje
(y), struke (på?). Besmurt, *til-3rnur6.
Besmyring (af Lefsen, rsins (rjo^in^):
3ln»lin3? Mold. Smpr,,en").
SSefnaffe, forlede, forføre (ved snak), narre,
tåkle(o), ar, eie (-te). Dy. eling, f. Lade
fig b., ølast (-test). Jfr. Opfiamme ; Op
brusmng; Smiger.
Besne, til-sne, over-sne, sne-dække (mar
ken), snø’e ned, dække. Besneet, *snø
fast, *sne-hejl, sne-dæk(ke)t.
Sefntttc, se Bestjcrre.
Besnoere, *fange (i snare), *lure, over-liste;
vele(ar), snare(ar), Jfr. Snare. B. med
Sosismer, *krok-ta(ke). Jfr. Forlokke,
Vespoende.
Besolde (t. besolden), lenne.
Besoldning, len, lønning.
Besove (t. beschlafen), ligge hos, 1. med
gere fruktsommelig; lokke. H. D.
Bespare, *iive på, *1. av, spare (-de), *8
av, *s. op. »Det liver på grjonet (grene’)
o : det er til Besparelse for Melmaden"
æetøeibe, se Speide.
Bespise (t. speisen), Li(ve) mat, mate
mætte, holde med kost.
Bespisning (Nevcertn.), vXissjXl^ (e), k
åte, f.; kost-håld.
Bespisningsanstalt, *vær(t)shus, værtskap
køkken. Jfr. (S)am})=)k»kken. Jfr. Re
ftauration.
Bespotte, *3potte, svi- vor6e(v), *spe’e
*hæ(de), kalle, se Spotte. B. (Gud
hæde. I.rll. Jfr. Håane.
espottelig, *spotteleg, spottelig (Molb.),
ka(6e)!t-3 (I^rn.), *3pitiA, nZedele^ (gl. n.
NZesile^r, håd, Spot; dv. *k«(6)e. o:
spotte), svi-vør(d)eleg(y’), skammelig.
Bespottelse, *ka(6), n., *hæding, *håding,
svivøre(y), f., Bpi’t, n., *nid-ord, vanære.
Jfr. Haan og Spot. Bespottelser, hædings
ord (Lm.), spot-ord (Lin.), *spit-ord, *snej
ord. Gnds-8., gud-spottelse ?
Zespringe, ride (om Handyr).
Besprcenge, *sprængje (-gde), over-s., skvætte
(-e), sprøjte (-te) på, »ver.
Besprflite (t. bespritzen), *sprejte, over-
sprejte.
Zespytte, spytte på.
Zespcende (t. bespannen), 1. spenne for, fere
(v), forsyne med hest, bejte (-te). Dertil
ejn-bejte, n., tvi-b. 2. omspænne (H. D.,
Molb.), omgive, stænge inne, omringe,
klæmmein; *knåde, o (knå’e), o : knuge,
crlte, trykke, Jfr. Presse.
Zespcending, hester; (fVle-span’? o: For
sftand, efter *spZenne fere).
Bestlllle, uwZevne. til3Ntte (o: ans«ette"),
kalle.
3estalling, drev, konge-brev; embeds
b., 3: b. på et embede (foreslåt av H.
D.), (iblant) insættelse (Molb.), utnæv
neise. Molb.
Bestaltet, embeds-fæstet (H. D.) ; som har
kals- el. kongebrev.
Bestand (t.), 1. varighet; 2. (en Slovs),
*tæthet, sam-vækst? Xxcttvntå 83. i
Skoven, sam-stand. Asbj.
Bestanddel, del, Fiun-<lel, Zeinns, ssl-un-
æmne.
Bestandig, vedvarende, varig, UBt2n<i3eli3 :
stadig, ste, uruggelig ; tro, hål’(o}, o :
huld ; uthåldende, *stedog. Lm. (Adv.):
*altid, *ste(d)t (Fr. Bg.), *alstet, uavlate
lig, *ideleg, *stændigt, støt’ og stændigt.
Beståa (t. bestehen), 1. blive ved; være
til : stå ved lag (*med lag) ; gælde, halde
prøve; stå sig, halde ut, være varig.
Ikke b. med Sandhed, ikke samsvare
med s., enes med 5. 2. Beståa af, *være
av el. i, være sammensat av. *Det skal
være av gul’, være sammensat av gul’.
*Det er av tre, av bjørk. Formuen
bestaar af Jordegods ni. m., er jord.,
står i j., ligger i j., er lagt el. sat i j.
3. Beståa sig (i en Pr»we), *slæppe
fram, stå sig, klare sig, stå ut. Be°
ftaaende: det Best., det ne6arve6e, d.
tilvante, det (nu)gældende, d. (nær)
værende, d. (hittil) hævdede. Fiende af
det 8., omvæltnings-man. H. D.
83eftebt, *råden. Ilke b., *ille råden, ille
sted(t). Jfr. Forlegen.
Bestemme (t. bestimmen), avgøre, avgøre
forut, opgøre (som ens skjepne), *tale av
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
