Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - D - Daarskab ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Daarskab — Debut. 113
stakkars, *rata (rate), *raten, ratleg,
*skarv(e) (e^ s. li^rre, e)n s. gamp, kniv),
dåleg, dårleg, skrapal (skrapen), få-hæv,
få-dugeleg, ring (»r. r= klen, låk med
helsa«, ,e^t ringt år«), *tafsen, taksot, galen
(»ejt galet tilstand», »ej gale vis«, o : en
Uffik), ille-råden, klen, klein (»det er
klent a’ illevoret»), skral (skrælen, holl.
3cnraal), *dan (»dæ’ va så U3elt og så
dånt); (sygelig), ringvoren, jfr. Skranten;
(uduelig), *u-hæv ; (svag, kraftløs), *sklN
len; (ussel, elendig), illevoren; små (jfr.
knap), hærveleg (gl. n. herfilegr, skam
melig, styg); (ussel), ringvoren, låk,
tafsot, *uhæv, uman(s)leg (jfr. Ilman
dig); (til at skamme fig over), *blyg
(dl^uZ), blygsam; (slet, som ikke ser vel
ud), *ulik; (stet), *tjonen, *tjont, *u
{-übragd, o: daarlig Skil, u-år, u-ånd,
3: d. Aand); (ikke rigtig tjenlig), *UNXV
(ullXveleF); (taabellg), uvetiss(i), *dårleg,
"°ssalen. Jfr. Svag, SkrMlig, Besvcerlig,
Übekvem; Slet, Ond. Også: fille-,
bråt(o), fante-: fille-bok, -trøje (trøje-fille),
-gamp; kjærring-bråt, kal’-b.; fante-stel,
-hål(o), -vis. D. til at arbeide, tufsen.
Ikke faa ganfle d., tålleg(o). Han er
itle d., han er ikke væk’. D. forsynet,
*vanråd’. vv. vanra’d (s.), o: Armod,
ringe Forraad. D. Arbeide, hærk, n.
D. Gjerning, dåre-værk, n. D. Heft,
*skåt(o)-gamp, -mær. D. Kar, *rating,
*rateman, *skarv. D. Kram, skrot, n.,
s.-vare, f., av skrate, o : brage. D. Red
flllber, *hærke-buna(d), *larvedom, larve
skrap? D. Slik, *u-bragd, f. D. (klodfet)
Sprog, *hærkemål. D. Stand, *hærke
lag, *u-lag. D. Styrelse, van-styr, n.,
av vanstyre, o: styre uheldig, fijpdeslM.
D. Tilstand, ve8al6(o), f. (gl. n. vesold),
vesaldom, m., vesalskap; (kummerlig T.),
skrap ; u-møle, n., ulune, n., u-lå’t(o), n.,
*ulag, tufs, n. D. el. uduelig Ting,
skrap, n., hark, n., rask, n., skarv, n.
Om en sådan: «Han kauper inkje, som
kjænner. D. (flau) Vise, hærke-vise, f.
Daarskab, *uvetingskap, galnmgskap, m.,
*galenskap (galskap), dårskap (gl. n. dår
skapr).
Debattere, pakke ut, tåge ut (av inpakn.,
av omslaget?).
Debarkement, utskip(n)ing ; landstig(n)ing ;
lossing (losn.).
Debarkere (-que-), skipe ut, sætte i land;
stige i land (mindre vel : utskipe, lands.,
landst.), losse.
Debat, ordskifte, menings-strid, samråd
(efter *samråde, v.), drøftelse. Ordskifte
i * er = ordbyte, ombytning av ord.
Mk. sværdskifte (o : skifte sværdhug,
skiftevis hugge), brevskifte? Jfr. *ord-
kast, o : Disftut, Tvist". Undergiven D.
(en Sag"), mål-given. Lm.
Debattere, ordskiftes, drøfte (y, -te), jfr.
ordkastast (d: difftutere, tviste"); rådslå
om, *samrådast (om)? samføre seg. Sy.
samrådas. Nddebatteret, gransket ut el.
til ende.
Debauche, ulevna’, m., ukjure, f., stygge
fZerd. f., svarm, m., skamløse, f.; drik,
svir, m., sviring, f., rangl, n., rangling,
f., ralling, f. /fl. Fraadseri, Udsvcevelse,
Siberltgfyeb.
Debauchere (de - bacchare, av Bacchus),
*rangle, *rasse, re3se(i), *ralle, være (gå)
på rangl, være *på rallen (el. ralle[t]),
*svire, skeje ut? DebllUchs, ødeland,
svirebror, sviren (person), vellystling.
(Nyt ord. Efter t. Wollust. Molb.).
Debaucheur, rangler, rangle-fant, r.-basse,
m. , fyllefant, -gast, svirebror, -gast ; for
fører.
Debet, skyld, skuld, f., gæld. N. N. debet,
skylder, ær skyldig, har fat (for).
Debetsiden (i Regnskab), 3Zel6-si6en, ut^iftz
s., (mots.) Kreditsiden, o: tiiFc>6e>3i6en.
Debit, avsætning, utsal(g), vare-sal(g).
DebitllNt, utsæljer, kræmmer.
Debitere, 1. føre til utgift, fraskrive, op
føre som 3N16, zlcvlci-zlirive (H. P
. S.);
2. sælje ut, avsætte ; få avsat, bli av
med ; 3. utsprede el. -brede (et rv^te,
H. P
. S.), fere ut (blant folk). D. en
Paaftand, krNmsZette. H. P. S.
Debitor, skyldner, *skul(d)man, *gældman
(-ner i skyldner, kunstner, gartner osv. er
tysk), låntager (jfr. långiver for Kreditor).
Bv. lanta^are. Mk. zlcvldlierre og skyld
man hos Molb.
Debitum, gæld, skyld(ighet). Debita, fl.tal,
gælds-» poster», AZeld(-slet ?). Debita ac
tiva, utestående krav, utest. gæld, tilgode
havende; formue ( Noets Aktiva"). D.
passiva, 3Zeld, skyld, skuld, f. For
deb. act., pass. siges gærne bare (Noets,
hans) Aktiva, Passiva.
2)e6lofere, (at) ende (et steds) spærring
(»hæve« den), frigere, fri, løse? o: und«
scette (t. entsetzen).
2)cbottnaire, gudelig, gudleg, ( from", gudf
r^gtig", religiøs: tysk, fransk); godslig,
*stilfærdig, læmpeleg.
Debordement, flom, flaum, m., flo(de), n.
( OversvMmelse"), vas’-flø(de).
Debordere, flomme over, *flaume, flø(de)
(-de) «ver, fl. ut-øver(y) (over), renne
over ; skeje ut.
Debouche, utgang av skar, av hulvej ; av
sætningsvej, avgangs-v.
Debonrs, utlæg i penge, penge-forskud.
Debonrfere, gjøre utlæg, gi forskud.
Debut, tiltrædelses- el. optag(elses)-prøve,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
