Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - D - Dialog ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Dialog — Diffusion. 123
for sig el. svare for sig *grejfør el.
*grejsam, *gran-tænkt (*talar el. *stilar?).
Mk. skil-grej’e, f.
Dialog, samtale, samtale-form (kunstform,
ikke virkelig samtale). Dramatist D.,
skuespil-form (tildragelse el. skildring i
form av samtale).
Dialogisere, (in)klæde i el. gi samtaleform.
Dialogisk, samtalevis, samtale- (f. e. -form),
samtalelig. H. P
. S. Han nævner som
sidestykker bl. a. tålelig, übetalelig.
Diamant, demant, m. (Lys-glimring. H.
P
. S).
Diameter, tvær-mål (Molb., H. D.), gen
nem’snit«; tværlinje (H. D.). fuglens
D. kalles dens akse. Dette får H. P. S.
til at foreslå at kalle og hjulets (Sirfe=
lens) D. for akse, og Radien blev da
halvakse. Ellers kunde en tænke på
hjulets eker (i * ejke, k., hjulspi’k, f.)
som navn på Radien.
Diametral (-tralfl), tværs igennem. D.
tnobfot, tvært imot, like imot.
Diaphragma, se S)iafr.
2>iarinnt, dagbok; også færdes- (el. fær
dings-) dagbok; syke-d., s.-»journal« ;
dagblad.
2)iart^C (=r^OC), lest (*laust) liv, *vondt i
magen, *v. til livs, *livsykje, livstråk
(o), n.; utsyke (om dyr). Dertil utsjuk
(om dvr). Stlerk D., renne-sykje, f.
(men livsykje, livstråk er pynteligere).
25iatf)erttta?tt, som varmen kan stråle igen
nem, som slipper varmestråler (strålende
varme) gennem sig ; ikke varmeledende.
2>tatrtbe, omfangs-rikt skrift; skole-avhand
ling skarpt doms-skrift (bedemmelses
skrift). Mk. gransyn (efter *gransynt,
ffar^f^net), sk»n.
2>tt>oftif, undervisnings-kunst, m., -lære ;
lære-kunst.
Didaktiker, IZerekvndig (pers.).
Didaktisk, IZerende (en annen); I»re-, f. e.
IZere-dikt, ?: did. Digt.
Didaskalia (e), lsere, vegledning (til): kun
skaps-blad, -tidende. D—er, unders^kel
ser, KZennemZerker.
Dlllaskalift, lZerende (IZererik) ; uigendrivelig.
Die, s., suge, f. (»give z.«, om mskr. og
dyr), gi blVst, gi patte. (il. n. suga.
Die, v., patte, suge. «Han syg mor si».
Lade d., (-gde). I^m. vy. s»g
-gjing, f.
Diebarn, sag(o)-barn, *suge-d. sag.
mor, 0 : mor, som gir
DiNl, sa’g(o), n., suging, f.
Diete (rettere end Dicrte), stZender-.for
samling», riks-ting (>»dag«); tingtiden
(dens varignet).
Dieter (Klever), Dioet (It. v.), dag.penger,
tZerepenger (ikke arpenger, aret rundt).
Diffamation, baktalelse, fortalelse? ned
sættelse, sværting? Molb. har fortale og
Fortaler om at tale ilde om <£« for at
skade ham". Og dette for- er også norsk,
jfr. forbømme, forfare.
DiffllMlltor {-ttnt, -mant), baktaler, -vasker,
svZerter ?
s)iffaitttttortff, ærererig, nedsættende, svær
tende.
Stffamere, føre ut, bære (en) ut (blant
folk), tillkkke (jfr. rakkar i *), fortale
(Molb.). D—t, sværtet, utbåren? van
æret? vanverd(y), *il’gjeten (o: berygtet).
Jfr. Bestjcrmme, Tilrakke.
Diffami, jfr. Sefiiæmmelfe.
2>ifferettCC, rtU{t)§, mon, m., skilna(d), f.,
ulikhet, *skjel (»skil«), k., forskel ;
(efter Fradrag), rest, »ver-laup(y), n.,
o: Overfiud; (Strid, Tvistighed), strid,
uenighet, misforståelse ; skilsmål (H. P. S.),
traétte, KZevl? kiv, n., kjav, n., sunder
tykke (Lm.). Efter gl. n. sundr-J)ykki,
Uenighet» (mots. gl. n. sambykki).
2>iffctence=sttttiicl, bers-spii.
Different, ulik; avvikende; stridig.
$>ifferettttfll=2:øli>, tillægs-tol’ (utredes av
»upriviligerede« fartejer).
Differere, 1. avvike, være ulik. 2. opsætte,
vente med ; skille : det skiller ikke et
gran, et- ininut ; skilje (-lde). »Det skilde
in^ketesv). »D’er ikkje stort, som skil*.
Difficil, *vand, *vandig, vanskelig, mejsom,
svær, tung; (at omgaaes), underlig, lej,
egensindig, sær, grætten, lune-ful’, tvær,
*tærren(e); (kilden), *sår, *ordsår, il- el.
u-tålog(o), *kjælen, *fi n, gl^g. Jfr.
Kilden.
Diffioen(t)s, mistro, mistillit ; misna’p, von
l^se, f., liu’gl^se. /f<-. Betcrnkelighed ;
Indvending. Diffidere, (at) mistro.
Dlffikultet, vande, m., svZerliet osv. (ze
Difficil) ; (uti-digt, smaligt) inkast (v«l.),
anke, vringlor, f., pl.
Diffitnltetmager, inkast-maker ? anke-maker?
vriompeis, vringler 1. forv
ille; 2. yppe Kiv"), vreist. m., krangle
fant, krangle-mejster, m.
Difform, 1. annerledes skapt; 2. se Deform.
Difformitet, 1. ulikbet i skikkelse, form
skilna(d): 2. se Deformitet.
Diffraktion, (lys- el. stråle-) spredning,
-bryting.
Diffus, lang-dragen, -drægen(e), *-drøg,
omstændelig, vidt-svævende (-svivande),
*lang-r»dog, *1.-talande, uttværet, av tvare
(o), f., et kokeredskap. Molb. har formen
åtøcere, som han utgir for norsk. Jfr.
Vid(t)lMg.
Disfnsion, adspredelse, lang-dragenhet, ende
-I»j3e, f.; utspZedelse (jfr. * spæde, d:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
