Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - D - Dithyrambisk ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Dithyrambisk — Dobbelt. 129
$tt(Jj)tjra«tfciff, vil’, løssluppen, *galen;
løftet, varm; *eldfrisk, stormende, tord
nende, dundrende ; høj-travende, blæret,
stol’talende, *ord-ram, truten (Delen).
Jfr. blære-stil, o: Svulst, Døl.
Titvmi, tvi-delin^.
$tt(t)o, se Detto.
Divergen(t)s, spriking? *glej(d)ing.
Divergere (v. n.), sprikje (-te), gape, flikje
(flækje), *glej(d)ne, glej(d)e (-de); (om
Haaret), yve (-de). Jfr. sy. yfva sig, o:
gora sig stor, bred ocn vid. Gl. u. yfast,
d : vise sig fiendsk imot en (rejse bør
sterne). D—Nde, sprikjande, *glej(d),
spriken; (Adv.), sle^(d)t.
Diverse, adskillige, mange-hånde, ømse(y),
alskens, allehånde, noget av hvert, et og
annet, *mangfaldig, *mangt, flere (?). Jfr.
Forstjellige.
Tiversion (eg. Vortvendelse), side-rørelse
(-«bevægelse»), side-vending. I hær
makt (Militcersproget) : uventet ta’k (på
gang, ågang, på fienden) ; truende rørelse
(av en hær mot fienden). Jfr. DemvN
stration.
Tiversitet, ulikhet, mangfåldighet ; ymis
skap, m., Forfijellighed".
Divertere, more, moroe(ar), glæde.
Divertisfant, morende, *morosam, moro
(som i *moro-bok, *-vise).
Divertissement, morskap, *moro, tids
fordriv, gilde, f., trøjskap, m.
Dividend(us), deiin^-wi (H. P
. S.; det
tal, som skal deles) ; grun-tal. H. D.
Jfr. u. Kardinaltal.
Dividende (Forholdsdel af Udbytte), lod’,
lo’t(u), mans-lot, IN.; *udbytte« (t. Aus
beute, eg. Nettogevinst), vinding.
Dividere, dele.
3>imnatiott, spådom; tegns -utlæggelse.
D—s’Gyne, «Gave, klarsynthet (clair
voyance), gisnings-gave, spådoms-ånd,
-evne, -gave, framsyn(thet) ? Efter * fram
synt el. -syn, o : som svaar eller ser
noget tilkommende". Mk. *gissen, o:
nem til at trceffe bet rette ved Gis
ning". Altså vel = som har Divinat.-
Gave.
Divinere, vone, ar, spå, gætte, gisse.
Divinitet, guddom.
Division, deling, in-del.; hoved-avdel. (av
en hær el. flåte, omfattende flere våpen
slag, >»arter«), hær (1.M.), fylking (Lm.),
hær-flok. Lm.
Divisor, deler, d.-tal (H. P. S.).
Divortium (Skilsmisse), ægteskaps- el
giftermåls-løjsing, -slitning? Jfr. Dplfå
ning.
DiVulglltioN, utspredelse, kungørelse.
Dicet, leve-orden i mat og drikke (mat
orden?), i luft, rørelse, søvn; »sundhets«-
røkt, helse-røkt? (pleie er tysk), mager
kost, syke-kost; (Underholdning), tæring,
f., kosthald (H. P. S.). Dileter (rettere
Dieter, Meyer), dagpenger («ordet har
efter mange kampe endelig sejret i riks
dagen», H. D.), tærepenge(r). Stat,
om samling, se Diete. D. holde, leve
på syke-kost ? halde sykmans-kost el. -bord ?
(i SpFg), gøre helse-bot?
Statctif, sundhets-lære, helse-1., syke- el.
Qei3erskts’l., Qelse-ra6? o: Sundhedsr
egler".
Dicetetiker, sundhets-lærer, helse-bøter?
sundhets-ven ? (ven av sund levevis).
Statetiff, sundhets-, helse-. D. Regler,
sundhets-regler, helse-r.
Diyces el. -lese, kirke-sokn, gæld, præste
g., menighet ; bispedømme, stift.
Dipcesan, sokne-barn, -man ; sokne-præst ;
biskop.
Start», *framsøkjen, *ram’. Jfr. *ord-r.,
kjæft-r., håg’-r. (o), "be^-r. (i), djærv i
ord, i munnen, til at hugge, bite. Jfr.
Dristig (t. dreist).
Stat>cl,*djævel(e),*dævel (sy. djefvul),*jævel,
*bøyel, *bøker, *pok(k)er, *faker, *fanker,
*dunder, fanden (fa’n, fan’en), *tyken,
*jækel, *dækel, dæger, dæker(en), *dæ’en,
*puke, m. (gl. n. piilii, Bv. puke),
*tram (tramen, trømen), *stygge-mannen,
*gamle-Ejrik, *g.-Sjur, *den vonde. Jfr.
uvætte (H. D.). I * uvNtte, n., o: ond
Vcette". Jfr. Fanden.
Dicevelsk, djævelsleg(e).
Dicevelfiab, djævelskap, m.
Dobbe, duvl, n., flå, f. Mk. og flæ, 1.,
flø, m., fløe, m., fljot, m., kavl, m.
Jfr. Bpie.
Dobbel (gl. n. dubl, dufl), spil, lykke-s.,
især tærning-s.
Dobbelt (t. doppelt, gl. d. tvefoldig), tvi
fald, *tvi-fæld, e (-fællt), tvefoldig (H.
D.; Molb. har tvefold og -foldig som
adv., o: to ganger); (som Snor, Traad),
*tvi-tåtta(d) (-tætta), *tvi-lagd (o : med
to tåtter el. lagder, o : trævler ; — tått, fl.
tætter); *tvin’ (brukes dog sædvanlig i fl.
og er — to. Jfr. Tvende, To). Av tvin :
*tvinling, o : tvilling. Gl. d. tvinninge
og tvinlinge ; gl. t. Zwinling, nu Zwilling.
Mk. dubbelt"; brukes dog av de norsk
norske (se bladet »Svein Orædd«). D.
fflft ftOt, engang til så stor, *tvi-stor.
jfr. tvi-^ild, o: som har dobb. Vcrrd".
Tredobb., Fird., *trifalda’, *trilagd,
*tri-tåtta(d); *firlagd, -tåtta , o : 4 gan
ger så stor, så meget osv. I sammen
-sZetninF ofte *tvi> ( nogle Steder tve>:
3V. tve-«): *tvi-arbejd (dobb. Arbeid, eg.
som krcever d. Umage) — tvi-arlce(o), f.,
-vinne, f.; tvi-ba^e(o), dobb. Bue; *tvi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
