Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - B - Brød ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
98 Brød Bug,
B. (braktet Mrne paa Papir el. Blad),
hunds-ejre, n., bræt’(e), n. (m.).
Bred, *bre(d), c,sjcrldnere") braud; omn-b.,
flat-b. (Fpde; LevebrK»), *bred. Gam
melt, MUggent 83tøbr *mælle-b. Mk.
*brød-jarn = bakster-hælle ; b.-laus, b.
lejse, f.; b.-måle(o), m., o : Brødstykke; b.
måse(o), IN., o: islandstMos; b.-sætning
b.-dejld, f., o: Lag af vpstablet Fladbr^d;
b.-smæl’(e), m., o: Lyd af Brpdbrydning
(af Fladbrpd); b.-suvl, f.. o: Sul til
Brpd; d.-tenar, o: Medtjener, Tjener i
amme Hus; b.-tægje, f., o: FladbrFd
kurv (som Brpdstuffe); b.-æmne, o Deig
til et SSrjJb.
Bryde, skyld, f., låg-brit(o-o), n. (Lm.),
forbråt(o), n., forseelse, forbrytelse. 9JJeb=
fiyldig i 8., brøde-fælle. H. D.
JBtJJbcfrt, *mejnlaus, skyldfri.
Srjjbfttrtt (til glabbr^b), tæ(g)je, t.,
brau-t.
S3rjjb)jottbe (at stege glabbrøb paa), takke,
f., hælle, f., bakster-h.
a3rpbftttmv(e) (f,et tykt Stykke Sr^b",
Molb.), stump, m. (el. stumpe-skive ?).
Brpdfuppe (Melk og Srøb), sol’, m.,
*mjølke-s. Jfr. AllebrFd, *«l-sol’, ol
soppe, f., *skjør-s. (y), f.; (Fedt og VrM,
malje (y), f.
Brek (t. Bruch), brudet tal el. brå’t-tal?
del, deling (o : Afdeling). I * kunde det
vel hete bråt(o’), n., som mærker noget
sonderbrudt, etbrudstykke(klokke-,rokke-,
stol-bråt).
SBrøl, bælje, n., bu’r, m., bauling, f.;
*bæljing, *rauting, raut, n., *ræmjing,
bøl(y), m., skrål, n., *gauling (d : ide
beligt ©fraal og ©!rig). 8., fttogt,
drøn(y), m., tryting, f.
Brele (t. brullen), gaule (gl. n. gaula), *baule
(jfr. gl. n. baula, f., en Ko), raute (B.
B.); (flrige med en langtrukken Lyd), gryle
(-te), ryle (-te), skryle (-te), ræmje(ar).
B. stcerkt, *bælje, stor-bælje, balje; (om
Djet), bure(ar), ræmje. Breie i * tyder
skryte, o: prale. Brei, n., Skryderi.
B. sagte el. med luttet Mund (om
Kj>r), tryte (-te), 6r^e (-drunde), ikke
= raute.
Brfller, gaular, o: ©totfttaalet.
Stønb, kjælde, f., brun’, m., bæk’, ta.,
vas-nejte, n. D’æ sejnt å dette(y) bran
nen, når barnet er drukna’. Til Br<Mdeu
føte, la’ drikke, brønne(y), *vatne.
B. igjentafte, kaste atter. Jfr. fjuke
(drive), frjose atter.
SBtønbjle, se Sibeng.
Brest (Skade), næk’, m.; (Mangel, eg.
Broel), brank, n., bræst, m., vank, n.,
skavank, m., skort, m., vanting, f.
Bryste: (bet brester), *bræste, *skorte,
*vante, fattes. «Lat ikkje hugen breste*.
SStøftfttlbig, tråsuleg(o), tråsal(o) (jfr.
Nrcrkke 03 Kviste), *vanlc, *uhejl, ulagleg,
ulaga(d), (-get), *vanfærdig, *krank, *vejl,
forfallen, i ulag, i ustand, *fal’-før. Sv.
* lalfaren. »D’er mangt ve^lt, som læst
være hejlt«. Jfr. Skrpbelig.
S3føftljølben,*van-halden,*mis-h.,*van-faren?
*ille faren, *skak’-hald; ikke tjent med.
23ttb (Tilbud), båd(o), n. (bo, d», gl. n. bod);
(Hilsen), ord-sending (gl. n. oråsending).
Duelig til at boere 83., båd(o)-fer,
*ærends-fer.
Budbringer, budbærer, ærend-svejn, visar
darn, -gut, -jænte, -taus; båd-bærar
(o - e), m.
SBubbtfe, dåse.
SSubbittg, pudding, m.
Sllbget, overslag, opgør (over vordende,
pare^net riks-intægt og -utgift for næste
år), riks-reANskad, Ltat3-r., hushald(s
-regnskap)? Eg. en pung el. liten (jagt-)
pose ; fransk pochette, av poche, lomme,
Tafle", Brevtaste".
SBubgetaat, *hushåldsår?
Budgetkommitteen, intækts- og udgifts
orskåtet(o’), penge-orskåtet(Lm.J, hushålds
(d : finans- el. intækts- og utgifts)-utvalet?
Sttbotr, se Boudoir.
S3uborb, båd-ord(o’), n.
Budsiab, båd(bod), n., *b.-sending, *båd
skap. Bringe 8., både(o’). Gl. n.
bosa. Duelig til at boere B. (ifcet om
Sørn), ærends-f&r, -byrg (berg). ®aa
med B«, gange ærender. Jfr. SMStetibe.
Bue, båge(o), m. «Bender du bagen for
hardt, så brest han snart*. 8., stor
(el. Halvcirkel), svarv, IN. Gaa i en B.
el. Cirkel, svarve, ar. Som danner en
lang 8., lang-buga(d). Slydebue,
*sprætte-båge, *sktt-b.
Bueformig (lidt krum), *bju’g, bågen(o).
B. Figur, båg(o), n. B. Forheining
{f. O. paa et Laag), ryng, m. Jfr.
*ryngjad z= *kuva(d), -vot, o : konvex.
33. Haandfang, bejgel, IN., bygje, n.,
bygel, m., o: BMe, Aue. S3. Ind
soenkning paa Kant el. Ryg, Be^l, m.
(seile, f., sel, f., sæld, f.). B. Xvtel
(Snirkel), sving, m.
Buefav, båge(o)-sag, f.
23neffttb, båge-skåt (o-o), Q.
S3uefttøg, ta’k, n., båge-tak, bage-drag.
S3uffet, skænkebord (H. P
. S.), skænk
(H. D.), gæste-bord? Skjænk, in., er et
©fjæn!ebotb, et <stab meb et fremftaaenbe
Stat".
Bug, du’le, in., dZelx, in., vam(d) (0), f.,
Icre’l, IN. (cc). Hans B. er hans Gud,
«nan nZeve alt 3it vet(i’) i vanidi».
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
