Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - D - Dokumentation ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Dokumentation — Dorsk. 131
H. D. Bed D. tilfikre, brevfæste. H.
D. «Arveladeren har brevfæstet mig
arven*. Jfr. Bebreve.
DokumentatioN, -tering, redegørelse, «de
vis«-førelse, påvisning.
Dokumentere (godtgjere beb fEriftt. Bevis),
godt-gøre med (lovgyldige) brevskap(er)?
med til- el. ved-læg? (jfr. Bilag). Jfr.
*breve, o: bekrcrfte ved (at opscette?)
Dokumenter". Jfr. og *brev-3let’(e), o:
stadfcestet ved et D. ; brev-hjemle. H. D.,
H. P. S. (jfr. lovhjemle).
Dolce far niente, den søte (dejlige) ledig
gang. (»Det er så godt at ligge og
dau(v)e sig, late sig«).
Dolere (over), klynke, gi sig (for el. over,
at), *sutre, *syte, klage over, kraune,
bære sig (ille). Jfr. Jamre.
Dolhus, gale-hus, sins-sykehus, dåre-kiste,
f., *dåre-hus.
Dolk (i gl. n. er dålkr en nål el. torn at
bruke i stedet for lcnap), kniv el. kort
svZercl (tvi-NF^et), *tolle-kniv? (tol-,’ tole
kniv).
Dolkeftik, kniv-stik.
Dolman, husar-trøje.
£øttt§ (hos Jurist), svi’k, list, falskhet,
ond vilje, «retsstridigt forsæt».
DbM, hjælm-ta’k, »kuppel« (lik en hul
halvku[g]le); dom-kirke, biskop-kirke,
stifts-k.
Dom (sjenbetfe), dom, m.; (iDmbømme),
*dom. »D’er mange Hoinarne om det«.
Gl. n. ddmr. Dag, da en D. er fceldet,
*doms-dag. Berettige ifølge D. (tilstaa
ved D.), domfæste. H. D. »Domfæstet
krav«. Sy. domfasta: «bekrafta genom
laga cloin«.
Domaine, se Somcene.
Domeftik, tjener. D—ker, tjenerskap : hus
folk (H. P
. S.), KuB.t7en6e; jfr. ly(d),
m., QUB-I^6, in., o: Familie, Husfolk".
Domesticeret, hus-vant. Berg.s Tid.
Domfceldt, *domfæld.
2)Oltt|ctrC, stifts-herre, -præst (p. ved stifts
kirken, hovetl-k.).
Domicil(ium), bosted, *bustad, hjemsted
(H. D., ForsFrgelsesstet>"), hus-vist, f.,
hjem; (ft\øi>m.: Setalinggabreåfe), ut
tællings-sted? el. -utskrift? inl^snings
(hjem)sted, o : opgivelse på en veksel av
Adresse", 0: av person, tid, sted for
dens infrielse; 2. vekselen selv. Efter
J. L.
$omtcUiere en Seget, hjem-stede? Jfr.
ind-stede for lokalisere; utstede, tilstede.
D—t, bo-fast (H. D.), *bu-sitjande,
hjemme-sted(t). H. D., som jfr. 3v.
hemmastadd. Bufast i * er = Veder-
hceftig, velstaaende.
Dominere, r3(6e), 3tvre, dv6e over; Frille
herre, have overtaket; storme, larme,
halde hus ; række op over, have utsyn
over (om en hejde, som dominerer",
bestryger", beherster", omgivelserne).
Dominium, e^enB6omB-ret, 3elv»e^en^oin?
frigods?; jfr. vald, n., 1. Raadighed,
Herredømme", 2. «ben Stroekning (Mark),
som En har at raade over". »På vårt
vald*, o: paa vor Grund, inden vore
Grcendser". Herskap, herredømme, over
vælde (Molb.), over-magt, -herredømme.
D. absolntnm, ene-vælde. D—er, ade
ligt jorgegods, riddergods.
Domino, maskerade-kappe (Meyer); et
brikke-spil.
Domkapitel, stiftsherre-samling ; stifts-her
rerne, bispe-rådet (præsterne ved stifts
kirken, som og hjælper biskopen i stif
tets styrelse); samlings-sted (for stifts
prZe3teBliapet).
Domkirke, diBl<op3-liirlce, Btilt3-li.
Dommedag (^berfte Dag), *dome-dag.
Dommer, *domar. Gl. n. 66inali.
Dompap (Fugl), *dom-herre, 6oinp2pe, m.
Domprovst, stifts-provst.
Domsakt, før: dombrev (Molb.); *dom.
Domstol, *domstol, ret’(ee): *sitje retten;
sætje r., kome føre(y)r.
DoMlkNe, riks-jordegods, -ejendom, kron
gods, -e^e, »ejen<loin. H. D.
Don, herre.
Dona (Fl. af donum), gaver, Ben6in^(er)
(jfr. foræring); åndsgaver, givnad(er).
D. docendi, lære-gaver.
Donatar(ius), mot-tager (av en gave ved
siste vilje) (ved Testament).
Donation, gave; g.-brev.
Done (n. t. Done), snare, f. (fugle-s. med
hestetagl). Mk. og gilder, n., giMre, f.
Donkraft (holl. dommekracht), don-kraft, f.
Sy. domkraft. Jfr. hævje-greje, f.
Donna, frue, dame; elskerinne. Prima
D., l»r3te sangerinne. Ballets P
. D.,
ballets dronning, første »skjønhed«
(*finelse).
Dont (nt. Doend, af doen, doon, o: at
gøre), gærning, arbejd.
Dopflo, sko, skoning (på en stav el. en
sabel-slire), *dog’-sko, *hålk(o). Gl. n.
doggskor. Stbew D. el. Holk (f. E. paa
SnMebaand), språte(o), m.
Dorade, gui’-karpe, guP-fisk (?).
Dorgende (-jende, f. E. fuld), aldeles. Holl.
6oor^aan6, o: gjennemgaaende.
2>orttt)jfe, =«tettfe, nat-hue, -kappe; make
lig reisevogn.
Dorsk, *u-idig, *uti6iF, *tung, søvnig,
dau(v), død, sløv, u-treven(i); (doven),
låsken(o). Gl. n. loskr. D., doven af
Natur, *6auv.livn6t, 6ave(o)’lc. Ogsi
dvale-, f. e. d.-liv, -stand, -tid, -tilstand.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
