Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - D - Dobbeltfest ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
130 Dobbeltfest — Dokument.
berga(d), o: d. forsynet; tvi-botn, m.,
d. Bund; *tvi-botnad, med d. Bund;
*tvi-dre)d, med d. Bredde; tvi-bråt(o), n.,
d. Brud el. Dntßøining, Fold paa %si;
tvi-bråten, med b. Fold ; tvi-brjote (-braut),
oftrydde Jorden ib. spiofcbfybbe ; tvi-bruk,
n., d. lordbrug (jfr- dette ord); tvi
bryggje = stærk-øl, o : dobbelt Øl ’, tvi
fæste, fceste d. el. fra to Sider; *tvi-før,
b. udstyret el. langt stcrrkere end n^ld
benbigt; *tvi-f&t’, *tvi-gild (se ovenfor);
*tvi’^Nl23t, modnes med b. Hurtighet»;
*tvi-haka’, med kluftet Hage; *tvi-h»g,
med b. Hpide, o : forn bestaar af to Stok
vcerk; *tvi-hændes, med begge Hcender;
*tvi-isa(d), med d. Is; *tvi-klæd’, d.
klced(t), med to Klcedninger; *tvi-knæpt,
med to Rader Knapper; *tvi-lagd — tvi
gjængd, o : lagt d. ; *tvi-lang, d. lang;
tvi-IZe^e, loegge b.; tvi-længd, f.,
-længje, f., d. Lcengde; *tvi-pløgd, plMt
to. Gange; *tvi-radt, d. hurtig; tvi
skrøkke (’skl2k’, o) ss tvi-krjupe (-kraup),
svinde inb med dobbelt Hurtighed ; ’(*tvi
synast, fe b. *tvi-sæt, d. Befat ; *tvi-ta’k,
b. %Ag paa Hus; *tvi-æggja’; *tvi-ældast, e,
oeldes med d. Hurtighed; forandres med
d. Hurt. til bet Vcerre; (til bet Bedre:
tvi-mone. u). D. Hyacinter, Nelliker
osv., fyrte h., n.
Dobbeltfest, -Lyd, -Stjerne, tvi-fæst (-høj
tid), -lyd (»tvelyd«), -stjærne.
Dobbeltgjcenger, framfare, m., vardøvle(y),
n., førefærd(y), fåring(o), in., hug, m.,
ham, m.
Dobbelthed, tvifaldighet.
Dobbelttllp, *tvi-tap’, toppe, f., ture, IN.,
*t2p’inol, o: en Hultap at stikke en
Tap i".
Doble (n. s. dobbeln, dabeln, af lat. tabula,
t. Tafel), spille Ivk!ie>3pii (»N232rd«), s.
*vågespil.
Dobler (gl. n. dublari), spiller (sammen
hænget må peke tilbake på »utilberligt«
spil).
Docendo discimns, vi lære (selv) ved at
lære (andre).
Docent, e.g. lærer; højskole-1. (ulønnet).
Docere, lære; påvise, godt-gøre.
$OCtI, lærvillig, lære-næm.
2)øCtlttCt, lærvillighet, næmhet ; medgørlig
het, læmpelighet, villighet. Jfr. Fj^ie
lighed.
Dodekade (Dusin), tylt, f.
Dodekaeder (et af 12 Sider inbfluttet Le
gente), (en) tolv-side? tolv-flate?
Dodelagon, toivk2nt.
Dog (t. doch), allikevel (mindre norsk), like
vel (*lel), ikke des mindre, imidlertid,
*32-d2, *så (so), NN’d2, *æn-då (hittil:
endda), da, *2. ’Det er fulla dyrt, men
så er det då godt*. »Det er bærre skrap,
og så vil han skræppe av det*. »Dei
have ful’t op, o^Zendk 3Vte dej». Kunde
jeg b. kalde ben Tid tilbage, kunde jeg
ænda —. Saa her dog! Så li«r da!
Me fan’ dH a’, Vi fandt dem dog.
Dog’, en, bulbiter," i *?
DogNM (-me), lære-sætning, tros-s., tros
lærdom, trumeining (Del.), lære.
DogMNtik, lære-kunst.
Dogmatiker, tlos-iNrer (»viden3k2delig«).
Fr. H.
Dogmatisere, «foredrage», meddele, av-
Handle tros-lærdommer ; tale i avgørende
tone.
2>øgtttottf!f som lære; i lære-tone. D.
Sandheder, tro3-32nneter. D. Prcekener,
p. over troen, tros-sanheterne.
Dok (eng. dock, t. Docke), eg. sluse, skips
bygger-s. ?, strand-s. Om sluse skulde
brukes, måtte et tillæg gives den, så den
særskilte sig [fra andre sluser, til bare
gennein^2N^. Dette tillZe^ måtte vel
sige, enten at den intok saltva(t)n (lå
ved havstranden) el. at den bruktes til
istandsættelse. Jfr. dam’, m., stæm’, m.,
Blcipsd2in? Pynte-sluse? (d. e. til at
pynte skadde skip. Pynte er kortere æn
istandsætte; (bøte-?). Tsrdok, tør-dam
(skips-), tør-stæm’ (ni. når talen er om
farty).
Dokter, se Doktor 2.
Doktor, 1. eg. lærer, mester (i en viten
skap : i teologi, jus, medicin, filosofi).
Mester i bogelig List", d. e. doctor el.
magister artium. Doctor utriusque juris,
o : mester i bægge slags ret, d. e. i kirke
retten og i d. verdslige ret. 2. (Dokter,
Lcege), læke, *læk(j)ar, dokter (også i
Danmark i daglig tale). Jfr. dokter
saker, o : «inedicinc, lZelce-lnidier, Iselce
råd, råd (for det el. det).
Doktorllt, mester-værdighet. Studenten,
den studerende (først som pebling, siden
som degn) var læregut, bakkalaureus var
sven,, havde avlagt svenne-prøven (nu
2nnen-eli32inen), og doktor el. magister
var mester, havde uthålt mester-prøven.
DoktorbreV, mester-brev.
2)øftritt, lærdom, lære, vitenskap, kunst.
Meyer.
Doktrinale, lære-bok.
2>øftrtttoerf =ttcl, lærd; vitenskapelig.
Dokument, skriftligt bevis el. bevis-skrift,
skrift, f., *papir (papper), sætel(e), m.,
hand, f., brev, n., åpent b.? brev-gjærd
(1.M.), drev3k2p, drevst7kke (H. P
. S.,
jfr. aktstykke); kilde-skrift. D—ter, brev
skap(er). Ved D. betroefte, breve(ar),
brevgjære (jfr. brevgjærd, f., -gjæring, f.).
Ved sprettet D. sorpligte, brev-binde.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
