Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - B - Bevidstløs ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
76 Bevidstløs — Bevæge.
het; også samvetende, i), medvetaade
(Lm,), medkenning (G. A> K.), med
videnhed (Asbj.), umvitande (Lm.: And
vake), vetende(i’), n. (gl. n. vitund og
vitand) : «det hæv ikkje hændt med mit
vitende»; sjel(v)-vet (Lm.), vet, n. (denne
tydning av vet ligger i uvet, o : SQebibft»
lpshed og i *vetlaus, bevidstl^s); hug,
m.? /fr. Sind, Hv; Tanke, Sands;
2. (i det enkelte Tilfcelde), sans, m.
s,,Nyere Ord"), samling, f. (Bamnin^).
Mk. sans og samling, ved ful’ sans.
Jfr. vakning, f., opvaknelse. 93., om
dømme. I folkets omd. ser nu ene
vældens inferelse anderledes ut «en for
30 år siden. H. D. 93., klar, omtanke.
lt. D. Det staar klart for min 93.,
for min sj2el, tanke, for mit indre 3vn.
Fuld N., vet: »ha sit rette vet«; jfr.
«misse vetet«, gange frå vetet«. Itben
83., vetles, vetlaus. Jfr. Fornuft. Have
fttld B. om Noget, hå (-dde), *håtte.
»Han korkje hår elder h»jrer«. Nlkre
ved fltlb 8., *være ved seg, ha sit rette
vet, være ved ful’ samling; jfr. være frå
seg, o: bære gal. Komme til 93., sanse
seg, vakne? *n2 5eF. o: komme sig ester
Forvirring. O?så *raknast, *rå(de) med
el. ved seg, *hyggje seg, *sanse seg,
*samle seg (H. D.), komme til sig selv
igen, finne sig selv igen.
Nevidftlys, vetl»s, ve’t-laus, sanse(s)lds, uten
samling, i uvet, i svime, dåna(d), *ifrå
vetet. 93. Tilstand, vetløjse(i), uvet(i), n.
93euibftløéf)eb, vetløjse, f., *uvet, *svime,
umægd. f., umægje(e), n., avmakt. Jfr.
Besvimelse.
Vevilge, tilstå, give, unne (-te), vejte (1.M.)
(gl. n. veita, tildele, skaffe), late til
(Lm.), tilvilje (Lm.), gi (til), sætte av?
gi lov til, samtykke. Bevilget (over
ladt), *til-laten. I * siges og Bkile og
skjøne (sky-), o : skønne, om at tildele
en noget vist. Jfr. Testamentere.
Bevilgning, til-wjvin^ (Lm.), til-latin^?
(av *late til, o: bevilge), tillag, n. ? (o:
Tilstud, Bidrag). Tillcegsb., efterskud.
H. D.
Bevilling (til at gjøre noget). til-latelse,
lov, n., samtykke; brev (H. D.), fri-b.,
konge-brev. 93. til, brev på. Bevilling
siges og for Bevilgning.
Nevinge, give vinger. Bevinget, vinket
(H. D.), med vinger. »Hest med vinger»,
vinge-hest, vinket h.
Vevirle, virke, gore, formå, vserke, e (ar)
(«mindre brugel."); lede til, avsted-komme,
valde (-He). Jfr. Foraarsage, Forvolde.
Bevis (t. Veweis), prov(oo), n. («livet
brugel."; gl. n. prof); redeg»rclse; rede?
vitnesbyrd, påvisni(n)ing ? påvis? av på-
vise — bevise. Også prøve ( astoegge
B. vaa Mod", pr«ve p. m.) ; jartejgn
(gl. n. jarteign, -tein, -tegn), jærtegn..
Eg fæk’(e) skire jartegner fere de’.
Skriftlig! 8., *hand, hånd, underskrift,.
*3vart på kvit, drevBkap. Ha brev på?’
Jeg har hans hånd for det, o : håndskrift.
Også grun’: take imot grunne(r). Disse
grunner takes ikke for god vare. B. for,
at Solben af Noget er betalt, tol’
sæddel (Molb.). Jfr. d»peB»:ddel, o :
Bevis for at bære bø&t. Beviser, på
visninger (den yngre Stenstrup, histor.).
Bevife (t. beweisen), (ftre B. for; afgive,
tjene tilß. for), *vise (-te og ar), *prove,
*sanne (Lm.), rede-gere for, g»re rede
for; lægge for dagen; godt-gøre, san’
føre (Lm.), påvise? (sy. uppvisa). »Vise
en sanhet ; med vitner vise* . (Oive
Prpver Vaa), vise: v. godvilje, venskap.
93. ved Bibelsted, bibel/æste. Lm. N.
3Ere, vise ære. B. Tjeneste, te (-dde).
Jfr. Bete. B. sin Ret, hjemle s. r. (H.
D.). Jfr. Modbevise. Svenskerne bruker
bevise til dels, der vi undgår det : »de-
visa sig vanlig emot någon«.
Bevisgrund (Argument), grun, m.
Bevislig, påviselig (godtgørlig ?) ; vitterlig?,
veteleg (i).
Bevisligheder, vitnesbyrd, brev, brev
skap(er), redegørelse.
Bevisfted, Bklitt-3ted; lov-zted.
Nevogte (t. bewachen), se til, passe på,
halde vakt over, *gjæte; forsvare, værje
(-varde), *var(d)e (varte), vakte (ar), agte
(ar); (tåge vare paa), varvej(t)sle (ar).
Bevogtet, til-zer, gjæt’ på, *gjæt’ op.
Nevogter, *vakar, vaktar, vaktman, væktar ;
vakt ; *gjætar, busvejn, hjuring. Jfr..
Hyrde og Kvoeg. Sliebfommcttg 8.,
om-sæte, f.
BevVgtNiNg, vakt, *3Min3; (Tilsyn), var
ejgn, f., vare-tækt, f., vakting, f., var
vejsle, f. Übett 8., *varvej(t)sle-laus.
Bevoxe, gro over, g. til, g. igen. SBcOOJCt .
*tilgrod’, overgrod’.
Bevcebne (t. bewafnen), væpne, våpne (ar
< sj."), forsyne med våpen. Bevcevnct
WtUtxaltttt, væpnet fred (H. D.), fred
i våpen?
Nevcrbning, våpning, f., væpning, f.
Bevlrge (t. bewegen), 1. *røre, flytte, føre,
*fare med; *lede(i), *1. på (fingeren)^
2. tilskynde, ægge, få til (at), påvirke;
vække. B. sig hid og did, lede (le’e, i)>
lirke. 93. paa en vis Maade, d«re(e).
»Bere feterne tidt». »B. ljåen lett«.
93. Haanden, SRnttben, *fare med handir
munnen, f. med tin^rom, m. kroppen.
Jfr. F^re. (Snu, Svinge), andare: d’er
så trangt, ejn kan ikkje a. seg. N.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
