Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - D - Davidici ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Davidici — Daarlig.
112
fra idag. Til Dato, til idag, til denne
dag. Brev ttbett Datum, uten dag (ar,
sted). D. Aar 1870, den —, skrevet
år osv. v. in blanco, dag 2pen, ikke
utfylt (d : med åpent ruin i brevet [skrif
tet] for M2nedsd23). D. Ut BUPI>2 el.
die, anno et ioco ut «u^r-a, skrevet dag,
år og sted som ovenfor (i samme skrift
nemlig) sagt el. opgivet. Jfr. actum ut
supra, o: foregåt som ovenfor (sagt er).
D. Ut retro, dagen som på baksiden (av
papiret), gctftet til et vift $> *dag
st», dag-fast. H. D. Som ikke ved
Dagens P
. el. Ugens Dag, *dag-vil,
*d»ger-vil, da^-vild. H. D. Gl. n. dag
villr. Dato-Vexel, moof. SigtVexel
(hvis Forfaldstid regnes fra Forevis
ningen, Sigt), altså: 6238-veksel?
Davidici, davids-degne (lærlingerne i de
«vre klasser i de gamle latinskoler).
Davre, dagvær(d), m. Jfr. *morgon-vser’,
*nat-vær,*æftasvær’(»aftansverd»),*kvæld
vær. Mk. d2LVNr’.del, -kvild, f., >^kt,
f., d2gv2er-lN2i.
Davretid, *dagvær-mål, M2t’tid. Holde
Davremaal, *dagvære (»dagv*rda«, do-
gure, dugure).
Daab, dåp, m., daup, m. ; skirsl, f., ski
ring, f., skirn, f. (kun i »skima(r)man
og BkilN2(r)Fut», 2: kristen man el. yng
ling), *kristning. Barn til Daaben,
*skirslar-barn. Mk. *kristne barn, kristne-
klX6er. 2: Kirkedragt, Daabsklceder.
Daad (t. That, holl. 6226), dåd, f., gær
ning (ikke «handling*, som neml. også
er tysk), værk, stor-værk, n., ov-værk, n.,
r»j3n, f., lN2NB’VVerk, o: Bedrift. Jfr.
Übaab, u^Zernin^. Daad" finnes s^Xl’
-den el. slet ikke i ældre skrifter. Så
ledes ikke i bibelen av 1550, der »gær
ninF innehar sit hele område. I gl. n.
finnes dåd, men i annen mening sen hos
«s (6v^ti^net, vilje, Nvne). I dansk
norsken har Daad" heller aldrig ret biet
hjemme. Det har således ingen avled
nin^er 2v5»6, f. e. 6226UT, daadig, <i22<l’
li^ne6 (mens t7sken har Thllter, thatig,
Thlltlichkeit), og bare nogle enkelte 52ln
mensætninger, som :
Daadfttld, virksom (man), virkende, stræv
som, rik, inhålds-rik (liv); *dådog er
«dygtig. Virksom".
35aabtjJ§, uvirksom (man), INN2ia3’lS3, tom,
fattig (liv).
Saabrig, se Daadfuld.
Daadskraft, virke-kraft (l det store). Molb.
2)aab£lit), virksomt, strævsomt liv ; KZempe»
liv.
Dlladsmand, (en) Kl2lten3 M2N,
Kl2ftinan (i livets Btricl, stri<l3M2n, mere
een vecl 3krikt el. tale. Hlold.).
denne Daane, *d2N«. Bv. dåna. Av gl. n. da,
ig (år, o : avmagt, dvale. Se ellers besvime".
krevet Daare (t. Thor; jfr/Soåfe, Taabe, 9iar),
, ikke dåre, ,m., uveting(i’), m., uvet(i), n.,
[skrif- galning, m. Norsk og unordisk talebruk
Pa el. synes blandet sammen. I gl. n. finnes
t dag, 6^ri, Nar, som er andre til Sftot el.
skrift (Fritzner), av då, 2: dånsel, av
um ut magt. Derfra ordets form: dåre, ikke
Ut er). (efter tysken) dår el. dor. Andre gl. n.
en (av ord er dåra, 1. have En til Nar el.
*dag- Morstab, 2. bedrage, svige, 3. forftre til
e ved Utugt". Likeså dåraskapr (darskapr),
ag-vil, Ad’fcerd, som tan ventes af el. passer for
>. dag- en Nar", 2. Svig, Falsthed, Fjas. Vi-
Vexel dere dåruskapr, 2 : Galsiab, Spot, Fjas.
»cek>iS= Hos Molb. tydes Daare" som den, som
af Uforstandighed til at naa et j2iemed
ide vcrlger gale, upassende Midler. En
:). Daare mangler Klogfiab", en Nar ogsaa
i-vær’, sund Forstand". Daarens Adfcrrd er
llvZel6- modsat Visdom, «Narrens Adf. modsat
-øjkt, Alvor" (o: er latterlig). I Daarekifte"
er dåre det samme som (en) vanvittig.
Holde Jfr. sv. dårehus. Den samme tanke gen
er, do- finnes i *dårleg, d. e. gal, sins-svak, et
ord, som ellers også her, likesom i dansk
., ski- norsk, tyder tåpelig, enfoldig. Dåre (at)
(r)man er i * som i dansk-norsk at Vedaare",
vil-lede, forføre, narre. I nogle sammen
satte ord må Daare- efter Molb. tyde
Nar- (den latterlige, som er til morskap).
Således utlægger han Støareftnl som
naragtigt Spil", Daarestreg som Narres
treg". I andre, som Daarevcrrk", som
nve en taabelig Gjerning". I Daare
mund, o : en Daares Tale", Daarefcerd,
o: en Daares Foerd", er det ikke egent
lig naragtighet, men uvisdom (s. u. d.),
som skal ligge i ordet. I sv. er dåre
den uforstandige, ikke den latterlige,
morsomme; likeså med dårskap.
Daareanftalt, ss2le-nu3,3in’BvKe-nu3(l>’le6lel.,
H. v.), *dåre-kiste, *dåre-hus.
Saarlig. Her synes to ord at være blan
det igen. I gl. n. håves dårlegr, 1. slet,
ringe, ussel", 2. slet, slem, skadelig".
Molb. tyder daarlig" 1. med taabelig,
men siger likevel: Daarligt er det,
som ei kan beståa med Klogsiab; taabe
ligt det, som ikke engang lan rimes med
Vid". Altså er daarlig" og taabelig"
ikke det samme. Grejere opgiver han
ordets to andre tydninger: 2. ringe
(daarligt Klcede, Mad), 3. svag, strMe
lig, syg (hun blev baarlig i Nat). D. =
vanvittig nævnes ikke. D., *ugjæv,
ulikleg, ugjæveleg, jfr. Ringe; (flet, ringe,
strpbelig), *eleg (dv. elegskap, jfr. sy.
elak), *låk (M. Thor.; H. Ibs.: »Mor
hans er saa laak«), låkleg, låkvoren,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
