Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - D - Dandin ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Dandin — Datum. 111
brukes i * også særskilt — bestassen",
oplagt, ffilfet; ilde, slet; lysten paa.
»Han var int så dan, at —«. »Dæ’ va
så usselt åså dant«. I finnes og
iblant : *såden el. sådæn (0 : sådan) og
*kor dens el. kor dæns (0: hvordan).
Likeså utsagns-ordet *dana, 0: danne,
forme; *daning, o: Dannelse. Altså er
vel «danne" og «Dannelse" dog ikke 82
unorsk, som nogle har ment. Jfr. ældre
d.: danlig, 0: stikket, bekvem, og Dan
lighed (Falster, Holberg). Jfr. t. (ge-)than,
o: gjort.
Dandin, ty’l, m., *w’l, wl’, m., tulling,
m., to(r)sk, m., dot, m.
Dands, dandfe, se Dans, danse. Se og
Langsom.
Dandy, mode-nar, *sprættar, *spræt’ (sy.
spratt’), brsetting, m., friskfyr, spring-fyr,
sprade, fif-herre.
Danefoe (o: dsd maQ3 fZe), jordfunnet gul’
og sølv ; arveløst gods. Jfr. gl. n. dånarfé.
Dangle, *dangle, *dingle, *dille (o : hcenge
og slcrnge), lave, Bisen^e (-slang, o),
slætte, e (-slat). Sy. dangla, dingla.
Danifere, danske? (»fordanske« er tysk),
gøre dansk (hos H. P. S.).
Danisme, d2NBkliet (en). Jfr. tvskliet (o:
Germanisme), franskhet (0: Gllllicisme),
latinskhet (Latinisme) osv.
Danne, *skape, *skape til, *lage, danne
(se S)an), *gjære til; (færligt til f^(mme=
lig OpfMsel, opdrage), *sede (gl. n. si6a) ;
hævde ? (i * om at dyrke, forbedre Jorden").
Jfr. Forme. Dannes (udvikles), take seg
fram, *gjærast: »det gode gjærest, medan
det vonde gjæng». Danne sig (faa mere
Forstand), vekka3t (o: vetkast), vetrast.
P
. sig ved Efterligning, take etter.
Dannet, skapt (3kapad), la^a(d); (Men
nefle), menta’ (eg. bearbeidet, beredt), I>IN.;
hævda(d). Jfr. hævleg, 2 : wftttltf, dygtig,
duelig, voerdfuld", og hævdeleg, 0: i
Velmagt, i god Stand". (Æævd er da
et kort, næmt ord og tarv bare over
føres på det åndelige, så har vi et ægte
ord for Kultur el. Dannelse"). (Oplcert
i gode Steder, gl. n. si6asr, jfr. "°3edoF),
seda’, vcel-leert. Beldannet, *godt skapt
el. lagad. Dannede Folk, *stor-folk.
D. Herre, Dame (fine Sttottbfolf og
Kvilldf.), *stor-kar, stor-kjælla, f. D.
Sprog, ""tint mål, *fin-mål, by-mål.
Blive d., "°Kl»kj23t, 2: bli *klokare.
Dannelse (Tildannelse), *skaping; (Opdra
gelse), *seding, *opseding; hævd? (h. i *
er lordens Dyrkelse og Forbedring");
daning, f. (godt ord at bruke især i
BammensZetn. llNintor Dannelse). Sy.
daning, 2 : bildande, skapande ; bildning.
Ellers odling. Danning finnes og hos
Hlold., med Sam- og Lier^d., 2: For
mation.
Dannelsesanstalt, IZerdoms’skole (Fr. H.,
H. D.), lære-værk. ®t)tnbe(tg D., kvinne
højskole. H. D. Jfr. bonde-, folke
højskole.
Dannelsestrin, fræmde-steg (e-i). Lm.
2)annetttanb, hæderlig, brav, *dande man»
*danne-man. Således også *danne-kvinne,
°>°d.-m»j, *-3vejn. Også i sy. danneman,
o: a^t2d ock liederBvard donde. Finnes
alt i gl. sy.: dande man, donde man,
dugande man. Jfr. gl. n. dåndi maår.
Dåndi — dugande, o: dugende, dygtig.
£flUttiå, *dande, brav, hæderlig, skikkelig,
pyntelig. Gl. n. dåndi. Se u. Danne
mand. Molbechs ordbok minner dog og
om det plattyske banne, dannig, o . stoerk,
bygtig, formanende.
Dans, dans, m., *lejk, svejv, m. Mk.
sving, sving-om.
Danse, *danse, svejve seg, svive seg.
Dansemelodi, slåt’ (B. B.), dansar-slåt’, m.
Danseur =Cttfe, dansar, danserinne (i * dan
sar om bægge køn).
Danske (snakke fornemt), *knote, *danske.
Dansker (en, fom nogle nu skriver, i Lig
hed med en Svenske), *danske (ejn).
Dertil *danska.
Dansksindst, d.-huga(d). I.IN.
Dapifer (eg. frembærer av maten), over
køkemester.
Dast (Noeveslag), dask, m., slag, n., smer
(y), n. (smurning, f.), slark, m., ladder
dus, m., sars, m., fik, m. Jfr. Smcek.
Safte til (En), *slå til, slætte(e) til, slarke
til, loke til (av *loke, N«Ve), ""like til,
*læggje til, *drive til, *sarse til; (bole,
lefle), *liggje i dask (daskri) med ; ænge
og d.), *dingle, slængje, *dalke. Jfr.
Dingle.
©afømetet, tæthets-måler (luftens). Meyer.
Data, kæns-gærninger ; oppaver, opgivender
(o -. noget givet ; noget opgivet, meddelt).
Data et accepta, intækt og utgift.
Datere, dagfæste (skrive månedsdag, mest
også år og sted under noget skrevet, f. e.
et brev), dagskrive (Dagbl., n.); dag
teckna (Got. H. och Sj. Tidn.), dagtegne.
H. D. Datere fra det el. det Aar, år
sætte. Prof. Stephens. Dette daterer fig
fra, d. skriver sig fra (den el. den tid).
Datter, (før f. E. hos Holb.) dotter. vv.
datre (o til 0); i * dotter, dåtter(o), fl.
døttre. Gl. n. déttir, fl. dcetr. I sammens»
med egennavn tildels forkortet : Nilste,
o: Nilsdåtter.
DatUM, 1. det givne; kæns-gærning. Fl.
data. 2. (også Dato), måneds-dag, års
dag, dag, *dagetal (brukt av adskillige
danske), dagtal, n. Fra Dato (ada(o)t
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
