Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - D - Detensions-Arrest ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
122 Detentions-Arrest — Dialektisk.
2>etettttøné=2lmji, varetækts-fængsel. D.-
Hus, fængsel.
Deterioration, *væ(r)sning, *vanart, nedsat
værdi, forfal. Jfr. Forvlerrelse.
Deteriorer(e), la(de) forfalle, la’ vanarte.
Jfr. Forvcrrre, Fordcrrve.
Determinere, fast-sætte, avgøre. D—
*hejl-huga\ stø, »fast«, vilje-fast ; djærv?
uræd; *snar-råd’, *-rådog, -rådig, råd-snar.
Jfr. Stefolut. D—t Pers., løjse, f., av
laus, eg. en løshet.
Determinisme, (læren om) viljens ufrihet,
viljefrihets-lære ? friviljes-1.?
Determinift, viljefrihets-man? frivilje(s)-m.?
Selcftobcl, motbydelig, gruelig.
2)CtCftotton (2lf|Tty), motbydelighet, gru, f.
2)CtCftCtC (affl^)), grue føre ; (for-)banne.
Det(h)ronisation, -sering, avsættelse fra
tronen, tron-avsætt. ?
Det(h)ronisere, stetefrat. H.P
. S. Bedre
bare tronst«te. Jfr. tuinmei3en<lt for
frahimmels. el. himmelfras.; jordfæste for
jordtilf. el. tiljordf. (fæste til el. i jorden) ;
niminelraaoen^e for tilhimmelraab.
Detinere, avhålde, oph., sinke, halde fangen.
Detrahere, fra– el. avdrage, korte ; baktale,
nedsætte, sværte.
Detrektare, gøre forfang, skade.
Detrektlltion, forfang, uret.
Detresfe, trængsel, n»d.
Detto (bito, ditto), eg. sagt (lat. dictus),
av samme slag, ænnu en (et) til; samme
(H. P. S.) : »en samme med blåt sammec.
Fl. sammer.
Deus ex maehina, en hjælp i neden, en
gud fra Bkyerne (H. P. S.), niinmelBen6t
g., en g. fra himmelen?
Devaftlltion, ødelæggelse, hærjing.
Developpere, oprulle, utfalde, åpenbare.
DeviattVN, avvikelse (fra rigtig retning,
ni. t skips fra den like led [lej’] til sit
mål); av-vej, vilfarelse, *ville, misvisning.
H. Ørsted.
2>e»tfe(divisum, det Uddelte), 1. ord-tokje, n.,
også *or6’t2li, or6’tain, n., mun-tain,
n., val-or6? livol6. Gl. n. orstaelci, ord
tak. Jfr. SSalgtørog og Mundheld. 2.
veksel. Deviser — trykte Vers el. Tanle
sprog, tanke-værs, -sedler. H. P. S.
Devorere, sluke.
Devot, (af vovere, love), gud-hengiven,
ydmyk, gudelig; gudelig-latende, »skin«
lielli^, ufrelB (H. D.), or^-inxz (H. D.),
skrømt- el. 3^n-nelliF? (o: for et syns
skyld), blind-troende ?
$>et>øtée, bede-søster.
Devotisn, gudelighet, gud-hengivenhet,
»skin«-hellighet. Jfr. Skin-.
2>et>oUemettt, hengivenhet; opofrelse.
3>ettot»crc, hellige, ofre (sig til Lierne),
vie; osservie. H. P. S.
! Dexterltet, færdighet, *haglejk, kunstfærdig
het, dueli^liet, «KZevskap. Jfr. Nehcendig
hed, Flinthed.
Dillbafis, gennemgang, overgang.
Stable, djævd. Jfr. DiEvel.
! Diabolifl, djNvelsk.
Diadem, panne-bind; kon^e-b. (H. P. S.;
ter brukelig); også for krone, kongemagt,
trone.
Diafragma, mellem-golv, midgar(d), m.,
tinder (tind’r), f.
Diagnose, særmærking (det at skmine tin
gens sanne natur og dens stilling til andre
lignende), særkænnerne, -mærkerne, kænne
tegnene (ved noget), helse-mærke, n. (p :
Tegn til en vis Helbreds Tilstand, god
el. ond"), svlie-skelninF (Nolb., H.P
. S);
i videre Forstand, om at skjelne mell.
Begreber), skelnekunBt. H. P
. S.
Dillgnoftit, særmærke-lære el. -skøn, sær
skille-kunst?
Diagnostiker, 3vlc6omB.lc2enner.
Diagnostiss, sær-skillende (sykdom fra syk
dom), syke-skelnende. D. Tegn, sær
mærkende t., (sykdoms) 3ZelMNrl<er, IcZenne
mærker; *helse-mærker.
Diagonal, en, hjerne-linje, (et) hjørn-imel
lem (jfr. et dik-imellem, o : ruin mell. to
diker), tværlinje. H. D. 2)togottOl(t)
(Adv.), Hsrn’iinellem. Efter SV.
2>iafott (eg. Tjener), med-præst, hjælpe-p.;
kirketjener. Herav vårt Degn.
Diakonisse, syke-røkterske, -»plejercSke.
PleiesMer" kan ikke vel brukes, da
dette ord betyder — i likhet med Pleieb
roder" — en, som er optagen som barn
ien fremmed familie. Pleie er desuten
tysk, ftstegen.
Dialekt, bygde-mål, landskaps-mål ; mål-føre,
n. (også H. D.), -brigde, n., -ly(d)ske,
f., -grejn, m., -mål: sogne-, halling-målet.
Jfr. Mundart.
Dialektform, tale-måte. m.
Dialektforfljel, mål-brøjte, n., mål-skifte, n.
2>ittlef tænke-lære ; sansynlighets-1.; lærd
hane-kamp el. -fægtning, lærd strids
kunst, ord-kunst (H. D.); tanke-skilning
(H. P. 8.). Dærtil tanke-skillende el.
-skils og tanke-skiller om Dialektisk og
Dialektiker. Dialektikeren viser sig også
i ordskiftet (Debatten). Der tales om
god el. svak D., o: god el. klejn ord
skifter? god el. lak i ordskiftning. D.,
falfi, jfr. Sofistit.
Dilllettiter, tænker, *grej(d)ar?, grej(d)ing,
m.?; tZenke-IZerer 1 ordskifter? ( S)ebat=
tant"); narklsver, inun-KZeinpe ? mun
hugger? lærd kamphane.
Dialettist Foerdighed, Styrke, færdighet f.
e. i ordskifte, i *utgrejingen, styrke i
ordsk., grejskap i at lægge ai, i at tale
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
