Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - D - Dybsindig ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Dybsindig — Dyr. 141
£>t)bfittt>tg (Person), *djup, djup-tænkt,
*lang-t., *lang-synt, *fram-synt, *fram
tZenkt, klok; (Ting, Nvget), djup.
Dybtgaaende, *djup-gjængd.
2>jjtJttcenfenbe, se Dybsindig.
Dydig, *dygdig, *dygde-ful’, *d.-rik.
Dygtig, 2. (n. t. dugtig), *mansleg, Sanne
leg, inanleF, *in2n6oiN32in ; °^IiXV, *hæv
leg, *kræv, *gild, *dugande, *bask, *frak’ ,
*fræ’k(e), *fræg (gl. n. fræg, berMt),
*dådog, *du(g)eleg, *gjæv, *traust, *frø
ken (jfr. Fridtjov d. frøkne), *færm,
fro’m(u’) ( helst i Formerne frumare og
frumaste«), *lik (neml. i form. likare,
likaste), *ramare (-maste), *snjæl’, e (sn^al’,
snjål, snål, snjad’), *snodig, stor, stærk,
svær (frost, røter), gagnleg (jfr. *gagne
og gagnelege), ny’t (gl. n. nytr), grepa
leg (av gl. n. gripr, 0 : Kostbarhed, god
Eiendel", jfr. grepe seg, o: bryste fig,
jfr. og muna, ejgna, fagna) ; skikket, før
(arbejds-, skrive-, læse-før) ; (flink), *staut,
*raust (rausta); (som tåger alvorlig fat),
"°d»KMe3 (tøkleg, teklen); (forsvarlig),
*rejdeleg (»real«); (betydelig), monleg(u),
monarleg, mo’nsamleg ; (fuldkommen),
inVk^eQ (»myken«): «Han er ikkje så
m. man, så m. kar. Jfr. møkje (myket,
mykje) fore seg, d: meget b., driftig,
modig. Jfr. Flink. (Kjcrk, drabelig), jfr.
Drabelig. D. til mange Ting, Gang
før, Ufcedvanlig d., *svær, *sværende:
»s. til a springe». D. Mand, *kar, hejl
k., *kløyvar, *baskar, *klyppar, *klippar,
ejn *mona man, ejn *fagna m., ejn
*slumpa m. Jfr. *grepa man, vør(d)na
m. (y). «Fare åt (o: frem) som ejn kar*.
Kars åtfærd (mandig Foerd). Ret dygtig
(adv.,), på kara vis, påkar: han gjær det
ret på kar; (med Kraft), *trukaBt.
Dygtighed, hævlejk, m., *mandom (man
hejt), krævlejk, raustlejk, dygd, f.,
framkjømd, f., gildskap, m., duelighet,
dug, m.
2)^fottbf kav-and, f.
2)^fbalbf se Due cCAIbe.
Dykke, se Dukke.
Dykker, dukkar ; (dykkende Vandfugl), *kav
fugl.
®t)ftttng, *kav, n., kaving, f.
S^ttttttti!, kraft-lære (i den højere mekanik).
H. P. S.
Dynamisk, kraftig, selv-virkende, frit-vir
kende, innenfra virkende (mots. mekanisk,
utenfra virk., ved hjælp av trykel. støt).
D. Kraft, iboende k.
$tynamometer, kraftmåler.
Dynast, magthaver, drot, landsherre; fri
herre, riddergods-ejer. Meyer.
Dynasti, herredømme, herskap ; hus, konge-
hus, kongs-æt, kongerække; herrehus.
H. P. S.
Dynaftifi, landsherrelig?, drot-, husets. . .
Ens d. Interesser, ens æts velfærd,
familje-gøremål, ens vel el. beste som æt
ling av huset, en3 ætte-tarv? ; kongehusets,
-ættens (ætte)-tarv (når talen er om konge
lig æt).
Dynd, dy, n., fæn(e), n., fæne, f., går(o),
n., saule, f., søjle, f., gjørme, f. (gy-;,
3^r^e (3?-), f., blåte, m., dæmbe, f. (e),
vejse, f., mere, f. (møjre), ævje(e), f.
(sv. at)a), dye, f., dæpel(e), m., døv(y)
3Zekke, f., o: *nZen^e6v, dyngje, f.,
blaut-myr, f., dungje, m., går-m. (o),
gysje, f. (zv. * gjøTsa, gjørsja), surp, n.
Jfr. Grus, Mudder, Særme. %Utalle
med D., *dye.
35i)ttb«tgtig, går-blaut(o).
35ljttbjorb, fæ’n(e), n., fæne(e), f. Tfr.
Dynd.
Dyne, sæng, f. Mk. *øve(r)-sæng, *under-s.
(Dyne i * er — pute). D. til en Seng
(ifær Unberb^ne), bæ(d) (e), m. Gl. n.
bedr, sv. badd (sæng, leje). jfr. *bædje(e),
o : liggested for små dyr ; også — gl. n.
bedje, Rede, Dyne (Unberb^ne, Bolster).
Dyner, se Duner.
Dynevaar. sæng-vær, n.
Dynge, dunge, in., dyngje, f., ko’k, m.,
haug, m., kast (ved-k.), n., vælte, f.
(B. B.), bunke (gl. n. bunki), m., muge
(høj-mue), f. (og m.), ruke, f. (f. e. av
høj, jfr. ru’k, m., rauk, m.), vale, m.,
*va’r, *vå’r, mukke, f., kå’s(o), f. (ka’s),
øre(y), n., ørje(y), f. Jfr. Bunke. H?i
D-, ruve, f., rus, f. D. af gammelt
raabbettt Srce, råt-væle(o), m. D. af
losrevne, fammenfaftebe Ting, rone(u),
n., ron(u), n. (av rynje — runde, 3 :
styrte ned). Jfr. §oB af nebferubte %vceev
(bråte, o), Stammer 03 Radder (vå’l, m).
D. (stor) af Troeer, Stokke, vase, m.
D. af Buste el. Grene (LM-), som af
Fistere scenkes ned i Våndet, vase, m.
Dynge Op, hauge, ar.
Dyppe, stinge (-ståk’), duve(ar), *dQppe,
duppe (sv. doppa). «Stinge i smøret*.
«Have fejt’ til a stinge i*.
2>l)Welfe (Sauce), stingelse, n., sting, n.,
duppe, f., dop’, m.
Dyr, 3., *<I)sr. O3Ba kiop’, m.; kvekkende
(i’, kvikin<le), n., levan6e(i), n. (eg. le
vende Skabning). D. og Mennester,
Kristent 03 lieXchet, «3. Kristent 03 He
densk. Gammelt og magert D., 326’,
m. Oftest om Hefte". Stort D., 3kage,
m.; stort, triveligt, dasse, m. Hir. 31. n.
der3i, de33«, 2: Bjllrn). Usselt D.,
krake, m. By. krake (3V23 Ltackare,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
