Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - B - Bevægelig ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Bevægelig — Bibliografi. 77
<Sindet), røre, *kløkkje (av kløk’, 3:
svag), *røjve : (gjDlre blpd), røre, kløkkje,
bløtgøre, *grøte ; (overtale), bøjgje (-de).
Bevceges (i Sindet), kløkke (-Kl^k’. o),
*kløkkjast, *myklast, *rænnast(e),*kløkne.
B. sig meb Larm, baske(ar), tøsje (y, -
tuste). Jfr. Larme, Rasle. 83. sig hastig,
*strjuke, *fjuke (*flyge). 83. sig vak
lende, *skjage, *skjare, skjangle, *rage.
Sv. ragla. Sv. * raga. Jfr. Vakle.
B. sig (glide) let og frtt, lejke(ar),
spele(e’), ar. Det spelar (lejkar) i handi,
f. e. om et glat økseskaft. B. sig t
Hvage Belger, *sløre (om sjøen). Som
bevcrger sig tungt el. senfcrrdig, tung
fløjgd. Mk. *stinte. JRttttt til Ot b.
sig i, *ledrom(i) (learom). Beveka i sy.
brukes litet og bare i billedlig, ikke i
egentlig mening.
Nevlrgelig, rørlig, flyttelig, skiftende, om
skiftelig (sin), rørende (tale). Se og
Flydende. (FMom), *kløkken. B.Feft,
rørlig (H. D.) ; tids-skiftende (Dr. Ros.,
H. D.), mots. *dagstø, -fast. H. D.
83et)<xgettge Taler, *rørandet., rørsomme
taler. Fr. H., rørlige t. Fr. H. (*rør
leg = ..bevcegelig", i egentl. mening).
Støcegetigljeb, rørlighet, omskiftelighet,
ustadighet, ustøhet.
SSebægeifc, gang (sætte, hålde i g.), røre
(brukt av danske), rørelse (sv.), rørsle,
f., færd, f. (hande-f., fot-f., augne-f.),
uro, f.; indre uro(lighet); (svcrvende),
brign, f.; (Tummel), tid, f. (»han gjorde
slik tid, at—c; jfr. Spektakel); (Maade
«t bevoege noget paa), bur(d), m. (bor):
*hande-b., *åre-b., *fot-b.; (©rcb Med
Haanden), ved-bur’. B. med Hcenderne,
hand-færid), f., hande-krafs, n.; kav, n.
Arygtelig 85., stygge-rusk, n. Hastig
J{J. (Vending), *kast (med nakken, med
kroppen), Idelig 8., kravl, n., krav
ling, f. (jfr. kravle, o: «idelig rpre paa
sig"); (Slid og Slceb), bråking, f. Lar
mende 85., tusk, n. (jfr. ©tøi. Uro),
husk, n.; baråtte, f. Rystende 85., rug
ling, f. Stcerk 8., skuring, f. (jfr.
Skynding, Travlhed). Synlig B. i
Luften, saasom over en Ild, brag, n.
(således : så-brag — så-brign, -bevn(i),
-gidder ; jfr. Suftbp(ger). Übetydelig 35.,
tusl, n. (dv. tusle, rpre sig sagte el. pusle
faa fmaot). Urolig 85., opstyr (B. B);
(Tummel), *kaving. Uforduanlig 85.,
ov-læte, n. Uskikket til B. (svag). *ufør
leg. Uskikket til rask 8., tang-før (gl.
n. fmngfærr). 85. (at blive rørt), kløk
kjing, f., kløkning, f. ©jpre 23. med
Noget, *fare med (handi, munnen). Jfr. Be
Ⱦge. KommeiB. (bruse op),*levne(i), fare
op, «sast; «last. Jfr. Bruse. Komme i
hastig 83., skjærr<ar). <B(sttt sig i 8.,
rusle seg, r»re på sig. Det fletter Sin
det i N., det lejkar i hugen. ©agtttC
i sine Bevcegelfer, skarke(ar). Bcere i
WteflCtt 8., snåsse(ar). Jfr. Gang, Op
brusning. Bruse, Brushovev.
Bevceget (rørt), rørt, *undarleg, mjuk;
grepen for rørt er eg. Oeininecit. Dybt
b., klekt. Blive b»)6t b., myklast
(mjuklast), rænnast, kløkke (-klåk’, o),
•rystes* (fremmed uttale og tanke,
skake var da bedre), kløkkjast, mykne;
(smertelig), bli oprørt. Sv. * mvklas
(mskles). Jfr. Rpres. Bevcegede Tider,
tider snille av uro.
Ssettoeggrunb, tilskyndende grun, grun’, m.;
drive-fjær. Mk. øjemed, formål.
Nevcerte (t. bewirthen), forsyne (gæst) med
mat og drikke, *fagne (byde til Bords).
B. med SDrif, *skjænke (som uvirkende
ord). B. med Mad, gi mat, gjære
vel(?); mætte. Mk. *velgærd, o: Be
spisning.
85e»certer, vært, m.
aSeocerttting, værskap, m. ( maafie egtf.
Verdfiap: Bevcrrtning"), vej(t)sle, f.
(vejtle, vetle, vesle), fagning, f. 85. Med
Mad el. Drikke, vælgærd, f. 85. med
Dril, *skjænk, m.; med Mad, *åte.
Daglig 85., *kost, m., *kosthald, n.
, Rigelig 8., kost-varing, f. Overdentl.
23-, ov-fagna(d), m. Jfr. Bespisning,
Traktement og jfteftauration.
93eoccrtnittg§ftcb, værts-hus, n. Cfityber
alm. Vcrrshus").
Beoengste, se 2-@ngfte.
85eccre (t. beehren), vise ære, ære.
23i , under (når bitingen er underordnet en
annen, over- el. hovedtingen) : under-ret
(mots. over-ret el. højesteret), undertold
betjent, underlærer, -styrman, -kok;
tvær-, njZelpe-, side-: tvZel-elv, -bane;
hjælpe-skole, side-tanke (O. V.). Ofte
med : med-årsak ; med-hustru, -hjælper,
-regent, med- el. side-formål (Nihensigt).
Bi (Insekt), bie, f.; (»ilb), humle, f.
Gl. n. bj , byfluga.
23tan!o, se Blanko.
Bibane, tvær- el. side-bane.
85ibet, bibel, m. (Mk. *b.-fast, -lærd,
-sprængd, om en, som for tidt henviser
, til bibelen). Bibelen, også *guds ord.
85ibetfprog, språk, n. SSruge mange 8.,
sprike, ar.
Bibetydning, side-mærkelse (H. D.), med
mærkelse? med-mening?
Bibliofil, bok-elsker; bok-samler. Molb.
Bibliograf, bok-kyndig, (-kunnig; sv. kun
nig), bok-kænner; bok-historiker.
Bibliografi, bok-kun^kap, -kænskap, -hi
storie (H. P
. S., Meyer), bok-kyndighet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
